Min lille have er mit fitnesscenter - der er åbent 24-7 årets 365 dage. Altid med en mulighed for at få rørt havemusklerne . Velkommen til - jeg sætter stor pris på dit besøg og håber du føler dig hjemme her blandt havetrivialiteter og årstidsnormaler..... måske du endda får lyst til at plante en staude hos dig selv eller lægge en kommentar hos mig, det ville glæde mig meget - så: Carpe Rutila

GRIB SPADEN - Venlige have hilsener Dorthe alias: Frøken Solhat / IG: glimpses_and_moonlight
Viser opslag med etiketten Vinterens favntag. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Vinterens favntag. Vis alle opslag

søndag den 24. januar 2016

Et nyt drys sne.....



 ......der kom natten til i går, lørdag - lagde sig som en fin hvid dyne over have møblerne. Det var også bare med at nyde synet i en vældig fart for desværre skulle der ikke gå mange time før den sidste uges frost blev afløst af tø og den smukke "flødeskum" lige så stille begyndte at glide af "lagkagen" og forvadle sig som sjap.

Den ganske almindelige danske vinter er vendt tilbage til haven og islygternes tid er nu atter ovre - i hvert fald for denne omgang. 


lørdag den 16. januar 2016

Det er koldt derude......


.......det syntes solsorten tilsyneladende. De store smil kom frem mens vi her til morgen kunne stå inde i varmen og se hvordan den sad og pustede sig op på "lanternen" ude på altanen.

Jeg beklager virkelig billed-kvaliteten denne gang - men måtte altså bare dele denne skønne oplevelse med jer. Billederne er taget inde fra køkkenet igennem skydedøren til udestuen og igen igennem terrassedøren.

Nyd nu denne smukke vinterweekend derude.....her er der stadig frost og solen forsøger nu at titte frem.





fredag den 28. februar 2014

Vinteren takker af......


......i hvert fald i følge kalenderen - og faktisk, alt at tyde på også efter fremdriften ude i haven. Det er utroligt så hurtigt al ting skyder frem og da i sær når man har sidste have sæsonstart i frisk erindring - ja så virker februar haven i år næsten magisk.

Krokus, vintergækker, påskeklokker, primula, balkan anemoner, blodurt m.m - elsker det vejr ultimo februar har budt på med mange skønne soltimer og grader nær de 10 og ditto gør jeg. 

Nu vil jeg hylde at det er weekend og krydse fingre for at i morgen bliver en skøn skøn have dag. 

Rigtig dejlig sidste vinteraften i denne omgang til jer alle ;0)





fredag den 31. januar 2014

Hvis ikke lige det var fordi.....


.....at vinden konstant er så hård så ville jeg tænde bålet, læne mig tilbage med en varm kop kakao og nyde vinterhaven fra denne position en lille stund.





Lav selv islygter til vinterhaven.

søndag den 2. december 2012

søndag den 29. januar 2012

Sne og sommerminder



Sommeren 2011 var ikke god ved mine brombær...........godt nok var der i år rigtig mange af dem, men den kolde sommer og manglen på sol i sensommeren gjorde at mange af dem desværre ikke nåede at blive modne. Nu hænger de så derude her i januar og har fået et fint drys sne på.

Synet af dem fik mig til at mindes en af de sjælden aftener hvor det rent faktisk kunne lade sig gøre at side ude og nyde sommeren efter klokken 8 uden at få selskab af pingviner.  En dejlig sommeraften hvor der blev bagt pandekager over bålet og hindbær og brombær udgjorde det lækre fyld sammen med et drys sukker.




Der er langt fra billederne herover, med stjerneklar augusthimmel og solhatte overalt, til billederne fra i dag her sidst i januar, hvor haven er hvid, himlen grå og solhattene står som tørre brune stilke i bedene.....men det til trods så nyder jeg sneen her i januar og for min skyld må den gerne  blive her lidt endnu......men når vi når til marts må det gerne være definitivt slut med vinter. 





søndag den 20. februar 2011

Min have i en nøddeskal....



.......nordvendt og kun med striber af lys, sol og varme på denne årstid..........men solen får mere og mere magt som dagene går og snart står den lige så tilpas højt på himlen at den kan kaste ståler ned forbi huset og varme haven lidt mere op end den gør i disse dage.

Smukke dage med blå himmel og knirkende sne - stjerneklare og fuldmåne belyste nætter hvor termometeret atter byder på tocifrede frostgrader og dybfryser effekten tager over. FEBRUAR!!!!

lørdag den 19. februar 2011

Morgenstund....


Da jeg vågnede denne skønne lørdag morgen var den smukke fuldmåne på vej ned bag husene, hurtigt sprang jeg i tøjet greb kameraet og kørte ned i den flade eng i håbet om at få et billede inden den forsvandt helt under horisonten........men nej, jeg nåede det ikke heller denne gang. Jeg må til at stille vækkeuret hvis jeg vil nå at fange månen i horisonten om morgenen.

Men intet er så skidt at det ikke er godt for noget......i stedet bød den smukkeste solopgang sig til, mosekonen bryggede på livet løs i takt med at himlen blev mere og mere glødende. En fantastisk smuk vinterdag venter forude.............en dag med sne, frost, sol og blå himmel......wiiiiiii :0)



mandag den 14. februar 2011

Forfrossen forstening :o)




Hold k... hvor har der været KOLDT i dag..........jeg fryser sjældent for ikke at sige aldrig når jeg går ude på legepladsen med ungerne......meeeeeen i dag var en undtagelse. Der var slædehundkoldt på den grimme måde - med en vind der opbød en chill-faktor jeg sjældent har oplevet. Brrrrr.....fryser stadig ved den blotte tanke.

Håber snart hjertet her under og alt hvad der omgiver det tøer op...........om ikke andet så bare fordi det er Valentins dag!!!!


søndag den 13. februar 2011

Hvid som sne


......i mere end én forstand.

Inde i drivhuset har jeg så småt plantet lidt forårs blomster i krukkerne. Her er det den hvide anemone "White Splendour" der har åbnet et par af sine knopper og kaster sit klare lys ud og varmer mit hjerte på en ellers råkold februardag.





Udenfor har et fint drys sne atter dækket haven og alle gårdsdagens forårstegn.

lørdag den 8. januar 2011

Fra skøjtebane til svimmingpool




......og så plørre regner det lige nu!!!!
 

Fra dybfrossen skøjtebane er haven over natten blevet forvandlet til en våd sjappet svimmingpool.

Nu står den på Mads og Monopolet, indehygge, fodboldturneringer for ungerne og spændt forventning om den i gangværende royale tvillingefødsel.



fredag den 24. december 2010

Hjertlig hilsen......


Her på denne stille, smukke, snefyldte og skyfrie julemorgen vil jeg ønske alle jer søde rare mennesker ude i blogglandia en rigtig glædelig jul. Her er solen er ved at stå op og lokaludsigten lover høj solskin, blå himmel og frost hele dagen.

 Jeg håber at julefreden sænker sig rundt om i jeres hjem og at alle når frem til deres destination hos familien, trods de sne mængder store dele af landet har fået de sidste par døgn. Selv har jeg en moster der desværre ikke kommer frem p.g.a aflyste tog og busser så hun valgte at blive hos familie på Sjælland.

Her er vi gået ram forbi, ingen snestorm på disse kanter, men sneen fra sidst har fået lov at ligge i den hårde frost så:

 hvid jul her også.

........historisk Hvid Jul
- da det ikke før er sket at der er landsdækkende hvid jul to år i træk i Danmark.
 

GLÆDELIG JUL 
og ønsket om et rigtigt godt nyt haveår til jer alle

De kærligste hilsner
Dorthe/Solhatten








onsdag den 8. december 2010

Kogler med fuglefoder.......

Vinteren er hård og streng allerede.......sneen og frosten har lagt sin kolde hånd over haven siden d. 23. nov. Det ligner ellers ikke en typisk dansk vinter at starte så tidligt og så markant, men ingen regel uden undtagelse, så I år er det ekstra vigtigt at værne lidt om havens fugle, kræse for dem og hjælpe dem med at komme over på den anden side og ind i foråret. Ind i det forår hvor vi alle elsker at høre dem slå en trille en tidlig morgen......



I år har jeg tilføjet vores hjemmelavet fuglefoder/mejsebolle en rigtig fin detalje - en detalje jeg fandt hos Badut. Den skønne Marina er til evig inspiration og denne gang gælder det grankogler.....grankogler eller fyrkogler med snor i - jeg selv har brugt noget bast da jeg syntes det ser så flot ud. Så nu er det bare at sige bon appetit.

fredag den 26. november 2010

......hvor blev november af?


......ja jeg ved det ikke......den er nu næsten forsvundet som dug for solen. Arbejde, kursus, julefrokost og en olde der der fik hvile.....november var det vand jeg forsøgte at holde i hånden, men som hurtigt forsvandt. Jeg trøster mig med at det bliver november igen næste år.

Til mit store held kom der pludselig et fint snedække så man ikke længere kan se alt det jeg ikke nåede at gøre færdigt ude i haven i denne flyvske måned.

- Godt nok er drivhuset blevet gjort nogenlunde vinterklar, men alt haveaffaldet ligger stadig lige uden for døren og flyder.

- Godt nok er haveslangen taget fra vandhanen så intet springer i den tidlige vinter frost..... men er slangen rullet sammen og hængt på plads NEJ.

- Godt nok er haveredskaberne stillet i tørvejr......men hænger de let tilgængligt på deres plads....nej hulter til bulter i et hjørne står de halvt i vinterhi.

- Godt nok er trillebøren tømt.....men den stå stadig og knejser i ensom majestæt midt i det hele.

What ever......sneen dækker det hele så smukt - i stedet vil jeg i morgen begynde at tage hul på de planer Maria har lagt for dagen. Årets juleakvarel skal males så julekort og til og fra-kort kan produceres. Mandler skal smuttes så brunkagedejen kan røres sammen og lur mig om de første nisser ikke finder vej, frem fra deres gemmer inden week-enden er omme.....jeg tror det.

søndag den 14. marts 2010

Efterladenskaber og solstriber....uge10




Frem af sneen dukker ungernes
efterladenskaber nu op:


-En fodbold
-Et gammelt slidt skateboard
som jeg bruger til at flytte krukker med
- En spand

Mine have er ikke særlig stor og så ligger den mod nord. Solen er derfor ikke kommet helt indenfor i haverummet endnu..... om formiddagen kommer den kun i små doser og danner stiber hist og her som det ses på billedet fra i  dag......men den skal være så velkommen - solen. For sneen smelter og ungerne har fundet løbehjul og rulleskøjter frem....de længes mindst lige så meget som deres mor.

søndag den 21. februar 2010

Søndag i haven

Billederne her over og under er fra en tur rundt i have og drivhus i dag.
Den smukke stjerne-frøstand er fra min snedækkede træpæon. Jeg er meget spændt på om
det lille træ overlever den strenge vinter.
Vejret viste sig fra sin allersmukkeste vinterlige side idag - frost og høj solskin, og når foråret nu ikke vil komme...... ja så er det vel også okay hvis vejret bare er flot og friskt.

Efter at have set i TV hvordan stalde, maskinhuse og kæmpe erhvervs drivhuse er kolapset under de tunge snemasserne det sidste døgns tid, besluttede jeg at gribe sneskovlen og skrabe taget på drivhuset frit  for sne.......
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...