| Callicarpa bodinieri "Profusion" |
.......på min nye busk har nu indtaget den smukkeste lilla festfarve man kan tænke sig . Jeg købte busken på havens dag d. 9. sept. og nu her små 3 uger senere er bærene på sit smukkeste.
I indlægget her kan I ane hvordan farven på bærene har ændret sig.....busken er den der står længst til højre i trækvognen.
Jeg blev opmærksom på glasbærbusken for første gang sidste år på en af de svenske blogge og senere havde min genbo et flot eksemplar til at stå i en krukke foran huset.
Busken taber senere sine blade mens de smukke bær bliver siddende som perler på grenene. Den kan blive 2-3 meter høj - men det har jeg nu ingen planer om i min lille have........jeg vil indtil videre beholde den i en krukke.
Virkelig en busk der fortjener et nærmere bekendtskab.