Min lille have er mit fitnesscenter - der er åbent 24-7 årets 365 dage. Altid med en mulighed for at få rørt havemusklerne . Velkommen til - jeg sætter stor pris på dit besøg og håber du føler dig hjemme her blandt havetrivialiteter og årstidsnormaler..... måske du endda får lyst til at plante en staude hos dig selv eller lægge en kommentar hos mig, det ville glæde mig meget - så: Carpe Rutila

GRIB SPADEN - Venlige have hilsener Dorthe alias: Frøken Solhat / IG: glimpses_and_moonlight
Viser opslag med etiketten bede. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bede. Vis alle opslag

søndag den 5. maj 2013

Svamp i mine buksbom???


 


Min buksbomhæk der fungerer som rumdeler mellem to af mine oaser i haven har igennem foråret fået flere og flere brune og tørre grene og pletter i det ellers så grønne bladværk. Til at begynde med frygtede jeg meget at det  kunne være den alt ødelæggende buxicola-svamp der havde angrebet.........og jeg gik i nogle dage gået rundt om mig selv, læste og studerede på nettet, græd snot og lavede en svampeprøve. Se evt. her hvordan det gribes an.

Min egen lægmands konklusion er blevet at det heldigvis ikke er Buksbomkvistdød/Cylindrocladium buxicola men måske den anden og knap så slemme svamp  Volutella buxi/buksbomgrentørre.
 
Grenene på mine buksbom havde ikke de sorte streger på grenene som illustreret på billedet herunder. Tilgengæld fandt jeg desværre også  en brun plet og tørre døde grene nedenunder min store opstammede buksbom. SÅ var der ikke langt til handling - dommen blev at hækken der var angrebet flere steder måtte op.......MED DET SAMME - jeg vil gøre alt i verden for at redde min store opstammede buksbom, så for at mindske smittefaren i haven måtte hækken simpelthen lade livet HER OG NU.
 
billedet er lånt her:
De sorte streger på grenen er kendetegnende for svampesygdommen" buksbomkvistdød"  bedre kendt som "Cylindrocladium buxicola".
 
Claus var frisk og gravede hækken op - helt uden at skade mine pæoner vel at mærke, der er godt på vej op ad jorden......flere af mine buksbomkugler er blevet grundigt tjekket og og nogle er gravet op andre er blevet studset for små tørre grene  SUK.....jeg er i 7-sind skal det hele lade livet????
 
Den opstammede store buksbom er blevet grundigt gennemgået og de grene der var angrebet er blevet klippet væk og jeg håber på den måde at jeg i det mindste kan redde havens konge.
 
Nu ser det hele så lidt trist og bart ud da jeg i samme åndedrag har gravet staudebedet ind mod terrassen op - jeg har nemlig været så heldig at få foræret to trailer fulde 2 år gammelt og godt komposteret hestemøg - så nu skal havens ældste bed have en jordforbedring nu vi er i gang med gravearbejdet. 
 
I mens jeg jordforbedre skal der fintænkes.....what dælen do I do???????





Læs evt. et  tidligere indlæg om buxicola her - i indlægget findes der flere links til relaterede sider og links til alternative planteforslag.

Læs evt. hvad Søren Ryge skrev i politiken 2011 om buksbomhækkene der rammes af svampesygdommene.

Eller denne engelske artikel om de to svampesygdomme her

søndag den 14. april 2013

Et par timer på knæ.........


...........og havens sidste bede blev luget for ukrudt. Fantastisk fornemmelse - fra nu af ved jeg at  løgplanter og stauder hurtigt vil vokse til og dække den bare jord. Det betyder at jeg kan "nøjes" med at luge på knæ én måske to gange mere hele sæsonen hvis jeg bare går og nipper ukrudt på mine pilgrimsvandringer på de hellige havestier  - lige så snart det kommer frem.
 
Da alle bedene var færdigkultiveret i går fik hele haven en omgang gødning - så for min skyld må det somend godt regne lidt i dag nu det alligevel skal være overskyet.

søndag den 23. september 2012

Bedet ved udebruseren......

 
..........er blevet tilplantet og jeg har sådan lyst til at vise jer resultatet. Slyngplanterne der skal klatre op ad kabinen for at danne den grønne  væg næste sommer er jo plantet  og  stauder og buksbom står og soler sig i septembersolen mens de sidste ananasæbler er rusket af træet til højre for stien.
 
Som I kan se så har blåregnen allerede et godt tag i brusekabinen og den hvide akebia håber jeg virkelig kommer til at trives da jeg er noget så spændt på at se de hvide blomster til april. På Brusekabinens bagside mangler jeg lige at plante tobakspibeplanten.......så nu skulle det gerne blive muligt at få en smule privatliv i kabinen, når det hele vokser til ;0)
 
Selv om vejret er flot, så er det nu lidt køligt med et duche og vinterbader har jeg bestemt ikke potentiale til at blive - men hvem ved, måske venter der et par sommerdage forude, lige som sidste år hvor der pludselig var 25 grader i starten af oktober - vi har vel lov at håbe;0)
 
Ind til det bliver vejr til at bade vil jeg somend bare nyde blomstringen rundt om kabinen. 
 
 

Min nye kattehale "Blush" med en helt fantastisk smuk lyserød farve gør
de hvide høstanemoner og den hvide floks selskab.
 


 
Den lave Echinacea purpurea "PowWow Wild Berry" har en supper smuk og intens farve.......den bliver omkring 50 cm høj og så skulle den være eminent til at buske sig og dermed danne et fantastisk blomsterflor......den bliver spændende at følge.


Nyserøllike med de små runde og smukke blomster er plantet op ad den ene stolpe
på brusekabinen - her kan den få lov at slænge sig og blive større og fyldigere.
 
Hvid fredløs har jeg også plantet i bedet her og jeg har store forventninger til den da jeg har set den flere steder og syntes den er super smuk med sine hvide let bøjede aks.
 

 


Nu skal jeg så bare have skruet nogle forårsløg ned i blandt det hele så blomsterfloret kan begynde allerede til foråret.





fredag den 20. juli 2012

Summerwind og flyttedag.



Bedet ved tørrestativet er nu  så småt ved at ændre udtryk. De to buksbom jeg ellers havde plantet under altanen er nu flyttet over i bedet.........man har jo et standpunkt til man tager et nyt - eller bliver hjulpet på vej af gode svenske råd :0)

Istedet har vi bestemt at lave endnu et brændeskjul at sætte ind under udestuen i forlængelse med den første. Jeg syntes det er en super smuk måde at skjule det lidt triste indkig mellem stolperne på.

Faktisk har vi købt træ til at bygge to brændeskjul mere - således at der også kommer en over på siden ved trappen....det skal nok blive godt.

Den opstammede buksbom var en jeg var så heldig at få hos en af mine kollegere sidste år - nu har jeg så flyttet den en meters penge hen imod espaliet så den sammen med de to andre buksbom og ilix´en kommer til at danne et stedsegrøntbælte i det ellers lidt kedlige bed. Jeg tror de stedsegrønne kommer til at give bedet et fantastisk løft i sær i vintermånederne.

Indtil videre har jeg plantet en bunddækkende rose i bedet også...........jeg har plantet den for foden af Constance spry, da jeg syntes der mangler lidt liv her når hun jo alt for hurtigt afblomstrer i juni.

Rosen hedder Summerwind og er super smuk  syntes jeg - den var helt uimodståelig med de bølgende kronblade og lækre lyserøde farve og den sprang øjeblikkeligt med op i vognen, da jeg var oppe i Asmild plantecenter for at hente endnu en Astrid Lindgren.

Klatrerosen eden rose blev valgt ud til at skulle klatre op ad mit tørrestativ i fremtiden - og kom med i vognen også den glæder jeg mig til at se vokse til.



Ét stykke med bart.......


...........eller i hvertfald næsten bar jord. Mit ene bed langs hækken har måttet afgive lidt jord til at udvide græsplænen på, da mit nye tørrestativ fik sin placering her længst mod vest i haven. 

Bestemt ikke en udvikling I kommer til se ofte da jeg helst ikke afgiver jord til græsplæne.....men lige i dette tilfælde var det nok en meget fornuftig beslutning :0)

Bedet her har haft mange funktioner igennem årene.....urtehave, legehus have, "børnehave" for ny såede/plantede stauder, "hvad skal jeg lige stille op med den her plante - have"........bestemt ikke noget ordentligt gennemtænk og vel komponeret bed da der har været en blandet landhandel af planter her.

Bedet har taget sig smukkest ud i maj når de mange tulipaner og prydløg var på sit højeste og overskyggede moradset og det spraglede sammensurium af planter der har hersket her.

......men nu skal det være slut!!!!!!

Jeg er startet forfra - har gravet op luget væk, flyttet lidt rundt og  tilført kompost. Constance spry på det lille espalier er blevet klippet helt i bund da jeg syntes hun trængte til en lille ansigtsløftning - nu håber jeg bare hun kommer igen til næste år - for hun er en svær dame at undvære.

Min kugle ilex crenata og min benved (den opstammede på billedet) har fået lov at stå tillige med  valmuen Pattys plum og liljekonvalerne for foden af rosen. Derudover står der  mine hvide spydverbena og hvide liatris.......de har aldrig fundet tilbage til det hvide bed efter deres pludselige tvungne flytning i foråret. Så nu står de altså her sammen med en lille tue af tæppepileurt.

..............og jeg vil gå ud og arbejde videre i mit indskrænkede "NYE" bed :0)


Herover: bedet lige nu
Herunder:  bedet i maj





fredag den 4. november 2011

Fredags Ballerina




Alt imens buske og træer i hurtigt tempo smider bladene i disse dage,  ja så vælger denne fantastisk smukke storkenæb at starte en ekstra blomstring. Geranium cinereum "Ballerina" er uden sammenligning den smukkeste jeg har - den gør ikke meget væsen ud af sig da den ikke bliver særlig stor og prangende - men de små tuer med lilla årede blomster er underskønne i min optik.

Jeg købte en enkelt for et par år siden og valgte så for to år siden at dele den så jeg nu er den heldige ejer af flere planter. Den er langsomt voksende i modsætning til mange andre storkenæb...men helt klart værd at vente på.



Ønsker jer alle en glad Fredag



PSSST: dette bed var sidste år børnenes køkkenhave. I år er det ikke rigtig blevet til noget, så nu hersker anerkiet her. Jeg har plantet lidt tilfældigt her.....I ved det jeg ikke havde plads til andre steder. Tror jeg må gøre noget ved det i løbet af week-enden........bare lidt - sådan at det bliver til at holde ud at se på igen.






 

onsdag den 14. september 2011

Det hvide bed......

.......i maj 2010 begyndte jeg, for en gang skyld at skære græs af, til et nyt bed i haven......det hvide bed som det er blevet til - dog med et par stænk af gult, lyserødt, limegrønt og blålilla hen over sæsonen.
 
Nyetableret i maj 2010, tager det sig lidt nøjsomt ud, men placeringen er perfekt.
Bedet ligger mellem græsplænen og flisegangen langs nordsiden af huset og får derfor ikke direkte sol før sidst på eftermiddagen når solen er kommet godt om i vest. Jeg startede lidt forsigtigt ud for ikke at ødelægge børnenes græsplæne alt for meget, men måtte som så mange gange før allerede om efteråret udvide arealet af bedet lidt da det kneb med pladsen til de hvide stauder der efterhånden sneg sig med hjem. 

Maj 2011 - i år er stauderne ved at vokse til så de kan overtage ballet efter løgplanterne til juni


Juni 2011- med pæoner og Lupin flankeret af rosenkrave


Juli 2011 - Vebena Hastata, hvid prydløg og Ecinacea purpurea "White Swan"


 August 2011 - Anisisop, Verbena Hastata, Echinacea purpurea Green envy, Liatris, Eshinacea "White Swan" og så småt hvide høstanemoner. 

Septemper 2011 - Echinacea purpurea "Sunrise", "White Swan" og hvid Høstanemone afslutter bedet i al sin glans 1½ år efter.........så må vi se om 2012 byder på endnu en udvidelse :o)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...