Pink Dawn........

....i mit lille nye bed langs bøgehækken nyder solen og vælter ud over lærkestammerne fra min hængekøje-ø. Lærkestammerne var efterhånden godt møre og gennem gnavede af diverse insekter, så nu er de taget op og et par nye ligger på flisegangen og venter på at  blive gravet ned. 

Det bliver skønt for ih hvor jeg savner hængekøjen.....

Haven er eksploderet i ét stort lyserødt hav - herover i aften lys - og i år er det som om det ikke gør nogen forskel om det er tidligt eller sent blomstrende pæoner.....alle pæonerne har sat sig for at blomstrer samtidigt så der er et blomsterhav uden lige. 

Langs udestuen er roserne Astrid Lindgren og Queen of Sweden også begyndt på deres smukke blomstring......og gør nu digitalis og de yndige stjerneskærm selskab.

Herunder den altid yndefylde og smukke Sarah Bernhardt. Hun er lidt svag i stængelen og har tendens til at lægge sig ned hvis hun ikke får støtte......men hvad gør det når hun præsterer så store smukke blomster. Absolut en favorit til midsommerbuketten.

Lykken er......

.......at være rig på pæoner når vejret fortsætter med at være trist og gråt.

Et lille solstrejf.....

..........og et smil - på en oktoberdag i juni - mine Torskemund Linaria purpurea "Canon went" som jeg fik af Annette for et par år siden har velvilligt drysset sine lækre spir ud i staudebedene. LOVE LOVE LOVE!!!!

 

I dag regner det og alt er gråt og trist - pæonerne tynges ned i bedene - et sørgeligt juni-syn når nu det for 14 dage siden så det sådan her ud:

 

Pink dawn.....

.......er nu sprunget ud - en ren fryd for øjet-  jeg har været lidt nervøs for om det ville lykkes at få den i blomst i år da jeg i maj gravede den op og satte den i en en potte alt mens jeg febrilsk søger efter en bar plet hvor den skal plantes :0) 

 

Pink Dawn stod sammen med min "Do tell" lige der hvor planer om en lille ny sti tog form og begge måtte således graves op en tur. "Do tell" blev plantet på en ny vokseplads med det samme og nu ser det ud til at den til min store glæde også er på vej i blomst.

Silkepæonen over dem alle - den pæon der får langt de fleste til at sukke og drømme om et pæon bed er den skønne Sarah Bernhardt. Den er indbegrebet af lyserøde juni drømme for mig. I efteråret købte jeg en ekstra knold med  navnet "Sarah Bernhardt" påtrykt og se lige her hvad den knold kan frembringe:

 

Som I kan se så er den pæonknold langt fra en "Sarah Bernhardt"........så nogle gange må man bare lade sig overraske over det der vokser frem og nyde synet trods alt.

 



Linaria........

.....eller på dansk Torskemund (et navn der virkelig IKKE kan måle sig med dette smukke spirs skønhed - hvis du spørger mig) har nu den seneste uges tid svejet smukt  rundt omkring i bedene.......de er fantastisk smukke og gør det godt rundt omkring hvor de gavmildt sår sig selv år efter år.

Her står der nogle sammen med min sidste "Sarah Bernhardt" - og den svagt rosa farve matcher silkepæonen rigtig godt.

De fleste af mine Linaria stammer fra en frøstand der på den mest besynderlig vis havde forvildet sig ned i min taske efter et besøg på Clausholm slot for mange år siden da jeg var til haveselskabets marked derude.

Jeg har sjusset mig frem til at det må være en Linaria "Canon Went" da de er magen til de linaria Annette fra den gule havestue så gavmildt havde med til mig da vi var til træf i LIFE haverne i København sidste år i september.

Tror at dette smukke spir er ved at snige sig ind på min top ti liste over yndlinge i haven........

Enjoy.........

Silkepæonerne i mit hvide bed -  "Honeygold" og "Duchesse de Nemours" har fuld fart over blomstringen og det til trods for det lidt hårdhændede forår hvor bedet jo måtte graves op og pæonere derfor for nogle uger måtte flyttes hen i et andet bed.

Da gravearbejdet var færdigt blev de nænsomt flyttet tilbage og det har været med sommerfugle i maven jeg har ventet på om de  mon nu ville blomstrer. Det gør de så nu til min store glæde, også selv om Duchessen har haft nogle knopper der er tørret ind.

Nu sagde jeg nok det hvide bed......men som I kan se har der sneget sig en lyserød "Sarah Bernhardt" med ind i bedet. Den kom med da bedet blev genetableret, da jeg ikke lige ellers havde et andet sted den kunne stå.........og det er i grunden ikke så  ringe.

Det hvide bed......

.......i maj 2010 begyndte jeg, for en gang skyld at skære græs af, til et nyt bed i haven......det hvide bed som det er blevet til - dog med et par stænk af gult, lyserødt, limegrønt og blålilla hen over sæsonen.
 

Nyetableret i maj 2010, tager det sig lidt nøjsomt ud, men placeringen er perfekt.

Bedet ligger mellem græsplænen og flisegangen langs nordsiden af huset og får derfor ikke direkte sol før sidst på eftermiddagen når solen er kommet godt om i vest. Jeg startede lidt forsigtigt ud for ikke at ødelægge børnenes græsplæne alt for meget, men måtte som så mange gange før allerede om efteråret udvide arealet af bedet lidt da det kneb med pladsen til de hvide stauder der efterhånden sneg sig med hjem. 

Maj 2011 - i år er stauderne ved at vokse til så de kan overtage ballet efter løgplanterne til juni

Juni 2011- med pæoner og Lupin flankeret af rosenkrave

Juli 2011 - Vebena Hastata, hvid prydløg og Ecinacea purpurea "White Swan"

 August 2011 - Anisisop, Verbena Hastata, Echinacea purpurea Green envy, Liatris, Eshinacea "White Swan" og så småt hvide høstanemoner. 

Septemper 2011 - Echinacea purpurea "Sunrise", "White Swan" og hvid Høstanemone afslutter bedet i al sin glans 1½ år efter.........så må vi se om 2012 byder på endnu en udvidelse :o)

Luk øjnene......

....hvis I ikke kan tåle flere pæoner..........for her bliver dansen ved selv efter skybrudet i aftes :0)

Nu er de sent blomstrende nemlig også i gang.......og de skal selvfølgelig også ind og danse på bloggen :o)

Her over er det mine elskede lyserøde "Sarah Bernhard" der er en af de seneste der danser. Her er de i skøn samklang med den underskønne hvide "Duchesse de Nemours"......begge to gammelkendte franske pæoner, der findes i rigtig mange ældre haver. Rigtige mormor-pæoner, der ikke uvæsentligt også gør sig godt i en vase.

Ducessen har halvfyldte lækre flødefarvede blomster med et sart gult støj i midten og Sarah Bernhardt har sart lyserød blomster - blomsterknopperne er lige til at "spise" og utroligt smukke inden udspring.

Den amerikanske "Lady Orchid" på de to billeder herover er som de to andre sentblomstrende og uforlignelig i buketter.........i vasen kan den stå rigtig længe inden den smider kronbladene på sine store fyldte blomster.

Ligeledes fra USA - denne skønne "Honey Gold" der med sine flødefarvede og mange, mange slanke sartgule kronblade gør sig rigtig godt i det hvide bed..........jeg plantede den sidste år og er allerede i år blevet beriget med to smukke blomster.