Min lille have er mit fitnesscenter - der er åbent 24-7 årets 365 dage. Altid med en mulighed for at få rørt havemusklerne . Velkommen til - jeg sætter stor pris på dit besøg og håber du føler dig hjemme her blandt havetrivialiteter og årstidsnormaler..... måske du endda får lyst til at plante en staude hos dig selv eller lægge en kommentar hos mig, det ville glæde mig meget - så: Carpe Rutila

GRIB SPADEN - Venlige have hilsener Dorthe alias: Frøken Solhat / IG: glimpses_and_moonlight
Viser opslag med etiketten balkan anemone. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten balkan anemone. Vis alle opslag

torsdag den 20. marts 2014

En enlig hvid......


...........knold har forvildet sig ind blandt  de blå balkan anemoner. 

I don´t mind at all ;o)

tirsdag den 7. maj 2013

Nyt fra skovhaven.....






Mine elskede vibeæg er nu sprunget ud for alvor......de står i små klynger og vipper med deres skønne blomsterstande i mens skovviolen lystigt breder sig i bunden af bedet og liljekonvallen skyder sine spyd op ad jorden for asnart at afløse anemonefloret.
På week-endens plantemarked ved Hald hovedgård  faldt jeg til min glæde over denne skønne bregne Adiantum pedatum "Venus hår".....flere af jer har sikkert set den hos Claus Dalby lige som jeg. Jeg må sige den er skøn. Super let og elegant at se på, fin grøn på de smukke sorte stilke og så er den ikke så voldsom og kraftig som mange andre bregner. Min "skovhave" er som I ved ikke meget mere en nogle få kvadratmeter stor så planterne der skal vokse her sammen med anemoner, violer og vibeæg skal helst ikke blive for dominerende så denne smukke lave bregne syntes som et perfekt valg.
Da sælgeren spottede min interesse for Venushår fandt han straks en anden lille og anderledes bregne frem......den her jeg ALDRIG set før - men nu kan man jo heller ikke påstå at bregner er min spidskompetence - tilgengæld er jeg et let offer for sælgere :0)
Athyrium filix-femina "Frizelliae"/ halvmåne-fjerbregne røg med i kurven og har nu også fået plads i "skovbedet". Nu kan jeg så bare håbe på at bregnerne vil trives og tilføre bedet lidt grønt, let og luftigt. 








lørdag den 4. maj 2013

Svovlgul anemone - bombardement.

Disse skønheder er bestemt en af årets milepæle i haven og jeg glæder mig altid rigtig meget til at de svovgule anemoner springer ud.

Anemone x lipsiensis er en af naturens små vidundere da den er en naturlig krydsning mellem den mere nettogule gule anemone/Anemone ranunculoides og  hvid anemone/Anemone nemorosa.  Nu har de spredt lys og glæde over en uges tid....men det bliver de bestemt ikke mindre fotogene af. Derfor får I dette morgen bombardement af de sart lysegule anemoner....jeg kan slet ikke lade være :0)
Mine svovlgule anemoner har stået i en større koloni nogle år  men blev sidste år delt ud i fire små kolonier og jeg håber inderligt de breder sig endnu mere for dem kan jeg  ikke blive trætte af.








Det er første år jeg har de svovlgule anenmoner til at stå her henne i "skovhaven" - jeg flyttede en lille klump her hen sidste år og det ser ud til at det trives.  Som I kan se er her også de blå Balkan anemoner og de almindelige hvide skov anemoner.

Billedet her er fra arkivet - april 2010

tirsdag den 30. april 2013

Blåt er godt.......


........og flere steder i haven står de skønne blå-lilla Balkan anemoner/Anemone blanda og trækker et smil frem på smilebåndet. Skønt syn som blev nydt i går på en af mine små meditative vandringer rundt for at spotte nye forårstegn i bedene.

Vibeæggene er nu ved at antage farve så der varer ikke mange dage før de fester henne under syrentræet og tulipanerne begynder så småt at svulme op.....sikke en fest der venter os i maj :0)






 
 
 


 

tirsdag den 16. april 2013

Terrassedøren kunne åbnes......



..........og ikke mindst forblive åben. Der var ingen der råbte inden fra stuen af: "det trækker - luk døren".
 
For første gang i år kunne varmen for alvor omslutte mig og haven med sine 18 grader og det føltes virkeligt som forårs-champagnebobler. Desværre blev det kun til en meget hurtig runde da jeg måtte afsted på arbejde igen. Men en lille rundtur med kameraet blev det til og krokus skal nu for alvor nydes nu inden de  takker af.
 
Henne under anananas-æbletræet dukker balkan anemone frem og lur mig om ikke også græsset  endelig er ved at blive grønnere..........
 


 





torsdag den 4. april 2013

Nu kommer farverne frem.........


.........og én efter én dukker de op. Dog kun på "solkysten"....... i de staudebede der langsomt, men sikkert er blevet fri for sne. Her står årets første skønne Balkananmone og venter på følgeskab af sine venner. Mine krokus er nu for alvor kommet i blomst rundt omkring  og hvilken nydelse at komme hjem fra arbejde for at gå en lille runde og se bierne summe fra blomst til blomst..........noget jeg havde svært ved at tro på for bare én uge siden.
 







Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...