Min lille have er mit fitnesscenter - der er åbent 24-7 årets 365 dage. Altid med en mulighed for at få rørt havemusklerne . Velkommen til - jeg sætter stor pris på dit besøg og håber du føler dig hjemme her blandt havetrivialiteter og årstidsnormaler..... måske du endda får lyst til at plante en staude hos dig selv eller lægge en kommentar hos mig, det ville glæde mig meget - så: Carpe Rutila

GRIB SPADEN - Venlige have hilsener Dorthe alias: Frøken Solhat / IG: glimpses_and_moonlight
Viser opslag med etiketten engen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten engen. Vis alle opslag

søndag den 9. juni 2013

Så bliver vasketøj ikke smukkere !!!!!

  
 
Tænk sig at kunne præsentere sin våde og nyvaskede gevanter i sådanne idylliske omgivelser blandt gamle frugttræer i en skøn og historisk klosterhave. Smukkere bliver det ikke.
 
Det smukke Ørslev Kloster fungerer i dag som refugium og man kan tydeligt mærke roen falde over én når man går rundt i det smukke landskab med eng, mose, park, kirkegård og bøgeskov.
 
I disse år undergår de skønne naturværdier en renovering der desværre indebære fældning af smukke men gamle syge træer og genplantning af bl. den smukke Lindeallé der danner port fra Klosteret og ned over engen til skoven. Men sådan må det være - det skal være skidt før det bliver godt.....og det er nu heldigvis med foråret og sommerens komme på vej til at blive godt igen.
 
Den gamle historiske danseplads i bøgeskoven - hvor egnes karle og piger tilbage i historien formegentlig sammen dansede ud i sommernatten - genetableres. Ved danse pladsen står det den store Kvindsnap-bøg eller som børnene og jeg også kalder det "Historie-fortælletræet" - et gigantisk ca 300 år gammelt  bøgetræ der desværre er under forfald og nu er stynet ned i et forsøg på at  bevare den i yderligere nogle år. 
 
I folkemunde lyder det at Nonnerne fra Ørslev Kloster i ly af mørket sneg sig ud af klosteret og listede ned igennem Lindeallén for at søge op til Kvindsnap-bøgen for at blive taget.........og hvad dette indebar vil jeg ikke yderligere komme ind på her da dette jo er en lødig blog :0)
 
I stedet vil jeg snige mig ud til mit eget vasketøj og i fantasien forestille mig at det er lige så smukt som det på Ørslev Kloster.
 
 
 
 
 


 
 
 

mandag den 12. september 2011

Et lille TRÆF-indlæg.....


........det kan nok være at turen var lang, men den var bestemt det hele værd - også for vi få jyder der havde forvildet sig over bæltet og ind til staden, blandt en sværm af glade, lattermilde og hurtigt snakkende Sjællænder ;0)

Lørdagens Have-bloggertræf levede fuldt ud op til mine forventningerne om en glad dag i selskab med en flok ligesindede havenisser. Humøret var højt fra første sekund og erfaringer, ideer, glæder, ærgelser og latinske gloser *ind i mellem med et glimt i øjet* fløj om ørerne på os alle og indtrykkene fra dagen er mange.

Omgivelserne i LIFE-haverne ved det Biovidenskabelige Fakultet var helt perfekte for vores uformelle og totalt hyggelige eftermidddag, vejret var godt og mange smukke, spændende, særlige og "must have"-planter omgav os. Det var helt fantastisk at møde alle jer skønne bloggere in real life og hvis nogen skulle være i tvivl så er I jo velkomne til et genvisit i det jydske ved lejlighed ;0)

Med fare for at gentage nogle af alle de skønne billeder der allerede er lagt ud, rundt omkring på bloggene skal I nu alligevel have et par stykker her fra også.........men som så mange af jer andre blev det også her til en forfærdelig masse snakken og meget lidt fotograferen. Endnu engang tak for super hyggeligt samvær.

SOMMERBLOMSTHAVEN:



Glimt fra Sommerblomsterhave hvor ca. 500 forskellige sommerblomster indgår i universitets botanikundervisning. Blandt sommerblomsterne var der også forskellige lægeplanter og krydderurter. Her over ses forskellige Purpursolhat og den smukke Monarda Citrodora....som fyldt ud levede op til sit navn.

Eller hvad med et helt hav af den smukke og chokolade duftende Cosmos........én er skøn, men et helt hav.......hvem der bare havde plads (og råd) til det.


Midt i alt det grønne slog vi os ned, efter første havevandring, for at spise de lækre sandwiches der var blevet bestilt i Cafe Væksthuset. Efterfølgende blev der byttet og gavmildt delt ud af diverse spændende planter og frø.......så bilen var lige så stoppet med potter på vejen hjem som på vejen over.

Græsser må jeg til at studere nærmere.....dem må jeg da simpelthen bare have flere af inden længe.


DEN SVEJENDE PLÆNE:


Her var jeg helt solgt.........prøv lige at se en fantastisk smuk blomstereng med et smukt farvespil og så var der en lethed over bedet og en frodighed uden lige her i september......virkelig smukt. Læs mere om engen her hvis du har lyst. Når aftenerne bliver lidt længere skal jeg vist til at undersøge nærmere hvad det er for en skærmplante der er brugt i frøblandingen.......for den var da virkelig florlet at se på og så var den ikke så høj som så mange andre skærmplanter. I´m in LOVE :0)



STENHØJENE:



Her voksede der mange forskellige, smukke og for mig fremmedeartede alpine- og eksotiske planter.  Bla. herover en eller anden sukkulent der hed noget med "edderkop"........har på stående fod glemt hvad og herunder den smukke sorte slangeskæg - den har jeg aldrig set før. Der blev kigget, peget spurgt og vurderet mange gange på turen rundt. Skønt med så meget "ekspert viden" samlet på et sted :0)






.......og jeg kunne blive ved - men det gør jeg ikke...... i hvert fald ikke i dag :0) 
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...