Min lille have er mit fitnesscenter - der er åbent 24-7 årets 365 dage. Altid med en mulighed for at få rørt havemusklerne . Velkommen til - jeg sætter stor pris på dit besøg og håber du føler dig hjemme her blandt havetrivialiteter og årstidsnormaler..... måske du endda får lyst til at plante en staude hos dig selv eller lægge en kommentar hos mig, det ville glæde mig meget - så: Carpe Rutila

GRIB SPADEN - Venlige have hilsener Dorthe alias: Frøken Solhat / IG: glimpses_and_moonlight
Viser opslag med etiketten Tidselkugle. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Tidselkugle. Vis alle opslag

lørdag den 3. januar 2015

Siden sidst........

December 2014

..........er november spurtet afsted og december fordampet i islygternes skær. 

Tiden går og dagene afløser hinanden og pludselig er et nyt år i gang. Det er ind i mellem svært at forstå hvor tiden bliver af og jeg er forundret over at det faktisk er ved at være et par måneder siden at jeg sidst har surfet rundt i blogland. Haven har stået på standby det samme har bloggen....og tiden er blevet brugt på andre ting. 

Ind imellem har jeg dog haft linsen fremme....dog ikke helt så ofte som jeg plejer men her er et lille udpluk af de forgangne to havemåneder hos mig. 

Med det vil jeg ønske jer alle et helt fantastisk dejligt nyt haveår.

November 2014

fredag den 31. oktober 2014

Når gult er godt........


............og det er det for mig i oktober. 

Havens to tempeltræer/Ginkgo biloba  står som to gule "fyrtårne" i haven og viser vej ud af oktober. Den ene mere gul end den anden.....men det går hurtigt nu og selv om det slet ikke er til at forstå med de milde temperaturer vi stadig har ja så er det allerede november i morgen.

For foden af udestuen er tidselkuglen begyndt på sin anden blomstring efter at den med hård hånd blev klippet ned efter sommertørken.......intet er så skidt at det ikke er godt for noget.  

Billederne er fra i forgårs hvor der var hul mellem skyerne ......idag er det igen gråt og vådt. 


søndag den 29. september 2013

Rosenfest.




Det har mildest talt ikke været noget prangende rosenår i min have - lidt sporadisk blomstring hen over sommeren som følge af den lange hårde vinter og efterfølgende knastørre sommer. Men nu hvor vi skriver sidst i september sker der sørme noget. Roserne blomstre op og bladene er grønnere end de har været hele året.
 
ENJOY
 


 


 
 



onsdag den 5. september 2012

Mød Seline.....



........eller rettere Seline  tenuifolium/ Wallisisk Seline......et smukt bekendtskab. Denne skønne skærmblomst sprang sammen med en masse andre skønheder op i kurven da jeg i foråret besøgte Staudestedet.
 
Den smukke hvide skærmblomst minder meget om grøftekanternes vilde kørvel og giver bedet et lidt vildt udtryk med sine smukke skærme. Den har været lidt langsom om at komme igang, men nu kvittererer den tålmodigheden med fine blomsterskærme i september.





Seline skulle gerne blive lidt højere næste år når den rigtig har fået fat her mellem blåkant, krybende benved (en gave fra den skønne og poetiske  Marina fra Badut, da hun i maj  gjorde visit i haven), den brogedebladede Jakobsstige/Polemonium"Stairways to Heaven" og mine tidselkugler som jeg også forventer bliver højere næste år.
 
 

fredag den 31. august 2012

Jeg drømmer om ....


.....en sammensætning og et blomsterflor som dette  som  jeg så i staudehaven på Egeskov slot i uge 32 i starten af august. Her stod Monarda hybrid "Croftway pink" i store tuer - side om side med Echinacea purpurea - et helt fantastisk og overdådigt syn.
 
I aftes sendte jeg en bestilling afsted til Staudefeen og med i kurven sneg sig den lyserøde Monarda "Fishes" som tidligere på året fik mit hjerte til at banke da jeg så den hos Signe. Jeg er sikker på at den er en god kombis til mine solhatte over i bedet bag ved tørrestativet.....jeg glæder mig  allerede til næste sommer.




To yderligere kombinationer fra staudehaven på Egeskov der vil være værd at indføre i haven er høstanemoner med de smukke riddersporer som overstander eller med de hvide spir der vist nok er en ærenpris.
 
Smukke sammensætninger var der mange af i Egeskovs mange haver - endnu en af de flotte kombinationer jeg vil forsøge at indrage i min lille have er inde fra Takslabyrinthen med den blå have og Piet Heins solur.  Her stod de smukke tidselkugler flot med en kraftig pink baggrund som kunne være Kattehale.
 





torsdag den 23. august 2012

Ind i mellem bygerne......

......som her i ugens løb ind i mellem har været ganske hæftige her der dog været solstrejf og godt for det. For August er en fantastisk måned der byder på en skøn sensommerblomstring og de få stunder hvor jeg i ugen har haft tid, har jeg siddet derude og nydt det hele i stilhed.
 
 

Til venstre: Echinecea purpurea "White Swan" med en hvid cleome som bagstander og hvid violfrøstjerne som slørende tag. Til højre en rød purpursolhat - som egentlig oprindeligt var en "Doubledecker" men det dobbelte er af en eller anden grund forsvundet igennem årene - og den skønne dobbelte violfrøstjerne "Hewitt´s double".


Mit skønne oliventræ som jeg købte da jeg kom hjem fra Rom....
og Echinacea purpurea "Green jewel.


Hvid Anis isop med hvid frøstjerne og bagved er clematissen "Blekitny Aniol"/"Blue angel"
og den hvide "Huldine" ved at springe ud. Til højre "Sunrise" sammen med den efterhånden
afblomstrede hvide nellikerod.


 Texensis clematisen "Princess Diana" soler sig mens min hvide liatris er ved at springe ud.


Den lave Echinacea purpurea "Meditation" mellem blåkant og mine allerførste
tidselkugler der er også er ved at springe ud.
 
Der er heldigvis ikke kun bagdele ved min  nordvendte have - den sene blomstring på en del af stauderne skyldes at de står i skygge en stor del af dagen...... blomsterne står også længere når de ikke bliver direkte badet i den stærke sommersol........så der er ikke noget der er så skidt at det ikke er godt for noget :0)

Nu vil jeg  allerede tillade mig  at sige god week-end ;0)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...