Mit nye espalier......

.....ja egentlig er det vel ikke helt nyt længere da det faktisk blev lavet i august........ jeg har bare ikke nået at vise det færdige resultat endnu. Men nu skal det være. 

For enden af vores overdækkede terrasse/udekøkken ud mod vejen - plantede jeg i maj denne skønne klematis montana. Den fik som en hurtig nødløsning et par snore at vokse op ad......men de af jer der kender til monatana gruppen ved også at en snor nok ikke er løsningen i længden da  montana hører til de kraftigt voksende klematis og hurtigt kan dække en flade.  

I sommerferien fik vi så lavet en mere holdbar løsning og det tog klematisen rigtig godt imod. Som I kan se har den nu indtaget næsten hele gavlen og dækker den med et frodigt grønt tæppe.

Espaliet har fået den lidt skrå form da jeg vil forsøge at holde gangen hen mod lågen nogenlunde fri fra ranker....det må tiden så bare vise om det kan lade sig gøre på en pæn måde.

Tadaaaa.....her er den så på en regnvåd søndag i oktober. Nu er det så bare spændende at se hvordan blomsterfloret bliver til foråret. 

På bagsiden - "inde" i udekøkkenet har klematissen som I  kan se også fundet sin vej ind......men det skal jeg nu nok lige have tæmmet lidt ved lejlighed.

Forude venter et nyt projekt af murertreller......men med det tempo jeg sætter for dagen i haven i tiden - ja så skal vi nok ind i foråret før der sker mere på den konto :0) 

Ferietid er også de små projekters tid.....

.........og dem kan man jo altid finde på et par stykker af. 

Jeg elsker de dage her hjemme i haven hvor der ingen planer er for dagen - de dage hvor alle kan gøre lige netop det de har lyst til - lege med de savnede kammerater efter en god sommerferie, tage til stranden eller i svømmehallen, læse, luge, vande, male og udfører de ideer der er poppet op hen over sommeren. 

Der skal ingen tvivl herske om at vi trækker de sidste dage af vores ferie i laaaaaaangdrag og nyder dagene hjemme i haven.

Vores lille espalier-projekt til gavlen på vores overdækket terrasse blev lige godt for spændende for den lille solsort der frejdigt kom nærmere og nærmere......

Tjaaaaa.....

.....her er der vist gået november i den.........det er ikke blevet tid til så mange udendørssysler som jeg kunne ønske...........mørket falder alt for hurtigt på, så jeg når ikke rigtig at komme derud, når jeg kommer hjem fra arbejde. Men sådan må det jo være ind i mellem.....

Pikstenene omkring træet og rundt om den opstammede Snebollebusk har Claus for længst sørget for at få lagt......jeg har bare ikke nået at vise det, men her ser i resultatet. Ved platantræet har han valgt ikke at lægge stenene helt inde ved stammen i spænd men istedet lagt dem løse så de kan bevæge sig og flyttes da stammen skal have mulighed for at blive tykkere.

Forleden fandt jeg dog lige lidt havetid til at hænge denne fugledimmer op i stjerneespaliet på Platantræet..........espaliet var ikke helt i vatter og lige netop denne havde den rette tyngde så det nu sidder pænt og lige. November har jo stadig ikke budt på de traditionelle blæsevejrsdage så espaliet har stadig til gode at vise det kan bestå prøven i riv og rusk.

Når vi når til week-enden håber jeg på et par timer til et julemarked i nærheden ellers er det vist på tide at jeg får kigget lidt på den halmkrans der ligger og venter sammen med gran og andet pyntegrønt ude på terrassen. Glæder mig helt vildt til et par timer derude. SUK ;0) 

Taaadaaaaaa

Smukt syn syntes I ikke ?????

Vi nåede det.........inden "solen" gik alt for tidlig ned bag horisonten og lyset alt for hurtigt forsvandt. Sol er ellers ikke det der har været mest af i dagens løb......sandheden er at skyer og småregn har præget dagen og lys var der faktisk mest af lige inden solnedgang da skyerne begyndte at dele sig og slap de sidste stråler igennem skydækket.

Platantræet er nu bastet og bundet efter bedste formåen og håbet er så, at det om få år vil danne en smuk grøn parrasol på terrassen. Herunder følger en billedkavalkade af hvordan vi (læs Claus :0) udførte arbejdet med at sætte et espalier op på toppen af Platantræet.

Da planen først i fællesskab var udtænkt og de sidste remedier anskaffet tog det ikke lang tid at sætte espalieet op........eneste forhindring var at vi lige måtte over til vores genbo og låne et tykkere bor, så hullerne til stængerne i "samlemuffen" blev store nok. (Tak Håkan ;0)

"Samlemuffen" til at holde espalieet samlet og fastspændt til stammen blev lavet af en stump brænde vi fandt i brændestablen. Vi brugte velcrobånd til at spænde stativet fast til stammen  (et råd jeg har fået eller læst et eller andet sted husker ikke lige nu hvor eller af hvem), ligeledes er der brugt velcrobånd til at spænde grenene fra trækronen ned til espaliet. Velcrobåndet har den fordel at det uden besvær kan udvides efterhånden som stamme og grene bliver tykkere, desuden er det blødt materiale så det ikke komme til at gnave sig ind og ødelægge grenene.

Desværre knækkede de to tykkeste grene da jeg forsøgte at bøje dem ned......Helle Rask (hos hvem jeg er blevet kraftigt inspireret) havde i et tidligere indlæg "advaret" mig så det var   forventeligt og ikke den store sorg, da de var lidt for tykke at bøje. Men efter sigende så skulle grenene på Platantræet vokse op til 75 cm på en sæson.... så de grene der er spildt nu kommer hurtigt igen i næste vækstsæson .

Uh hvor jeg glæder mig til foråret når de første blade springer ud.........det bliver bedre end juleaften. Nu er det bare spændende at se om vi kan få stativet helskinnet igennem, vinterstorme uden at det blæser i stykker.

Psssttt: I morgen må jeg ud og købe lidt mere velcrobånd da jeg havde forregnet mig.........1 meter var ikke nok til at holde alle grenene på plads :0)

Tror jeg drømmer om stjerner på himlen i nat .....trallaaaa la laa la lej ;0)

espalier

I efteråret væltede mit store rionet-espalier ved terrassen....det kunne ikke længere stå imod den stive vestenvind der fejede ind over landet i november.....det knækkede slet og ret sammen og væltede med klematisser og hele moletjavsen.

Espaliet havde funktion som klatrestativ for flere klematisser og virkede derudover som rumdeler mellem terrassen og pæonbedet og ungernes gyngestativ og så selvfølgelig som støtte til flere af mine klematis.

Hele vinteren har jeg funderet over hvordan espaliet skal bygges op igen for jeg må erkende at et fire meter langt espalier delt i to sektioner af rionet åbenbart er for vindfølsomt når det vender front mod vest. Undvære det kan jeg heller ikke - det virker helt forkert uden denne "mur" mellem haverummene og klematisserne behøver jo noget at gribe om på deres vej.

Efterhånden er jeg nået frem til at to mindre espalier må være løsningen........noget lignede det jeg har ved min Austin Rose "Constance Spry". Bare lidt bredere og lidt højere - lige nøjagtig så stor/lille at den ikke bukker under for vinden.

Tilbage er nu bare at sælge ideen til min kære "havemand" og lokke ham til at save skrue og grave - helst inden klematisser kommer alt for godt igang :0)