Min lille have er mit fitnesscenter - der er åbent 24-7 årets 365 dage. Altid med en mulighed for at få rørt havemusklerne . Velkommen til - jeg sætter stor pris på dit besøg og håber du føler dig hjemme her blandt havetrivialiteter og årstidsnormaler..... måske du endda får lyst til at plante en staude hos dig selv eller lægge en kommentar hos mig, det ville glæde mig meget - så: Carpe Rutila

GRIB SPADEN - Venlige have hilsener Dorthe alias: Frøken Solhat / IG: glimpses_and_moonlight
Viser opslag med etiketten blade. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten blade. Vis alle opslag

lørdag den 3. januar 2015

Siden sidst........

December 2014

..........er november spurtet afsted og december fordampet i islygternes skær. 

Tiden går og dagene afløser hinanden og pludselig er et nyt år i gang. Det er ind i mellem svært at forstå hvor tiden bliver af og jeg er forundret over at det faktisk er ved at være et par måneder siden at jeg sidst har surfet rundt i blogland. Haven har stået på standby det samme har bloggen....og tiden er blevet brugt på andre ting. 

Ind imellem har jeg dog haft linsen fremme....dog ikke helt så ofte som jeg plejer men her er et lille udpluk af de forgangne to havemåneder hos mig. 

Med det vil jeg ønske jer alle et helt fantastisk dejligt nyt haveår.

November 2014

fredag den 31. oktober 2014

Når gult er godt........


............og det er det for mig i oktober. 

Havens to tempeltræer/Ginkgo biloba  står som to gule "fyrtårne" i haven og viser vej ud af oktober. Den ene mere gul end den anden.....men det går hurtigt nu og selv om det slet ikke er til at forstå med de milde temperaturer vi stadig har ja så er det allerede november i morgen.

For foden af udestuen er tidselkuglen begyndt på sin anden blomstring efter at den med hård hånd blev klippet ned efter sommertørken.......intet er så skidt at det ikke er godt for noget.  

Billederne er fra i forgårs hvor der var hul mellem skyerne ......idag er det igen gråt og vådt. 


mandag den 20. oktober 2014

Creme på en grå mandag......


.........det smukkeste spejlbillede dukkede op da solen for et øjeblik siden for en kort bemærkning brød igennem alt det grå. 

Den mindste af mine to opstammede duft snebollebuske har taget oktober kjolen på og spejler sig nu smukt i det kar jeg ellers havde tømt for at stille i vinterhi. Vedvarende regn ville det anderledes så nu er det næsten fyldt igen - og det var der så en smuk  mening med. 




torsdag den 16. oktober 2014

Oktober solen......


........dukkede op midt på eftermiddagen efter en nat og formiddag med vand i rigelige mængder. 

Græsplænen svuppede lige lovligt lystigt da jeg i morges løb zig zag ud mellem de tunge dråber  for at lukke hønsene ud - ikke at jeg skal klage når jeg efterfølgende hører om de rekordstore mængder der er faldet længere nordpå. Så er jeg sluppet nådigt.

Ramt af et par feriedage er næsen  nu sat  op efter lidt haveterapi og det lykkedes et par timer her sidst på eftermiddagen. 

I hyggeligt selskab med høns og kyllinger (dem skal jeg nok fortælle lidt mere om i morgen) fik jeg tømt baljer og fade og ryddet lidt op i potter og lign. Virkelig tiltrængt efter et par måneder hvor haven har stået på standby.

Mine Ech. p. "Cheyenne Spirit" blomstre ufortrødent videre, mens "white swan" efterhånden er danset af  og nu pryder bedene med deres frøstande. Enkelte af mine klematis blomstre fortsat og de hvide selvsåede Cosmos står smukkere her i oktober end de har gjort i den tørre sommer. 

Bladværket rundt omkring begynder at antage de lækre brændte røde nuancer der er så kærkommen her i efteråret.


onsdag den 20. november 2013

Mød Ballerina og Ginkgo

 
De fantastiske og næsten berusende gule blade fra tempeltræerne ligger nu spredt rundt omkring på jorden og enkelte steder danner de smukt makkerpar med de planter der har valgt at fortsætte deres blomstring lidt endnu.
 
Her er det den underskønne og utrolig fine Geranium cinereum "Ballerina" der har valgt igen at åbne sine smukke årede lilla blomster - en helt  fantastisk dejlig kontrast til de gule Ginkgoblade. Ballerina er længeblomstrende, lille og yndig og fungerer fantastisk som lavt bunddække henne ved mit lille fuglebad.

Hvor grå og trist november end kan føles så findes der skønne lyspunkter derude - når bare man tager sig tid til at kigge efter......og med en nat med rimfrost åbenbares der sikkert en masse smukke scenerier derude i landskabet når solen står op.



onsdag den 13. november 2013

Platantræet......



..........har nu - efter frosten natten til mandag - for alvor smidt sine store flotte blade. Nu ligger de smukt og pynter på terrassen når de ikke flyver den vej vinden blæser.
Platantræet i uge 42

søndag den 3. november 2013

Farvel til oktober.....

 
....og velkommen november.
 
Tiden forsvinder hurtigere end sandet i et timeglas - sådan føles det i hvert fald ind i mellem. Efteråret har vist sig fra sin mildeste side - ever - og solen blandet med regnbyger og blæst sætter sit aftryk i haven.
 
Alle tiders værste storm d. 28. oktober var blid ved vores område sammenlignet med andre. Her udmøntede den sig mest i nogle meget, meget voldsomme vindstød sidst på dagen -  vindstød der kostede vores nabo deres drivhus og vores venner må sætte nyt tag på deres lysthus.
 
Havemøblerne er sat tilbage - eller NOT. Det eneste der blev sat tilbage her i sidste weekend var tiden....så nu befinder jeg mig også officielt i vintertid selv om jeg ikke mentalt er helt klar. I går fik jeg et par timer til at gå i haven i det mest fantastiske dejlige efterårsvejr........lidt flere løg/ glædes- eller lykkedepoter blev skruet ned, lidt oprydning og mentalterapi - skøn, skøn lørdag
 
Møblerne kan jeg endnu ikke undvære. Sikke en lise for sjælen det er at finde havehynden frem og sætte sig nogle minutter i solen og mindes denne skønne havequinde,  nyde og lade tankerne, drømmene og planerne flyve frit. Vi skal nyde livet mens vi har det.
 






 


 

onsdag den 10. juli 2013

Gul frøstjerne......




......står nu og svajer "blidt" i vinden i et forsøg på at holde takt med de smukke aks på græsset ved siden af.......ikke noget let job med de vinde der fyger ind over bedet. Ej heller er det let for fotografen at fange en lækkersulten humlebi i svajende blomster ;0)
 
Gul frøstjerne/Thalictrum flavum glaucum  og Overdam klæder hinanden godt og selv om det oprindeligt var det grå-grønne løv på  frøstjernen jeg faldt for så er den gule lette overstander et frisk pust ind blandt alt det lyserøde der dominerer haven lige nu.

 

mandag den 17. juni 2013

2 nye storkenæb........



..........eller Geranium  fandt vej ned i trækvognen i Kolding. Hos Birgitte Husted Bendtsen og hendes mand Lars havde jeg bestilt en ny sending af de skønne sorte planteskilte jeg tidligere har vist. Jeg måtte simpelthen have nogle fler. Fristelserne blandt alle de skønne storkenæb Birgitte havde med var store. På forhånd havde jeg bestilt en Geranium phaeum "Mojito" jeg blev lokket af det skønne navn og de super lækre blade.
 
Derud over blev jeg fristet til at købe en Geranium Renardii "Rothbury Hills". Kronbladene på denne sidder lidt fra hinanden, de lilla åre er meget markante og så er selve blomsten større end de andre storkenæb jeg har. Tilgengæld er bladene små og tykke og utroligt bløde at røre ved. En smuk lille sag hvis jeg selv må sige det :0)




lørdag den 3. november 2012

Ugen der gik.....

 
 
De første frostnætter sidste week-end med temperaturer ned til -5 grader fik Platantræet og tempeltræerne til at slippe taget i bladene. Høstanemonerne der ellers bare har stået super flot klappede sammen over night så festen her er forbi. Men hvor er det sundt og frisk at stå op til klar frost og blå himmel i stedet for gråt og regn. Billederne her er fra den 27. okt.





 
......tiden kan man ikke kæmpe imod og jeg forstår slet ikke at det allerede er november. Haven er frygtelig våd og jeg har haft så travlt med arbejde, børnefødselsdag samtidig med at jeg kæmper med mit hovede, så jeg slet ikke er vinterklar derude. Men mon ikke et par timer derude i dag kan hjælpe mig lidt på vej.

Jeg skal have tømt div. zink baljer, kander, vandtønder og fade for vand inden frosten pludselig slår til. Sidste år mistede jeg nemlig min ene vandtønde fordi jeg var lidt for sent ude.......man lærer af skade.
Græskanterne er vilde og uregerlige og der vokser ukrudt op på mine flisedækkede terrasser så jeg må vist bare på med havehandsken og gribe fat derude......og så er der jo de der løg :0(
 
Senere vil jeg vise jer hvad der kom med pakketransporten den anden dag........noget jeg har ønsket mig rigtig længe............. ;0)
 
 

tirsdag den 1. november 2011

Jeg smiler når.......

  • en af de sidste stokroser svøbes i klatrehortensiaens smukke gyldne blade. 


  • Når stjerneskærmen stadigvæk vælger at blomstre foran tempeltræet d. 1. November.


  
 
  • når bøgehækken og bøgetræet tager sin smukkeste efterårssdragt på.

  •  når nattefrosten stadig ikke har fået Snebollebusken til at smide bladene.

Håber også at I har grund til at smile :0)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...