Min lille have er mit fitnesscenter - der er åbent 24-7 årets 365 dage. Altid med en mulighed for at få rørt havemusklerne . Velkommen til - jeg sætter stor pris på dit besøg og håber du føler dig hjemme her blandt havetrivialiteter og årstidsnormaler..... måske du endda får lyst til at plante en staude hos dig selv eller lægge en kommentar hos mig, det ville glæde mig meget - så: Carpe Rutila

GRIB SPADEN - Venlige have hilsener Dorthe alias: Frøken Solhat / IG: glimpses_and_moonlight
Viser opslag med etiketten materielgården. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten materielgården. Vis alle opslag

søndag den 23. marts 2014

Projekt hønsehus......


 ....er nu lige så stille ved at tage form.  

Simon og jeg har længe (læs et par år) snakket om at vi gerne ville have høns....men nogen gange tager ting tid og i dette tilfælde tog det lidt lang tid at overbevise resten af familien om at det ville blive et fantastisk projekt. 

I de mørke vintermåneder lykkedes det  så  at trumfe ideen igennem og vi kunne for alvor begynde  at drømme om blødkogte æg af egen avl.   For en måneds tid siden fik jeg kontakt til en tømrer der gerne ville bygge et hønsehus til haven  - selv har jeg ikke evnerne og Claus´s tid pt. er ikke lige til et byggeprojekt. Da tømreren så ringede tilbage sidste weekend og sagde at nu stod hønsehuset klar til afhentning drog en stolt Simon afsted med sin far for at hente havens nye installation.

Som I ser  har Simon og jeg nu sammen været i gang med at male - det er blevet lidt i etaper i mellem blæst og byger.....men voila. Hønsehuset er malet. Nu skal vi så bare lige have gjort helt klar til det der hvor det skal stå. Så i fremtiden vil "materielgården" hos mig hedde hønsegården :0) 



En stolt Simon klar til at transporterer hønsehuset hjem i haven.

Simon - der en gang i februar sammen med sin far havde travlt med at læse og google alt om høns og hønsehuse. 

lørdag den 9. november 2013

Pindsvin og det nye pindsvinebo.

 
Vi har som I ved altid haft pindsvin i haven - lige pt. bor Peter Pind i vores hjemmelavede pindsvinebo henne under det flammende røde ahorntræ. Vi har så vidt vi ved aldrig haft unger - men hør lige hvad jeg fandt en aften i september.
 
Denne søde lille fyr blev lidt fortumlet da jeg en aften smuttede ud mørket for at hente en glemt havehynde ind - jeg ser den ikke og kommer til at træde på den hvorefter jeg i min forskrækkelse sparker til den da jeg uforvarende troede det var en tot græs. Da jeg fornemmer den trille er jeg øjeblikkeligt klar over at det ikke var græs og kigger nærmere på den.
 
En lille rund pindsvinekugle - jeg samler den op i skræk for at jeg har skadet den og vælger at tage den med ind i lyset i udestuen for at se om den er ok.
 
Som billederne viser var den ved godt mod og efter nogle minutter hvor den lå rullet sammen på bordet i udestuen i fuld vigør. Pyha.....den blev den sat ud igen og vi håber ikke den er blevet så forskrækket at den flytter alt for langt væk :0)
 
Nogle dage efter forvandlede vi vores gamle kaninbur til endnu et pindsvinebo - den blev savet ned i pindsvinehøjde - fik lavet en indgang på en højde af 7 cm (det har jeg læst skulle være ideelt - så kattene ikke kan komme derind), foret med halm og tørre blade og så blev den placeret omme i nærheden af det andet bo godt skjult af brænde og kvas.
 
Nu er vi så spændte på om vi kan lokke endnu en logerende ind.....
 
TIL LEJE skiltet står der endnu ;0)
 
 
 
Her kan I læse om dengang Peter Pind var i kærlig pleje hos os i tre uger.
 
 

fredag den 10. maj 2013

Persian Pearl



 

 ......min lille botaniske tulipan henne i græsset under den lilla syren er faktisk ved at være sfblomstret. Jeg har bare ikke nået at vise den frem så her er lidt billder fra sidste week-end hvor den overstrålede alt rodet på materielgården ;0)
 
 
 


onsdag den 13. februar 2013

Midlertidig løsning.....

 
...........på den stak brænde vi modtog i forsommeren tager sig slet ikke så ringe ud her i vintersol og fistelsne. Brændet blev bestilt hjem dels fordi vi var ved at løbe tør for brænde til bålet og ikke mindst fordi vi skulle bruge noget til vores nye brændeskjul under udestuen. Det resterende brænde blev i en håndevending stablet op omkring syrentræet på vores "materielgård" bag garagen......og der ligger det endnu.
 
Nu går jeg så og overvejer ny opbevaring til brændet i nærheden af bålpladsen......måske bygge et nyt brændeskjul, lave en rumdeler eller et tårn til at bryde den lange lige hæk ved terrassen...............jeg må fintænke. Hvordan opbevarer i jeres brænde???
 

 




onsdag den 4. juli 2012

Tørresnoren......


 ....... har som I ved givet mig lidt kvaler efter at udestuen blev bygget. Vores gamle tørrestativ så pludselig totalt fejlplaceret ud......og gode råd var dyre og tanker måtte tænkes.

Det allerstørste problem var faktisk at finde den rette placering i haven - da der bestemt ikke er mange kvadratmeter at give af efterhånden......og uanset hvor, så syntes jeg at tørrestativet er i vejen - men undværres kan den ikke.

En bid måtte hakkes af mit ene staudebed henne ved min Constance Spry for at give plads til stativet....lidt  af jorden er jævnet ud og nyt græs sået så plænen kommer til at strække sig ind under snorene engang ud i fremtiden.

Den ene ende er bygget på et allerede eksisterende espalier - denne ende er der ikke rionet i og den anden ende har fået rionet i så jeg forestiller mig nogle  klatreplanter opad tørrestativet på et tidspunkt.

Ikke særlig avanceret men absolut MEGET flottere end vores gamle - hvis jeg må være så beskeden :0) Nu skal jeg så bare lige fintænke bedet der pludselig har fået et helt andet udtryk efter at flere stauder er flyttet væk...........


"Tørresnoren, tørresnoren,
den er gårdens poesi,
fylder mig med sjove syner
taler til min fantasi,
den er livet set fra vrangen,
genbo sladder, drilleri,
når jeg synger tørresangen,
smækkes Jensens vindue i."




torsdag den 31. maj 2012

Lille salut til maj







Januar
Februar
Marts
April
Maj
Maj
Maj
Juni
Juli
August
September
Oktober
November
December

..........det er sådan her kalenderen burde se ud - det er som om man slet ikke kan få nok af maj!!!!!

søndag den 15. april 2012

Tulipan-engen........







.....henne under syrentræet har ser helt fortryllende ud i dag. Jeg må simpelthen have flere af de botaniske tulipaner i jorden til efteråret......det kan der bare ikke herske tvivl om.

Persian pearl lyser med sin lækre cherise røde farve godt op i den ellers lidt kedelige del af haven
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...