Hvor skønt......islygternes tid er endelig over os og pyntet med et lille drys fygesne tager de sig endnu smukkere ud nu end i weekenden hvor haven bare var grå og kold og ikke mindst blæsende.
Blæsende er det stadig også noget så forskrækkeligt, så det kræver sin kvinde at holde ild i lygterne mens billederne tages......et rigtig godt tips til stormfulde dage er at købe de sejlivede "gravlys" og stille i lygterne - de kan klare selv de sejeste vindstød når de står nede i de største isballonlygter.
Lav selv islygter af balloner:
Simpel og smuk vinter øvelse der spreder hygge i winter wonderlandet.
- fyld nogle gode store og kraftige balloner med iskold vand
- afslut med et lille pust luft inden du binder knuden (dette for at få en jævn flade islygten kan stå på)
- stil ud i en dybfrossen have et døgn eller to (alt efter temperaturen)
- prik hul på ballonen og resterende vand fosser ud af den frosne skal
- tænd gravlys eller fyrfadslys (tag folien af og stil evt. i en lille glas stage så holder de længere og det er lettere at skifte lys)
- ENJOY og tag endelig billeder :0)
Se evt. tidligere års islygter ved at klikke her.