Havde ellers opgivet....

.....det der med at få et smukt magnoliatræ til at overleve i haven min. Nu har jeg nemlig prøvet et par gange uden held. Men ved I hvad???

 - nogle gange er fristelsen bare SÅÅÅÅ stor og standpunkter er til for at blive lavet om......så i weekenden skete dette:

 .....denne fine lille Susan blev kastet ind på bagsædet af bilen - og fluks plantet i hjørnet af det hvide bed. Nu er det så bare tiden der må vise om det var penge lige ud af vinduet - jeg håber det virkelig ikke.......for mine drømme om en smuk magnolia er åbenbart ikke sådan at skyde ned!!!

Påskeklokkeparade....

Ind i mellem skal man forkæle sig selv og bierne lidt og hvad virker bedre end en sending nye planter. 

I weekenden blev jeg som sagt fristet over evne til at sende bud efter en af Gartneriet Spirens pakkeløsninger. Hvor er det fantastisk det kan lade sig gøre med sådan en pakkeløsning når nu det ikke ligger lige for at smutte over på øen og besøge gartneriet selv.

Valget faldt på en pakke med 12 enkeltblomstrende...og her er hvad pakken indeholdt. 12 forskellige smukt afstemt påskeklokker lige til at plante ud i bedet og i krukkerne. 

Påskeklokkerne kom med posten i tirsdags og efter at de har stået til undervanding i drivhuset et par dage er jeg nu i gang med at plante dem ud...... ind i mellem regnbygerne. Det bliver skønt med lidt mere liv i bedene først på sæsonen i fremtiden og jeg håber også at bierne syntes det er en god ide med en lidt større buffet når de engang kommer ud af deres vinterhi.

Èt er helt sikkert.....jeg syntes det var en god ide :0) 

Torsdags lykke.

Denne lækre sag af en påskeklokke står klods op ad min ligusterhæk......med klokkerne vendt ind mod hækken - hmmm -  bestemt ikke særlig praktisk når jeg nu vil prøve at fange skønheden med linsen.

Det må vist blive til en gang "grib spaden" ved lejlighed for at flytte smuksakken.

Carpe Rutila

 

 

....eller GRIB SPADEN - det er september.

 

September er en helt fantastisk plantemåned  og det er nu tiden at fremtids-planlægge bedene og deres udtryk og sammensætninger til næste år. Jorden er stadig varm og de næste måneder traditonelt fugtige, og det er noget nyplantede stauder godt kan lide.

 

Jeg startede min september i week-enden med at hente min længe ønskede hvide akebia. Min lokale plantepusher ringede i fredags og sagde at den nu var kommet hjem til mig....jeg fik den hentet og plantet op ad  udebruseren - her er planen at den skal slynge sig sammen med blåregnen og evt. en ønsket tobakspibeplante.

 

Akebias smukke, lette løv springer tidligt ud og jeg syntes derfor den ville være perfekt til at danne grøn væg på brusekabinen. Desuden er akebia som flere af jer nok har noteret jer, én af mine favorit slyngplanter - jeg har haft den  i den traditionelle vinrøde/chokolade farve i flere år  - men nu skal den hvide prøves og det glæder jeg mig til. Tror det bliver perfekt op ad det sorte træværk.

 

Jeg kan fortsætte med at gribe spaden i aften - for i dag kom min  bestilling fra Staudefeen med posten......det var en skøn pakke med en masse gode sager der nok skal komme til at pryde staudebedene næste sommer - atter tusind tak for super hurtig, yderst og alt for venlig og gavmild betjening  til den skønne Marlene.

 

Nu vil jeg trække afsted med vognen og få dem sat i jorden :0)

 

 

Jeg greb spaden.........

.........på min frifredag i går og fik plantet stien rundt udestuen lidt mere til, så det der lidt frodige vilde cottage look kan begynde at tage form. Jeg har valgt at kante stien med Nepeta Faasenii "Walkers Low" med de smukke blålilla blomster.

Nepeta eller Blåkant, blomstrer villigt hele sommeren og jeg forestiller mig at den sådan lidt tilfældigt vil slænge sig lidt ud over stien og flette sig ind i roser og stauder efterhånden som de vokser til.

Katteurt er en fantastisk erstatning for lavendel, den er mere hårdfør og da nu min sti ligger mod nord og vi skal et godt stykke op ad dagen før solen kommer herom, så tror jeg at blåkant vil gøre sig bedre og blive mere frodig end lavendel lige her. Desværre dufter blåkant ikke så himmelsk beroligende og skønt som lavendel - tilgengæld begynder den blomstringen tidligere.....så jeg tror resultatet bliver godt.

Når nu jeg var i sving med spaden så har jeg forsøgt at flytte et par af mine selvsåede digitalis over langs udestuen også. De er blevet vandet efter alle kunstens regler så nu håber jeg bare at de klare sådan en sommerflytning i fuld blomst.

Parasolen var oppe i går .....sådan lige for hyggens skyld .....for selv om der var sol så var der ikke så varmt at jeg havde brug for at sidde under den............først hen under aften da himlen trak sig sammen og regnen kom......men så var det ikke for skyggens skyld mere for ly ;0)

Tanker bag skærmen......

Som tiden går - 2011 rinder ud og en masse gode have oplevelser, glæder succeer og ærgelser er lagret på harddisken. Her bag skærmen får drømmene frit løb for den kommende sæson:

• Tænk nu hvis.......
• Man kunne også......
• Måske man skulle plante......
• Eller flytte  en enkelt staude eller to, så der kan blive plads til.........

............det er DET det hele drejer sig om når man har have og elsker at bevæge sig rundt derude. Den evige forandring, årets gang, drømmene, glæderne og ind i mellem ærgelserne, overraskelserne og alle de fantastiske oplevelser en ny havesæson bringer.

Det at være haveblogger har åbnet en helt ny verden af glæde, erfaringsudvekslinger, gode råd, inspiration og nye bekendtskaber der rækker langt ind i min verden.

Alligevel har jeg valgt at  være ret anonym som blogger..........anonym i den forstand at jeg ikke ofte (faktisk ret sjældent) selv optræder på bloggen. Anonym på den måde at der ikke er mange i min bekendtskabs-/vennekreds der ved at jeg blogger.

Hvorfor nu det - hvorfor ser vi aldrig et billede af dig - jeg ved jo ikke hvordan du ser ud......lyder det ind i mellem i en kommentar eller en mail.

.................ja, det tænker jeg også sommetider selv over og jeg tror det bunder i, at jeg føler bloggen er mit helle, mit fristed. Jeg har ikke lyst til på den måde at være en offentlig person selv om jeg eksponere mit haveliv gennem bloggen.

Jeg "kender" jo selvsagt efterhånden en masse af jer, som er faste læsere og jævnligt lægger en kommentar, og jeg har også haft den glæde at træffe nogle af jer I.R.L...........men derud over kan jeg jo se, at der for er mig er svimlende mange besøg næsten hver gang  jeg laver et indlæg........så der er også rigtig mange, næsten ind i mellem skræmmende mange der følger med på bloggen uden at give sig til kende.........kan I følge min fornemmelse : de/I kan se mig , men jeg kan ikke se jer/dem.

Jeg kan godt lide at gå anonymt rundt på planteskoler, markeder eller bare inde i byen uden at have en fornemmelse af at folk genkender mig........det har jeg grundlæggende bare ikke lyst til.

Men jeg kan jo godt se at flere og flere af jer, stort set alle efterhånden har vovet springet og sat et billede på af jer selv på bloggen så jeg kan se hvem I er - men helt dertil er jeg ikke nået endnu, så I må nøjes ;0)

Der kommer ikke noget fast billede på (endnu) men jeg vil give jer muligheden for et lille, hurtigt gensyn med de få gange jeg har sneget mig ind på et billede. De af jer der jævnligt følger med har dog glimtvis haft lejlighed til at se giraffen i haven......men nu er muligheden der igen for at få et glimt af Frøken Solhat:

se evt. her

eller her

eller måske her

Her kan du endda læse  7 ting om mig hvis du har lyst.

Nu når I "ved hvem jeg er" så vil jeg ønske jer alle,
 kendte som anonyme

 et rigtig godt og lykkebringende nytår

med håbet om et helt fantastisk

 godt og solrigt haveår i 2012.

Knus Dorthe

Træets flyttedag...

Når jeg nu sidder herinde i stuen, lunt og tørt og kigger ud på at regnen siler ned så glædes jeg i mit stille sind over at vi netop i week-enden tog det store spadestik og flyttede et mindre opstammet træ. Længe har vi taget tilløb til det.....men havde ikke rigtig modet sidste efterår....for tænk nu hvis det ikke lykkes. Jeg tør næsten ikke tænke tanken.......

"Træet" som vel i grunden er en busk,  er en opstammet duftsnebolle er fantastisk smuk med sine duftende lyserøde/hvide kugleformede blomster når den springer ud i maj. Den stod ALT for tæt på hækken og hækken har de sidste år lidt under at skulle kæmpe om vand og næring med det lille træ, så derfor måtte skridtet tages.

Grunden til jeg glædes er så at "træet" i hvertfald ikke kommer til at lide af tørke hverken i dag eller i morgen for med de 40 mm. regn der er faldet indtil videre i dag så skulle jeg mene at jorden er godt mættet af vand.....og at jeg ikke lige nødvendigvis skal ud med vandslangen i morgen.

Når vi nu skulle til at grave og omrokere - hvorfor så ikke pusle lidt med ideen om en ny lille oase på pladsen mellem det nyplantede træ og pæonbedet (det lille stykke græs hvor det hvide bord og stolen står på billedet). Jeg tror bestemt at jeg kunne fristes af en belægning som denne.......

måske kombineret med nogle slidte 50:50 betonfliser. Jo det skal nok blive godt..................