Jeg vidste bare at jeg ville blive rigtig, rigtig glad for min lille altan. Nu står drengenes fælles græskarmand derude og spreder lidt glæde til morgenmaden.
Det bliver ved - det grå og våde - havde ellers sat min lid til at week-enden i det mindste måtte byde på lidt tørvejr. Men ak.........får lyst til at frådse i stearinlys og indendørs hygge frem for at få sat de tulipanløg jeg endnu ikke har fået i jorden.............
Astrid Lindgren roserne gør sig stadig til langs udestuen og der er mange knopper endnu.........men man kan jo heller ikke påstå de har manglet vand her deres første sæson - vel ;0)
Når jeg ser mig om så trænger der vist også til lidt hygge på havebordet..... der mellem alt det orangerøde og gule....måske jeg alligevel skulle krænge gummirøjser og regnjakke på og tage udfordringen op :0)