Min lille have er mit fitnesscenter - der er åbent 24-7 årets 365 dage. Altid med en mulighed for at få rørt havemusklerne . Velkommen til - jeg sætter stor pris på dit besøg og håber du føler dig hjemme her blandt havetrivialiteter og årstidsnormaler..... måske du endda får lyst til at plante en staude hos dig selv eller lægge en kommentar hos mig, det ville glæde mig meget - så: Carpe Rutila

GRIB SPADEN - Venlige have hilsener Dorthe alias: Frøken Solhat / IG: glimpses_and_moonlight
Viser opslag med etiketten blogtræf. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten blogtræf. Vis alle opslag

tirsdag den 11. juni 2013

Blogtræf........og plantemarked.



 
Som tiden dog bare går....den ene dag tager den anden og  for snart en uge siden drog jeg traditionen tro (tillader jeg mig at sige......da det nu er anden gang det sker)  sydover med kurs mod Kolding og Geografisk have. 
 
I den skønne have/park afholdes Danmarks største plantemarked og for andet år i træk, første gang i 2012 -  havde havebloggere fra hele kongeriget sat hinanden stævne..........og der var rigtig mange der havde taget turen og for at gøre det hele kort så opsummere følgende ord vist meget godt dagen:

  • sommer
  • sol
  • blå himmel
  • gensynsglæde
  • knus 
  • store smil
  • bytte bytte købmand
  • planlagte handler krydret med:
  • impulsindkøb
  • nye bekendskaber
  • hygge
  • havesnak
  • kolde drikke
  • kaffe og kage........
  • skønne aftaler om nye gensyn
Endnu engang en fornøjelse at mødes med menneskene bag tastaturene og kameralinserne - ingen nævnt ingen glemt........og hvor er det skønt sådan at kunne dele sin haveglæde med ligesindende. Tak for nogle skønne skønne timer og ikke mindst tak til de tre skønne havenisser Ulla, Susanne og Jette for det fantastiske initiativ.
 
Jeg har allerede nu sat kryds i kalenderen igen til Grundlovsdag 2014 :0)
 


 
 


 

mandag den 3. juni 2013

Blev lige overhalet inden om...



 
.....af lyserøde juni :0)
 
Hold da op hvor tiden flyver....føler slet ikke jeg er færdig med skønne maj og så siger kalenderen allerede d. 3. juni.....og højtiden for de lyserøde drømme i haven er lige om hjørnet.
 
Pæontræet har gang i årets 7 knopper. Det er meget svært at løsrive sig fra synet derude...... og hængekøjen er blevet benyttet flere gange hen over week-enden.....her er udsynet til det 1 meter høje træ  nemlig perfekt.
 
Jeg nyder og "meditere" en del over skønhederne og laver knap så meget praktisk havearbejde i tiden - hvis man lige ser bort fra deadheading og kantning af græs......haven skal nydes. Knopperne på silkepæonerne svulmer fra dag til dag og den første bonderose ude ved indkørslen har løsnet kronbladene - jo juni er i anmarch.
 
Min hvide syren blomstre endelig så det er en fryd  hvis så bare blæsten dog lige ville løje noget af så det gode vejr rigtig kunne komme til sin ret.....og blomsterne ikke bliver ødelagt ja så ville jeg klappe 
 
Jeg har lavet en håndfast aftale med min mekaniker om, at jeg kører til Kolding på onsdag Grundlovsdag.....når liiiiiiige han har fået lov at låne bilen fra morgenstunden af......han ligger sig i selen og klarer det i en håndevending - det har jeg fået håndslag på........ så jeg hurtigt kan komme ud på motorvejen og køre stik syd :0) 
 
Det var smadder hyggeligt sidste år og de skønne damer Jette, Ulla og Susanne har igen taget på deres smukke skuldre at sørge for at et spot hvor vi kan mødes. Jeg glæder mig meget til at møde "gamle" kendte bloggere og nye skønne bekendtskaber.....jeg er sikker på at det bliver en super hyggelig dag.....og vejret er jo lovende :0)
 
Ses vi????




 

 
 

fredag den 8. juni 2012

Old News......








......er altid bedre end intet nyt ;0)

Det har bare været en af de der uger......I kender dem godt - der hvor man bliver overhalet inden om af alt muligt andet end fritid. Lidt fritid blev det dog, som mange af jer ved, til i tirsdags i  Geografisk have i Kolding...............men så har det også været så som så med fritid siden - derfor et lettere forældet blogtræf- indlæg til at skyde week-enden  i gang med.

Det var en helt fantastisk dejlig og hyggelig dag  i skønne grønne omgivelser  hvor mødet med "gamle" blogkendinge og en helt masse nye  var prikken over i´et. Snakken gik og der blev handlet lystigt ind - sammenlignet planter og priser, fristet, givet gode råd og handlet endnu mere ind.

Tusind tak for et super hyggeligt arrangement til Fru Friis, Ulla  og Susanne - fantastisk at I gjorde jer den lejlighed at bruge nogle timer på at arrangere og stille pavillion m.m op, det var vi mange der satte pris på......og at I så oven i købet havde sørget for at vejrguderne holdt hånden over os.........så bliver det da ikke bedre ;0)

.....og jo jeg fik også selv fyldt trækvognen op ;0)







mandag den 4. juni 2012

Jeg ber´ bare guderne om godt vejr......







.........bare lige lidt.

Det må for min skyld gerne regne hele natten...........for guderne skal vide at haven trænger til vand fra oven - hvis bare dagen i morgen kan blive tør, solrig og ikke alt for blæsende. Det er da ikke for meget forlangt - eller ????

Jeg ved nemlig at der er mange der inclusiv mig selv sætte GPS´en til for at finde vej til Geografisk have i Kolding. GPS ejer jeg ikke og stjernerne er ikke til at navigere efter i dagslys, så jeg må på låne markedet - ellers kan jeg jo  bare køre efter  hvor trafikken er tættest, da jeg har på fornemmelsen der bliver trængsel.

Glæder mig til at gøre et godt køb og  møde nogle andre havenisser der lige som jeg har forvildet sig ud på alfarvej  - Måske vi ses ;0)

lørdag den 26. maj 2012

Guddommelige maj....




...........fortsætter sin uptour og lader solen herske .

Gudeblomsten der flyttede ind i haven min sidste år, i to smukke eksemplarer, er nu sprunget ud. Desværre er den ene gået til i vinterens løb - men makkeren der stod lige ved siden af har modsat den anden overlevet.....hvad der har gjort forskellen er svær at gennemskue da de har haft akkurat de sammen vækst betingelser.  Nå men sådan er der så meget.

I dag har jeg haft endnu et blogger besøg - denne gang af den poetiske, haveinteresserede Marina fra den skønne blog Badut. Har I ikke allerede stiftet bekendtskab med hendes skønne univers af søde og underfundige og poetiske hverdags betragtninger, skønne traditioner og kreative ideer til børnene så slå et smut forbi og bliv fyldt op af gode ideer lige til at gribe. 

Billeder får I ingen af, da det er indforstået mellem hende og jeg at hun ikke gerne optræder på billederne selv......men jeg lover jer - hun er akkurat som man tænker sig hun må være - lattermild,  kærlig, gavmild, troværdig og meget vidende - kort sagt endnu et skønt nyt bekendtskab som dette bloggeri har ført med sig.

Denne skønne mørke, i perioder næsten sorte, akeleje er helt fantastisk smuk lige nu.............tror den skal danse på Pinsebordet ;0)






mandag den 21. maj 2012

Tulipanhygge af 1. grad



Det var på mange fronter en helt fantastisk dejlig ferie.....og søndag bød på en rigtig dejlig afslutningen - og som I kan se er mit Platantræ nu ved at springe ud. 

Sandalerne var på tæerne helt fra morgenstunden, temperaturen har kun været opadgående, solen var  fremme det meste af tiden, grillen har været tændt og en skøn, skøn haveblogger slog et slag inden om min lille have.

Den skønne Susanne fra He(a)ven som alligevel var på familiebesøg i Jylland  kom forbi til rundstykker og en lille havevandring. Det er efterhånden længe siden vi aftalte at hun skulle kigge forbi når lejligheden bød sig for at se tulipanerne m.m.

Vejret var pragtfuld, snakken gik og det var en rigtig hyggelig formiddag som bare må siges gik alt for hurtigt. Først da besøget var ved at tage sin afslutning kom vi i tanke om kameraet......så billeder blev der ikke taget mange af, af selv besøget, men afslutningsvis til ét enkelt et af slagsen bare lige for at sige at den er god nok ;0)

Maria nød vist besøget mindst lige så meget som Susanne og jeg - hun fulgte troligt med på vandringen og fik da også sneget et spørgsmål eller to ind om et par blomster undervejs..........det gik hurtigt op for hende at det vist var det det gik ud på ;0)

Når nu Samsø ikke kom på tale denne gang så var dette dejlige besøg bestemt en fantastik kompensation - tak fordi du gav dig tid i et stramt program Susanne :0)

......og endnu engang tak for skattekisten med rosenslynge, riddersporer og de skønne nicotiana til det hvide bed.




Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...