Min lille have er mit fitnesscenter - der er åbent 24-7 årets 365 dage. Altid med en mulighed for at få rørt havemusklerne . Velkommen til - jeg sætter stor pris på dit besøg og håber du føler dig hjemme her blandt havetrivialiteter og årstidsnormaler..... måske du endda får lyst til at plante en staude hos dig selv eller lægge en kommentar hos mig, det ville glæde mig meget - så: Carpe Rutila
GRIB SPADEN - Venlige have hilsener Dorthe alias: Frøken Solhat / IG: glimpses_and_moonlight
GRIB SPADEN - Venlige have hilsener Dorthe alias: Frøken Solhat / IG: glimpses_and_moonlight
Viser opslag med etiketten Texensis. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Texensis. Vis alle opslag
fredag den 20. september 2013
mandag den 19. august 2013
Duft snebolle busken blomstre nu.....
..........i August.
Duften fra de hvide blomster er dog ikke lige så intens som i maj men synet er dårende dejlig. Ej heller sidder blomsterne i store klaser i stedet hænger de som yndefulde klokker og svajer i vinden.
Min mission med at få den opstammede duft snebolle til at blomstre to gang er lykkedes og som nogle af jer måske husker så skyldes det at jeg i 2011 plantede denne skønne Clematis Texensis Kaiu for foden af busken. Den har blomstret hvert år siden men det er først i år at jeg for alvor kan sige at klokkerne nu er strøet med let hånd ud over hele kronen.
SKØNT SKØNT SKØNT
Etiketter:
august königin,
Duft snebolle,
Kaiu,
Texensis
søndag den 9. oktober 2011
Kaiu........igen
Planen med min nye clematis texensis "Kaiu" er til min store glæde allerede lykkedes på én sæson.......imponerende sådan en grokraft og evne til at sætte knopper på denne årstid. Selv om der længe har været mange knopper på vej har jeg været spændt på om de alle ville nå at springe ud - men med det vejr vi har haft er mine bekymringer gjort til skamme. Den har virkelig været pengene værd allerede.
Snebollebusken er nu somplanlagt flot dækket af et hvidt klokke-flor og går man lidt i knæ får man lov at kigge op under skørterne på yndighederne.
Bladene bliver mere og mere røde på busken og hvis det fortsætte vil jeg måske snart have et dannebros farvet træ i haven - røde blade og hvide klokker :0)
Billederne er fra sidste week-end.
Etiketter:
Hvid som sne,
Kaiu,
klematis,
Texensis
torsdag den 22. september 2011
Clematis Texensis Kaiu
Jeg har helt glemt eller rettere...... jeg har knap haft tid til at vise jer nogle af alle mine skønne clematis i år. Det må der rådes bod på .
I foråret købte jeg hos Flemming fra Clematis Danmark denne skønhed af en clematis. Den er lille, yndig, klokkeformet og næsten ikke til at se hvis man ikke lige ved den er der. Det er ikke mange der selv får øje på den - kun de der har haveøjet med sig og kigger "under overfladen".
Jeg har plantet den under min opstammede duftsnebolle og planen er at den nu hver sommer skal vokse op igennem kronen og drysse sine skønne klokker ud over træet så det ser ud som om det er træet der står i blomst igen. Duftsnebollen blomstre i maj/juni og Kaiu i juli til frosten sætter ind så der skulle på denne måde være basis for en blomstrende busk hele sommeren.
Efterhånden som blomsten ældes antager den en sart rosa/lyselilla farve på de tykke, kronbladene ... virkelig delikat. Der er stadig rigtig mange små knopper på og jeg håber at efteråret bliver mildt så de når at springe ud mellem de snart orange blade på duftsnebolle-træet.
Det lille fine rakubrændte insektbo der så fint hænger i træet sammen med Kaiu er fra Butik Remme
Etiketter:
Duft snebolle,
havens dyr,
insekter,
Kaiu,
klematis,
Texensis
tirsdag den 13. juli 2010
Hvis ellers vejret....
var til det, ville udsigten fra hængekøjen lige nu være som så :
Op ad den ene stolpe klatrer Clematis texensis "Pagoda" den spreder sin skønne pagode-formede klokker ud og er en fryd for øjet helt til september-oktober.
Det samme gælder "Elvan" - en Clematis Viticella....den slynger sig frodigt op ad stolpen i den anden ende af hængekøjen og siden 2005 har den beriget sommeren med et gigantisk blomsterflor af små lilla nikkende blomster.
Op ad den ene stolpe klatrer Clematis texensis "Pagoda" den spreder sin skønne pagode-formede klokker ud og er en fryd for øjet helt til september-oktober.
PAGODA:
Det samme gælder "Elvan" - en Clematis Viticella....den slynger sig frodigt op ad stolpen i den anden ende af hængekøjen og siden 2005 har den beriget sommeren med et gigantisk blomsterflor af små lilla nikkende blomster.
ELVAN:
Vejret er slået om og det er atter blevet lidt køligt middelmådigt dansk sommer vejr - i modsætningen til weekendens 32 grader og badevejr. I går eftermiddags efter en lummer dag kom der et gigantisk tordenvejr strygende ind over haven fra vest....det var vildt facinerende at se fronten lynhurtigt bevæge sig hen i mod os og pludselig fra det ene sekund til det andet at åbne himlens sluser og kaste vindstød af stormstyrke ind på matriklen.
Etiketter:
blomsterflor,
Elvan,
klatreplanterne,
klematis,
meteorologen,
Pagoda,
Texensis,
Viticella
Abonner på:
Opslag (Atom)