Min lille have er mit fitnesscenter - der er åbent 24-7 årets 365 dage. Altid med en mulighed for at få rørt havemusklerne . Velkommen til - jeg sætter stor pris på dit besøg og håber du føler dig hjemme her blandt havetrivialiteter og årstidsnormaler..... måske du endda får lyst til at plante en staude hos dig selv eller lægge en kommentar hos mig, det ville glæde mig meget - så: Carpe Rutila

GRIB SPADEN - Venlige have hilsener Dorthe alias: Frøken Solhat / IG: glimpses_and_moonlight
Viser opslag med etiketten altan. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten altan. Vis alle opslag

søndag den 6. april 2014

Ude på altanen .....



.......i en krukke står nu min fantastiske smukke "Pixie". Vinterhiet i drivhuset har æren for den overdådige blomstring der nu i et lille uges tid for alvor har taget fart i takt med at flere og flere af de i hundredevis af limegrønne knopper springer ud. 

En overgang var jeg dog lidt urolig for blomstingen da der i den milde vinter var gået bladlus i den.....et par spulinger med vand fra have slangen over flere dage har dog skræmt de fleste af lusene væk, så det ser ud til at den ikke har taget nævneværdig skade.

Den skønne pixie er en af de stedsegrønne klematis og med sin lave tætte vækst gør sig utrolig godt i en krukke. Jeg købte min i marts 2012 og sikke den er vokset siden. I år må jeg hellere prøve at plante den om i en lidt større krukke da den sikkert trænger til lidt mere plads og noget nyt jord til rødderne.



Pixie marts 2012

fredag den 18. januar 2013

Lygtetid........



 


 ......et døgn med frost, liggende i sneen og ballonerne er frosset så meget at jeg bare MÅTTE tage hul på de første da jeg kom hjem. Super enkle at lave og smukkere bliver en islygte ikke.

De sidste får lige et døgn mere, så de bliver lidt tykkere og måske lidt  mere lukkede i toppen - og så blev der selvfølgelig lagt en ny sending ud i sneen.



lørdag den 20. oktober 2012

Lidt lys på en regnvåd lørdag




Jeg vidste bare at jeg ville blive rigtig, rigtig  glad for min lille altan.  Nu står  drengenes fælles græskarmand  derude og  spreder lidt glæde til morgenmaden.
 
Det bliver ved - det grå og våde - havde ellers sat min lid til at week-enden i det mindste måtte byde på lidt tørvejr. Men ak.........får lyst til at frådse i stearinlys og indendørs hygge frem for at få sat de tulipanløg jeg endnu ikke har fået i jorden.............
 
Astrid Lindgren roserne gør sig stadig til langs udestuen og der er mange knopper endnu.........men man kan jo heller ikke påstå de har manglet vand her deres første sæson - vel ;0)


Når jeg ser mig om så trænger der vist også til lidt hygge på havebordet..... der mellem  alt det orangerøde og gule....måske jeg alligevel skulle krænge gummirøjser og regnjakke på og tage udfordringen op :0)


fredag den 10. august 2012

Sommertavs........



........ aktivíteten på bloggen har nærmest  været lig nul og besøg hos jer, ikke-eksisterende de sidste par uger  - hvis der er nogen derude der er i tvivl, så er det simpelthen fordi jeg er ved at trække de sidste timer af min sommerferie i langdrag - for endelig blev det vores tur.

Efter vasketøj i enorme mængder og venindehygge i aften - ja så kigger jeg forbi igen.

På mandag er det hverdag.............men inden da skal de sidste dage nydes i haven med et kommende højtryk........og ja det er hvad de har lovet de kære meteorologer............

........ET HØJTRYK!!!!!!

søndag den 29. juli 2012

Brændeskjul og altanen er malet........







Tadaaa.........


Sidste week-end fik jeg endelig malet altanen færdig og hold op hvor det gør en forskel. Rækværket har været malet hele tiden - men bunden har fået lov at vente da det trykimprægnerede træ har godt af at tørre lidt først - om det har tørret længe nok ved jeg ikke men min tålmodighed rakte ikke længere og penslen blev derfor svunget i det gode vejr.

Tilgengæld vil jeg vente med trappen til efteråret - da den er svær at undvære her i sommer......

De ekstra brændskjul kom på plads og alt mit ekstra bålbrænde blev brugt til at fylde brændeskjulet under altanen op med - så nu er jeg løbet tør..........og må vente med at fylde den sidste op ved trappen indtil jeg har fået bestilt noget mere.

En ekstra Astrid Lindgren blev plantet i stedet for buksbom kuglerne der blev flyttet og som I kan se på øverste billede er hun sprunget ud i ugens løb.

mandag den 28. maj 2012

sten + fliser + vandslange


= et lille nyt projekt.

Endnu en fantastisk dag i haven er ved vejs ende og fridagene ligeså. Huden i ansigtet strammer og læberne trænger til en god fed pomade, efter flere timer i solen..........i grunden er det er jo ikke så ringe at få rettet rynkerne lidt ud ind i mellem :0)

Nå men altså tidligere på dagen gav jeg et lille prej om at der ventede noget arbejde med nogle sten - det gjorde der så også. Min dejlige lillebror har købt en ejendom hvor han har spændende planer for fremtiden............det i sig selv er jo skønt - men hvad jeg også syntes er skønt er at der på ejendommen er pikstensbelægning på gårdspladsen - en belægning der ikke skal blive liggende i sin nuværende form. 

.............som I jo nok allerede har fundet ud af så er jeg altid mand for at bruge lidt flere sten i haven såååååååå:

Vi drog af sted med trailer, spade og greb i formiddags for at hente et læs sten og nogle gamle 50x50 beton fliser. Fliserne har selvfølgelig patina efter flere års vind og vejr - lige sådan som jeg gerne vil have dem. Helt nye fliser ville se aldeles forkert ud i min have....og er slet ikke mig. 

Hjemme igen blev stenene ved drengenes hjælp, læsset af i en bunke, hvor de nu venter på at blive brugt til min nye sti rundt om udestuen. Først skal vi dog lige grave lidt mere jord af og skaffe noget sand inden vi kan komme videre.






torsdag den 10. maj 2012

Så står den der........





............færdig og klar til at tage i brug - akkurat som bestilt og deadlinen blev så elegant overholdt af tømeren. En færdigøl blev nydt tirsdag og en lille kuvert med regningen på den  aftalte pris byttede hænder.

Det har hele tiden været vores mål at projektet skulle være færdigt og håndværkerne ude af haven  lige netop til denne specielle dag.

...........vejret plejer (2011, 2010) at indbyde til grill og kolde øl i haven på denne dag - men ikke denne gang - gråt og regnfuldt - dog dejligt mildt med en smule opklaring sidst på dagen.......øllerne var dog stadig kolde og blev nydt i helt utroligt, fantastisk godt og overraskende selskab.


........og ja, jeg kunne ikke lade være:




"Lidt Royal har man vel lov at være"
......når nu man er den lykkelige ejer af egen altan og prinsessekrone
og ikke føler sig en dag over 20 *SMILER*

....og festen varede i flere dage - SKÅL ;0)

søndag den 1. april 2012

Altanen er taget i brug........... i smug ;0)


I midten mit japanske kirsebærtræ jeg købte sidste år. Prunus incisia "Kojou-no-mai"



.......godt nok er den ikke færdig, brædderne ligger løst og rækværket er ikke klar - men jeg kunne ikke dy mig for at sætte et par krukke op i aftes - bare lige for hyggens skyld.

Jeg ved at tømmeren vil grine hvis han så det.......for jeg tror nok det efterhånden er gået op for ham hvad mine planter betyder for mig. Han har forsikret mig om at han nok skal huske vindueskarmene til mine pelagonier *SMILER*.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...