Min lille have er mit fitnesscenter - der er åbent 24-7 årets 365 dage. Altid med en mulighed for at få rørt havemusklerne . Velkommen til - jeg sætter stor pris på dit besøg og håber du føler dig hjemme her blandt havetrivialiteter og årstidsnormaler..... måske du endda får lyst til at plante en staude hos dig selv eller lægge en kommentar hos mig, det ville glæde mig meget - så: Carpe Rutila

GRIB SPADEN - Venlige have hilsener Dorthe alias: Frøken Solhat / IG: glimpses_and_moonlight
Viser opslag med etiketten forkultivering. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten forkultivering. Vis alle opslag

mandag den 14. februar 2011

igen igen - Verbena bonariensis



Nu må jeg til at gentage succen fra sidste år. For første gang såede jeg med lidt rystende hånd selv kæmpeverbena sidste forår - da jeg havde hørt og læst at den kunne være vanskelig at have med at gøre og svær at få til at spire.

Det viste sig heldigvis ikke at holde stik.....frøene spirede som karse og haven kunne fyldes med mange af de mest fantastiske sommerfugle-lokkende lilla skyer. En del blev solgt på plantemarked andre foræret væk til familie og venner da jeg havde dem i overflod.

Jeg håber at gøre nummeret efter igen i år.......for kæmpe verbena er vanedannende. I år har jeg også bestilt frø af de smukke Spydverbena/ Verbena hastata som Claus Dalby  præsenterede os for i sensommeren -  den glæder jeg mig til at indfører i haven for smuk er den........problemet med hvor jeg skal plante dem tager jeg til den tid - måske jeg skal købe en hektar jord ekstra for at få plads :0)

Snyd ikke jer selv for den smukke Kæmpe verbena/Verbena bonariensis læs her hvordan såningen gik for sig sidste år.

mandag den 24. januar 2011

Artiskok drømme


Jeg har netop for første gang købt nogle artiskokfrø som jeg vil forsøge mig med i år. Det er af sorten "Green globe" der skulle give nogle store flotte artiskokker hen på sommeren hvis jeg er rigtig heldig.

Jeg syntes artiskokken er en meget dekorativ og jeg har set denne tidsellignende plante flere steder rundt i jeres urtehaver og i sensommeren var jeg fristet til at købe én på planteskolen så jeg kunne have den i en krukke....men prisen afholdte mig og jeg bestemte mig for selv at prøve at så dem istedet.

Så det må jeg snart til da jeg kan læse mig frem til at de skal såes meget tidligt hvis de skal nå at udvikle blomster/artiskokker i år. Så må tiden vise om jeg nænner at høste dem for at spise dem eller de skal ende som ren pryd med smukke lilla udsprungne blomsterhoveder i sensommeren. Jeg har læst at artiskokken godt kan opføre sig som en staude hvis vinteren ikke er alt for streng ved den og hvis den står veldrænnet og ikke sopper i alt for meget regnvand. En staude er da også hvad jeg vil betragte den som da jeg jo ikke er den store urtehave dyrker så jeg må finde en plads i staudebedet til den aristokratiske plante.

Artiskokken  forbinder man ofte med Middelhavslandene i syd Europa og det Nordlige afrika hvor den har været dyrket i mere end 2000 år. I 1600-tallet var artiskokker tilsyneladende forbeholdt mændene da den blev betragtet som et elskovsmiddel og derfor ikke tilladt for kvinder at spise da mændene var bange for at kvindernes seksuelle magt ville blive forøget når de indtog denne delikate spise. Uanset hvad skrønerne siger så har jeg nu tænk mig at fortsætte med at spise artiskokker i fremtiden :0)

mandag den 19. april 2010

HJÆLP til mine Verbena!!!!!


De har det godt og stor trives.....men al begyndelse er svær. Er det mon NU jeg skal nippe toppen af de smukke, smukke planter for at få dem til at buske sig eller skal jeg vente lidt endnu. Det gør ondt i mit hjerte at tænke på at nippe dem, hvis det bare er helt forkert.

Mine ærteblomster ér nippet....men med dem er det anderledes......det har jeg gjort i utallige år og ved at effekten bliver derefter, så det er ingen sag.

Nogen derude der har erfaringer for hvornår det er tiden at nippe Verbana bonariensis........ellers må jeg jo bare springe ud i det og gøre det og se hvad der sker :0)


mandag den 15. marts 2010

En snert af succes.......

.........åh altså..... jeg tror det lykkes. Min forkultivering af en af de mest fantastiske sommerblomster man kan tænke sig: Kæmpe Verbena. Jeg har stratifiseret/kulbehandlet, chokket, pirret og teaset disse bitte, bitte små frø siden de kom til mig med posten. Egentlig utroligt at noget så småt kan blive SÅ stort som 1½ meter.....hvilken kraft der gemmer sig i så små frø.


Du kan læse en fantastisk god og detaljeret beskrivelse her hos NINNI om hvordan man stratificerer frø - altså bryder frøhvilen hos de frø der er kuldekimer.

Jeg selv begyndte sidst i januar og har haft frøene til at ligge i køleskabet i deres pose én uge, taget dem ud i stuetemperatur i én uge, køleskab igen én uge hvorefter jeg såede dem i så- og priklemuld. Frøene fra Kæmpeverbena skal ikke dækkes med jord bare trykkes fast på jorden hvorefter man skal væbne sig med tålmodighed har jeg læst.....da de kan være noget langsomme i optrækket.


Såbakkerne stillede jeg så efterfølgende ud i drivhuset hvor de har stået et par uge i skiftevis frost og solskin. Sidste week-end tog jeg så såbakken ind og stillede den i husets kølige rum.....soveværelset. Her har de det tilsyneladende godt for nu er de begyndt at spire - noget hurtigere end jeg havde forventet.

Nu må jeg jo så bare håbe at de ikke vokser alt for hurtigt, for så kommer det nok til at knibe med pladsen i vindueskarmen.


Læs her hvordan jeg forelskede mig hovedkuls i Kæmpe Verbena sidste sommer da jeg var i Sverige. Det er første gang jeg prøver at forkultivere Kæmpe Verbena så I kan forstå jeg er spændt på om projektet lykkes.......


so fare so good :0)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...