Min lille have er mit fitnesscenter - der er åbent 24-7 årets 365 dage. Altid med en mulighed for at få rørt havemusklerne . Velkommen til - jeg sætter stor pris på dit besøg og håber du føler dig hjemme her blandt havetrivialiteter og årstidsnormaler..... måske du endda får lyst til at plante en staude hos dig selv eller lægge en kommentar hos mig, det ville glæde mig meget - så: Carpe Rutila

GRIB SPADEN - Venlige have hilsener Dorthe alias: Frøken Solhat / IG: glimpses_and_moonlight
Viser opslag med etiketten fuglebad. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten fuglebad. Vis alle opslag

onsdag den 12. marts 2014

Med eller uden frost!!!


I går hyggede jeg mig med at pynte lidt op i fuglebadet med lidt afklippede påskeklokker. De vuggede blidt rundt i bassinet - i morges var det dog slut med at vugge - det satte nattefrosten en stopper for. Men heldigvis har solen mere og mere magt så nu vugger de blidt derude igen.

Smukt ser det ud med eller uden frost. 


tirsdag den 15. januar 2013

Godmorgen til en snedækket have


I løbet af natten og morgentimerne blev fistelsneen i haven afløst af et reelt snedække og vinter wonderlandet fra december vendte tilbage.

Et meget smukt syn at stå op til......her er en hurtig lille tour de sne-have:












tirsdag den 14. august 2012

De "ukurante"......


.....altså de farver der ellers ikke ses ofte i min have, må nok siges at være orange og gul.

Farveholdningen er jo ellers overvejende lyserød, lilla og hvid, men hist og her hen over året er der alligevel nogle uundværlige i de mere flammende farver der gør glad og tvinger smilet frem når de lyser op i sommervarmen.

Her er det en orange nellikerod jeg lige har fået af en bekendt der alligevel skulle grave op - den står her smukt sammen med den smukke hvidstribede græs "Overdam".

Den gule jordskok stod i haven da vi overtog  og her den står der endnu på sammested halvvejs indeunder syrenen......den gør glad.

....og så er der selvfølgelig de orange røde solhatte........lige nu er det Hot Summer der er sprunget ud - den er skøn orange når den springer ud og bliver så med dagnene mere og mere flammende rødorange......virkelig en smuk solhat til flammebedet hvis man har et sådant.








mandag den 9. juli 2012

Lyserøde nuancer...........


 .........er der mange af - smukke hver for sig og sammen i en sommer rosensymphonie.

Hvem der bare var en solsort.........der tager bad i rosenblade.

På selv den mest triste gråvejrsdag lyser disse skønheder op.

"New Dawn"
årets sidste  "Constance Spry"
"Queen of Sweden"
"Gertrude Jerkyll"
og herunder
Astrid Lindgren




søndag den 1. juli 2012

Ikke særligt opløftende.......


..........at vågne op til et ordentligt regnskyl og se at den tunge regn og blæsten havde rusket godt og grundigt i både pæoner og roser. Heldigvis fik det en ende og nu er solen i færd med at tørre det hele igen -  incl. hængekøjen der blev efterladt ude i den stjerneklare sommernat i den tro det skulle holde tørvejr.

Her svømmer nogle af de nedslåede rosenhovder fra min "Constance Spry" rundt i fuglebadet mens jeg venter på at hængekøjen bliver tør :0)





fredag den 25. maj 2012

Hjerternes fest









De  soler sig  i aftensolen de smukke hvide løjtnantshjerter - endnu en staude man aldrig går fejl af - og ordene er fattige i den sammenhæng - jeg formår i alletilfælde ikke at nedfælde mere her i sommervarmen.

I morgen venter en skøn, skøn dag med endnu en blogger-komsammen i haven og senere venindehygge med rødvin, grill,  melodigrand prix og dansende Pinsesol.

Rigtig god pinse derude ;0) 

søndag den 26. februar 2012

Op på hesten



Stemmen er væk,  trangen til sofa, læskende drikke og fastfood er på sit højeste  - men solen brager derudaf på en blå himmel og havehandskerne venter.......

........så jeg tager mig sammen og går ud for at fortsætte hvor jeg slap i går om end måske i et lidt roligere tempo, men med troen på at det virker :0)






mandag den 7. november 2011

Man bliver aldrig helt træt......




............af at New Dawn til stadighed blomstrer. Det milde novembervejr er noget den kan lide
- og det kan jeg i øvrigt også (i hvert fald så længe vi kan holde regnen stangen:0)


lørdag den 5. november 2011

Eyesore.......




......det engelske udtryk for når noget forstyre øjet, når noget er meget grimt eller ligefrem føles fornærmende for helheden. Eyesore kan være individuelt - nogen syntes at grafitti er små mesterværker hvor andre hellere ville være foruden. Ovenstående billede kan man vist ikke just kalde eyesore men læs alligevel videre :0)

Eyesore kan f.eks  være når tingene ikke går op i en æstetisk helhed når øjet vandre rundt i haven. Vi kender det vist alle sammen........det at vores æstetiske sans bliver forstyret i det der ellers ville have været perfekt hvis ikke lige der var en visen gren, en knækket blomsterstilk, en lysegrøn plastikvandkande eller en bunke ukrudt man ikke lige har nået at fjerne. Eller hvad med hjørnet henne bag ved der nærmest ligner en skrammelplads eller tilbygningen der bare for længst skulle have været revet ned og erstattet med noget nyt.

Alt det vi lige flytter inden vi trykker på knappen eller alt det vi behændigt sørger for at fotografere uden om da det ellers vil forstyre øjet på det smukke og perfekte billede vi gerne vil huske og gengive.

Da vi var på blogtræf i september var vi nogle stykker der netop talte om dette......om hvordan billedet sommetider blev taget om når man så det i stort på computeren fordi noget var generende for øjet og dermed en eyesore.

Vi snakkede om, at det kunne være sjovt at lave et tema om emnet og nu har Berit taget hul på legen så derfor vil jeg gribe bolden og kaste den videre til hvem der tør være med til at lave et Eyesore-tema i november. GRIB :0)


Min Eysore:

Jeg har, nok som de fleste, flere af slagsen, ting jeg undgår at gengive på bloggen, steder hvor det roder helt vildt og ligger langt fra det perfekte stilleben der heldigvis også lykkes at arrangere ind i mellem. I det små kan det være ungernes løbehjul der tilfældigt ligger henslængt eller farverige plastik- eller læderbold der ligger lige midt  i det hele efter at legen er gået i stå.

Den største af dem alle er dog min udestue.......en tilbygning der allerede var på huset da vi købte det og som vi måske dengang havde planer om at rive ned og erstatte med noget nyt. Men sådan er det bare ikke gået.....år har taget år og den er der endnu - i en mildest talt misserabel tilstand. Træværket er rådnet, grønt og mosbefængt tagpladerne klapre mildt når det blæser - men undvære den kan vi heller ikke....den føjer lige nogle ekstra kvadratmeter til vores lille hus og giver os lidt opmagasinerings plads til pap og reklameblade der skal køres væk, tomme flasker og alt det vi ikke lige ved hvad vi skal gøre ved lige her og nu.

Så er der jo også lige kaninen.........udestuen er blevet dens hjem i vinterhalvåret......her er ly og læ og god plads at boltre sig på.

Udestuen er min eyesore......jeg kan bestemt IKKE tåle at se den gengivet på billeder.....men det sjove er at når jeg går rundt derude så ser jeg den faktisk ikke mere.....kun når den ind imellem sniger sig uforskyldt ind på et billede så ser jeg pludselig hvor skæmmende den er.

Men drømmene om en ny udestue eller vinterhave er der stadigvæk :0)



****************************************************************************

UPDATE 17.40:
 *SMILER*

Søde havenisser - jeg havde nok på fornemmelsen at to små glimt af min eyesore ikke helt slog til.........så taddaaaaa her har i hele BALLADEN  - fuldstændig og helt og aldeles ucensureret.....og så må jeg hen og købe en lottokupon så jeg en gang i fremtiden kan få råd til at blive den kvit  - så skulle der sidde nogle kreative mennesker med hang til at tegne udestuer så skal I være velkommen med et bud på hvordan fremtiden kunne se ud ;0)

Som I ser så har Tobias virkelig taget udestuen til sig......han tøver ikke med at løbe rundt over det hele og også via en stol hoppe op i vinduet for at nyde udsigten - og Hanne måske udestuen skulle tage navneforandring til Kaninslottet ;0)




Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...