Min lille have er mit fitnesscenter - der er åbent 24-7 årets 365 dage. Altid med en mulighed for at få rørt havemusklerne . Velkommen til - jeg sætter stor pris på dit besøg og håber du føler dig hjemme her blandt havetrivialiteter og årstidsnormaler..... måske du endda får lyst til at plante en staude hos dig selv eller lægge en kommentar hos mig, det ville glæde mig meget - så: Carpe Rutila

GRIB SPADEN - Venlige have hilsener Dorthe alias: Frøken Solhat / IG: glimpses_and_moonlight
Viser opslag med etiketten Verbena. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Verbena. Vis alle opslag

onsdag den 13. november 2013

Platantræet......



..........har nu - efter frosten natten til mandag - for alvor smidt sine store flotte blade. Nu ligger de smukt og pynter på terrassen når de ikke flyver den vej vinden blæser.
Platantræet i uge 42

lørdag den 19. oktober 2013

Skønne feriedage.......



.....med både sol og regn, havebesøg og afslapning på sofaen. Onsdag brød solen til min store glæde frem - lige netop her ventede jeg nemlig et ganske særligt besøg fra en af mine gode blogveninder og tørvejr og blå himmel blev hilst velkommen.
 
Når vi når til denne årstid er der ikke meget sol i min nordvendte have - især ikke om formiddagen - i brudte og meget smalle og afmålte striber falder strålerne ind i takt med at solen bevæger sig rundt om huset. Den skønne Landligger Birgitte og landliggermanden kom derfor på efterårshavevandring i det dugvåde græs og ad mine små stier - mestendels i skygge.
 
Snakken gik og kameraet blev, som det så ofte sker når man er fordybet i samtale, glemt.  Efter turen rundt i haven havde vi en super dejlig stund ved havebordet under plantantræet mens solens stråler ramte lige mellem naboens og vores hus og varmede os lidt på en ellers noget kølig dag.  
 
Tusind tak for besøget og den skønne kaktus Birgitte - det var super hyggeligt og dejligt med et gensyn  ;0)





søndag den 6. oktober 2013

Oktober-søndag





Hvor heldig må man være.........endelig lidt rest-tid til fri afbenyttelse i haven, solen skinner og vinden er svag.
 
Lige hvad jeg har brug for oven på en første uge i oktober med udfordringer og problemstillinger jeg for de flestes vedkommende godt kunne have været foruden.
 
"Oktoberlysene" eller rettere mine sølvlys "Pink spike" bliver dag for dag mere tændt og lyser så skønt op sammen med det gyldnende græs og den gule violfrøstjerne i begyndende efterårsklæder, kæmpeverbena  fortsætter sin blomstring og supplerer billedet med sine små svævende lilla skyer  - et syn der kan trække smilet frem hos de fleste. 
 
Purpur solhattene fortsætter ufortrødent deres blomstring - og den grå farve på løvet fra sommerfuglebusken bagved står fantastisk godt til den lyserøde farve. Det hele toppes af en nu ildrød benved.
 


Hjemmebagte æbleskiver og hjemmerørt rå-syltetøj af brombærbuskens overflod er en af de tilbagevendende  "MUST-DO" sammen med ungerne her i efteråret og glemmer jeg det - ja så skal de efterhånden nok selv sætte igang - og det hele smager bare SÅ meget bedre det det hele laves ude :0)
 







 

søndag den 12. februar 2012

Fire på stribe........


  1. Verbena bonariensis/kæmpejernurt
  2. Echinacea purpurea "Ruby Giant"
  3. Anemone japonica / hvid Høst anemone og endelig
  4. Echinacea purpurea "Sunrise".

To forskellige bede der her på ét billede smelter sammen til et stort, skønt farveorgie ...........og på en kedelig trist grå dag som idag - så længes jeg efter farver i haven. Når nu alligevel den ønskede sne ikke vil komme og det smukke frostvejr er afløst af gråvejr og tåge ja så tager jeg forskud på sommeren her foran skærmen.

Blå langbladet ærenpris og en gul jordskok  ved æbletræet og den smukke, smukke Jakobsstige med sin sart blå farve og gule støvdrager......i dag har jeg brug for farver.



Hot Summer og florlette kornvalmuer i grøftekanten..........jeg har også trang til sol og varme dage :0)


UPDATE:

Klokken lidt i 10 brød solen så frem igennnem tåge og dis.........den grå dag forsvandt som dug for solen

SKØNT.....så bliver det alligevel en smuk dag ;0)



lørdag den 29. oktober 2011

Lørdags sysler......







Kæmpeverbenaerne har blomstret flittigt og uden stop hele sommeren igennem og fortsat er der blomster på de lange strunkne stilke. Men i dag fik det en ende.......egetræsfaddet blev tømt og verbenaerne kørt væk og erstattet af tulipanløg.

Åkanderne på terrassen holdt flytte dag og er nu gået i vinterhi......zinkbaljen tømt for vand og jeg går nu og overvejer hvad jeg stiller op med den i vinter - for gemmes helt væk syntes jeg heller ikke den skal, så lige nu står den under bøgetræet og venter..........



Fortsat god lørdag aften ;0)

søndag den 2. oktober 2011

Sommer i oktober.......



..........tænk at årets sidste sommerdag skulle falde i oktober.....man tror det jo næste ikke......godt nok bliver det tidligt mørkt, men de sidste to dage og aftener har budt på det mest fantastisk varme og vindtille vejr man kan forestille sig.

Lune vinde fra kontinentet gjorde at vi i går, mange steder i landet kunne skrive "sommer" i kalenderen igen......med rekord store temperaturer da termometeret sneg sig op på de magiske 25 grader og endda over 26 grader i det sønderjydske.

Jeg kan bare sige at her nydes det i fulde drag...........indblandet en sjat fodbold, grill, ølsmagning, havearbejde, tilbagelænet afslapning og planer om at låne en trailer for at køre ud at købe et meget bestemt træ i dagens løb.

.....og nu er det ud....igen :0)



mandag den 15. august 2011

Flere partnere 2



"Hope" har en meget udsøgt sart lyserød farve - helt fantastisk smuk syntes jeg. Min "Hope" står i bedet sammen med Bisorta/Slangeurt. Slangeurten har den samme smukke farve på de lange slanke blomsterstande der er et godt suplement til solhattens runde former. Man skal dog være lidt over Bisortaen da den er glad for at brede sig.......og som bekendt er solhatten ikke al for glad for konkurence fra naboplanterne så pas på den ikke sender for mange rodskud ud i retning af solhatten :0)

Sidste år havde jeg Cleome sammen med Hope og Bisorta......det må jeg gøre igen næste år. Men det bedste af det hele er faktisk, at i år er der endnu flere blomster på Hope end sidste år......så nu er den nok ved at have tilpasset sig klimaet i haven - eller det håber jeg i hvert fald, for den har været noget langsommere til at etablere sig end mine andre solhatte.

På den anden side af Hope står der en græs jeg plantede sidste år.....jeg husker ikke hvad den hedder.....og i år har en hvid røllike på fineste vis sået sig selv i nærheden af.......heller ikke noget dårligt match til den sart rosa Hope. Echinecea er jo oprindeligt  fra det nordamerikanske prærier så græsserne er jo naturlige partnere til denne staude.



_____________________________________________________________________


Kæmpeverbena er en af de partnere der bare fungere godt i staudebedet sammen med solhatten. Her svæver der en varitabel sky hen over "Ruby Gigant" - og som navnet antyder så er det én af de store solhatte både i højde og blomster størrelse.




______________________________________________________________________



"Sunrise" er den mest fantastisk gule solhat man kan tænke sig, den har lige den helt rigtige sarte nærmest svovlgule farve som jeg godt kan holde ud i længere tid ad gangen :0)

Jeg købte den første gang sidste år og blev så forelsket at jeg købte én mere af slagsen i år. Sunrise står i det hvide bed - da det er her den passer bedst ind.......de der kender mig ved at gul ikke normaltvis er min farve.......men igen ingen regel uden undtagelse.

"Sunrise" har selskab af både liatris, spydverbena, anis isob og som det ses høst anemone. Faktisk har jeg plantet en gul violfrøstjerne sammen med - men den er desværre allerede afblomstret........så de var ikke ligefrem perfekte partnere i år - men måske næste år kommer blomstringen til at passe bedre sammen.



_____________________________________________________________________





Marlene fra Staudefeen der har været leveringsdygtig i mange af mine solhatte efterlyste med et smil på læben,i et tidligere indlæg, mine orange solhatte ;0) Nu har jeg været ude at lede efter dem.......og de er godt nok svære at finde i min have ;0)

Meeeeen.....denne orange Hot Summer er et skønt indslag, der har forvildet sig ind blandt alt det lyserøde og lilla stauder. Jeg ville ikke være foruden da den virkelig lever op til sit navn - det var en af de første der sprang ud og den blomstre ufortrødent videre. Som I kan se er blomsterne sart orange i udspring, men antager med dagene en mere flammende varm orange/rød farve.

Om jeg har en perfekt partner til den vil jeg lade jer om at dømme - men den lilla anisisop er vist ikke helt ringe ved siden af:



_____________________________________________________________________



Til denne orange/lakserøde "Raspberry Truffle", har jeg ikke fundet den perfekte partner endnu.......det nærmeste jeg kommer er vist hængekøjen, der matcher meget godt ;0)



lørdag den 13. august 2011

Huske I........



............min glæde over at have købt en helt speciel hvid plante på plantemarkedet i maj??????

Jeg gør bestemt :0)

Jeg drog hjem med et smil om læben i sikker forvisning om at jeg havde købt en hvid kæmpeverbena til mit hvide bed.....godt nok havde jeg aldrig set en hvid kæmpe verbena/Verbena bonariensis før.......men én gang skulle vel være den første tænkte jeg - og nye farver og sorter finder tilstadighed vej til de danske plantemarkeder og skoler - så hvorfor ikke :0)

Jeg viste jer stolt mit køb og flere af jer stille spørgsmålstegn ved om det nu virkelig kunne være rigtigt - ingen af jer havde heller før hørt om den hvide Verbena Bonariensis.

Nu er tiden kommet hvor jeg må smide håndklædet i ringen og erkende at mit køb viste sig at være - godt nok en Verbena men med tillægsnavnet Hastata/spyd verbena istedet for bonariensis.

Skuffet ved jeg ikke om jeg er.......måske en smule - men den hvide Hastata gør sig bestemt briliant i det hvide bed, og er dermed ikke noget dårligt køb.

..............meeeeeen - kunne I ikke også se det for jer - hvor smukt det ville være med en hvid kæmpe verbena hvis hvide skyer ville svæve let over alle de hvide stauder???????



Men sådan er der jo så meget *SMILER*.......og man bliver hele tiden klogere :0)




Hastata bag Anisisop, og hvid violfrøstjerne bagest.


onsdag den 10. august 2011

Flere partnere 1

På venlig opfordring vil jeg her vise jer nogle af mine andre partnere til den skønne solhat. Vinden har været lidt drilsom de sidste par dage men nu tror jeg det endelig lykkedes at få taget nogle billeder uden alt for mange "bevægelses-streger" på :0)

Læs om flere perfekte partnere her og her.

Magnus og Ill de France

Magnus og Ill de France - i baggrunden Razzmatazz

På billederne her over har jeg hvad jeg selv syntes er en rigtig god sammensætning, nemlig den meget almindelige og aldeles smukke og uundværlige Echinacea  Purpurea "Magnus" sammen med en sommerfuglebusken " Ill de france.

Den lilla farve på sommerfuglebuskens blomster står rigtig godt til den purpurfarvede Magnus - og bemærk midten i de små blomster - perfekt.  Et makkerskab jeg er vældig fornøjet med. Begge er de ydermere magneter på talrige sommerfugle så når vinden ikke er for hård  er der et vældigt leben her.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

White Swan med hvid violfrøstjerne og til højre anes en gul frøstjerne der er ved at afblomstre.
Den helt formidable smukke hvide Echinacea White Swan står i mit hvide bed. Her har de en sky af den fine hvide violfrøstjerne svævende henover sig............længere bagud i bedet står hvid Liatris og hvid Anis Isop - det ville bestemt ikke gøre noget at de kom lidt tættere på White Swan næste år. Bagved står hvid Hastata der matcher White Swan vældig godt.

White Swan med hvid Hastata
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------



På disse tre billeder ses én af de purpur solhatte, jeg selv har sået af frø, jeg selv har høstet fra Magnus.

Sammen med dem står den smukke lilla Violfrøstjerne. Den spreder villigt en sky af små lilla klokker ud over dem........og næste år er der endnu flere klokker for den har selvsået sig selv ret villigt.

På den ene side ses min Anis isop "black adder", og foran en lilla liatris. Ydermere har jeg plantet et par af de kæmpeverbenaer jeg såede i foråret. Et meget vellykket bed med sammensætninger der fremhæver hinaden og fanger øjet........min absolutte yndlings siddeplads i tiden :0)

Purpur Solhat i lykkeligt selskab med violfrøstjerne, kæmpeverbena og anis isop.
-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------



Eller hvad med den dobbelte violfrøstjerne ""Hewitts Double" sammen med Fatal attraction. Fatal atraction er ny i haven i år.....den er utrolig smuk og meget stærk i den purpurrøde farve......stænglerne er også mørkere end på de andre solhatte jeg har.......en solhat der nok skal gøre opmærksom på sig selv men på den gode måde. For foden af denne solhat har jeg plantet min smukke lavendel "Grosso" - som jeg har fået af en meget god blogven her i foråret. Den vokser godt til og passer utrolig godt til mine solhatte.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------



Sommerblomsten Cleome, er de sidste år blevet et fast sommerindslag i min have..... efter inspiration fra Claus Dalby..........den er fantastisk smuk og så blomstre den i en uendelighed. Virkelig et godt bekendtskab både i krukker og som fyld i bedene.

Jeg kan godt lide den sammen med solhattene - Sidste år havde jeg den sammen med  nogen af de solhatte jeg selv har sået. Her på billederne ser I den sammen med "Echinacea Pallida"..........den lidt viltre, men underskønne art i familien. Det er bestemt en solhat jeg må have flere af........jeg købte den i foråret og har bestemt ikke fortrudt. Mere vil have mere........:0)


Pallida med Cleome - bagved anes Strawberry shortcake
..................håber ikke det var for meget af det gode for jeg har flere forslag en af dagene :0)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...