Min lille have er mit fitnesscenter - der er åbent 24-7 årets 365 dage. Altid med en mulighed for at få rørt havemusklerne . Velkommen til - jeg sætter stor pris på dit besøg og håber du føler dig hjemme her blandt havetrivialiteter og årstidsnormaler..... måske du endda får lyst til at plante en staude hos dig selv eller lægge en kommentar hos mig, det ville glæde mig meget - så: Carpe Rutila

GRIB SPADEN - Venlige have hilsener Dorthe alias: Frøken Solhat / IG: glimpses_and_moonlight
Viser opslag med etiketten Tulipanparade. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Tulipanparade. Vis alle opslag

søndag den 4. maj 2014

Overhalet af Maj.



Alt i mens tiden flyver af sted med arbejde og andre gøremål så springer haven ud i raket fart - april har for længst takket af på smukkeste vis og jeg tror aldrig før haven er blevet så frodig og grøn med så hastig skridt som det er sket i år. 

Årest bøgeis er spist - det skete sidste weekend da havens bøgetræ i år sprang ud d. 26. april. Selv var jeg ikke hjemme da de første blade på en af de øverste grene sprang ud af soveposen - men ungerne holdt øje og kunne meddele mig dagen efter at nu vankede der bøgeis.

Bøgeisen er efterhånden blevet en fast tradition her i familien - det startede med at da Daniel - som nu går i 8. klasse - gik i børnehaveklasse og sammen med klassekammeraterne skulle holde øje med skolens bøgetræ hvorefter hele klassen fik is når træet sprang ud. Den smukke tradition har vi så adopteret og overført til vores eget bøgetræ nu hvor det er vokset til og antager "træstørrelse".

Flere af de tidligt blomstrende tulipaner er ved at takke af og rundt omkring i bedene pryder nu de der blomstre lidt senere. Her er det mine elskede Angelique og Upstar der sender et romantisk lyserødt skær ud over haven.




tirsdag den 4. juni 2013

Tirsdags nydning.


Inden arbejdet kalder er der tid til havevandring og et rundstykke på terassen. Hvor jeg dog bare nyder disse morgener hvor det føles som om man har alverden med tid. Tulipanerne er ved at være ovre det og nogen af de sidste der er tilbage er denne lille klynge liljeblomstrende "Elegant Lady". Jeg har en svaghed for de liljeblomstrende og som ladyen står der og svejer foran slangeurt - ja så er min dag skudt godt i gang. For fødderne af Elegant Lady ses akelejen chocolate soldier der så småt er ved at takke af og begynde frøsætningen.





Ja - min træpæon hører med til tirsdags nydningen....den er ikke til at komme uden om så den får I lige endnu engang, blomstringen er på sit højeste lige nu - så den skal nydes for glæden er så kort og lige pludselig er det ovre. Det gælder om at være hjemme i sin have når de store lækre knopper springer ud.
 
Geranium phaneum Samobor får bare flere og flere blomster og den står virkelig godt derhenne hvor der er skygge det meste af dagen - først på formiddagen og så først til aften igen fanger solens stråler skønheden - det samme er gældende for min skønne akabia quinata der så smukt dækker muren bag Samorbor.




 


tirsdag den 27. november 2012

I dag er en festdag......

.....og det er der én eneste årsag til:
 
Jeg har fået mine tulipanløg i jorden og det inden frosten  - det er da meget godt gået :0) Jeg har ellers taget tilløb mange gange, men hver gang er der kommet noget i vejen (læs: vejret, lysten ,ungernes gøren og laden og andre halv dårlige undskyldninger)....men nu er det sikkert og vist!!!!!! Det var fugtigt og diset men med termotøj, havehandsker og fri en hel formidddag så blev det endelig  gjort.
 
 
Mit nyerhvervede cedertræ står  ude i udestuen med lyskæde på og venter på at det bliver fredag............for på fredag har jeg fri og der skal startskudet lyde for julehygge her på matriklen og dermed tændes lyskæderne og udestuen skal forvandles til vores eget lille juleri hvor forskellige dekorationer gerne skal se dagens lys. Mine Dronning Ingrid pelagonier skal byttes ud med hyacinter, amaryllis og andet julet. Men først skal vinduerne pudses :0)
 
Når jeg bevæger mig rundt i blogland og til div. julemarkeder kan jeg næsten ikke vente - for hvor er julehyggen dog bare begyndt at snige sig ind rundt omkring.
 


Jeg ville lyve hvis jeg sagde at der ikke allerede er bare lidt jul her hos mig også......vi holdt nemlig julefrokost for nylig og som det ses kom guldfyrfadsstagerne frem  og zinklanterne med hjerter blev hængt op........så jo lidt tyvstart har der været ;0) 
 
 

fredag den 18. maj 2012

Årets tulipan skuffelse....



.......ja det er ikke selve blomsten der skuffer, da den er utrolig flot. Det er mere det faktum at jeg i efteråret satte 16 løg af denne liljeblomstrende  "Green Village" ved juleroserne i pæonbedet. Op er kommet to.........ikke en overvældende blomstring.

Men de to lyser op og jeg glæder ved det skønne syn selv om de står der i noget ensom majestæt. Det er ikke altid det går som man håber.



søndag den 6. maj 2012

Dagens favorit tulipan(er).......




 .........må  siges at være disse to tulipaner sammen.

Sidste år havde jeg for første gang denne smukke Triumph tulipan "Rem´s Favorite" i haven ............jeg syntes den var så smuk at jeg måtte have den igen. Denne gang har jeg sat den sammen med en bunke af en af mine andre favoritter i triump-kategorien - "Queen of night". De passer aldeles fantastisk sammen i farverne - super smukke syntes jeg og øjnene har svært ved at slippe synet når jeg går rundt derude.

.............men som så mange gange før så er det sådan med favoritter at de hurtigt afløses af en nye favoritter - så vent bare i næste uge er der en ny favorit - indtil da vil jeg stornyde synet af disse ;0)


lørdag den 5. maj 2012

Bøgeis.......


Bededagsferien fik ikke helt den kanonstart jeg havde håbet.......vejret var ellers med mig, jeg havde tidligt fri og håndværkerne var flittige - tulipanerne havde for alvor startet deres majshow og bøgetræet var lige på nippet til at springe ud.

Simon havde haft ondt i maven et par dage og let feber og mens jeg lavede forrige indlæg ventede vi bare på at komme et smut til lægen..........og wupti pludselig var vi blevet indlagt på børneafdelingen til observation for blindtarmsbetændelse. Nu er vi så hjemme igen efter utallige blodprøver, to scanninger og sygeplejersker der af et godt hjerte vækkede os hver og hveranden time for at trykke og spørge til smerte skalaen.

Blindtarmsbetændelse var det så heldigvis ikke og da smerterne i løbet af dagen i går aftog blev vi sendt hjem igen.

Nu ligger han så på sofaen med meget lidt appetit og lette smerter som kun varme brusebade og varme omslag kan afhjælpe - ikke engang det faktum at bøgetræet i haven sprang ud i går d. 4. maj kan få ham op af sofaen for at forlange en bøgeis her og nu......så helt frisk er han altså bare ikke den bette mand.

Nu håber vi så at lidt kærlig omsorg, cola og magten over fjernbetjæningen kan få ham helt på højkant igen :0)

......nu vil jeg så forsøge at indhente noget af det forsømte - om muligt - god solbeskinnet lørdag til jer alle.





Denne dobbelte sentblomstrende tulipan "Don Camillo" er ny i haven i år.....og allerede tegner det godt. Den lækre farve lyser god top i bedet ved tempeltræet.

lørdag den 28. april 2012

Der har været lidt stille......




........her på bloggen i et stykke tid - grundet flere omstændigheder - det er dog ikke ensbetydende med at alt er gået i stå - nærmere tvært imod. Selv har jeg været nede hvor platantræerne ér sprunget ud og solens varme tillader sandaler, sommertøj og iskolde drikke på fortovscafeer.

Haven har undergået en forvandling der mere og mere ligner det forår jeg skatter så højt.....blodurt, og tulipaner, vibeæg og svovlguleanemoner......clematis der skyder mod himlen (Nette......det er min Alexandra op ad stakittet herunder :o) - ren lykkke.

Som det ses på billederne havde håndværkerne  gjort mig den glæde at sætte vinduer og døre  i udestuen, da jeg kom hjem og de har nu også  færdiggjort den indvendige beklædning..............tilbage står nu at vi selv skal have malet færdig inden gulvet skal lægges på. Det betyder at malertøjet skal trækkes på så det indvendige træværk  kan forvandles til min hvide drøm. 

Nyd det gode havevejr derude i jeres haver, på markeder eller lign. Selv vil jeg gå inde og kigge ud på herlighederne mens penslen svinges ;0)






onsdag den 21. marts 2012

Persian pearl




.......skyder nu frem i græsset bag vintergækketæppet - her satte jeg i efteråret nogle løg af denne tidlige tulipan. Som flere af jer bemærkede i forrige indlæg så er det meget tidligt med tulipaner - og det er da også det tidligste nogensinde jeg har haft tulipaner og det er så sikkert som amen i kirken at næste år skal jeg have flere af disse tidlige forårsbebudere.

"Persian pearl" er en vildart eller en botanisk tulipan.........altså en tulipan der ikke er krydset eller forædlet. Tulipanen bliver ikke ret høj, til gengæld er den meget tidlig og så skulle den være i stand til at formere sig selv ved frø hvis den får lov at stå ugenert......det satser jeg på.

Jeg så disse vildarter for første gang hos Marina med den skønne blog Badut, da hun viste dem fra sin gamle have. Hun havde et væld af dem og de var super smukke der i det tidlige forår. Men altså det var først i efteråret jeg så endelig huskede at sætte nogle løg selv - og jeg kan allerede mærke at det kommer jeg ikke til at fortryde.
Det er da skønt at man ved at sætte forskellige tulipaner kan forlænge sæsonen betydeligt......så go for it Tulips - I´m ready :0)



PS. I kvasbunken på billedet gemmer der sig et  pindsvinebo.........om der er flyttet nogen ind vides dog ikke.....
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...