Min lille have er mit fitnesscenter - der er åbent 24-7 årets 365 dage. Altid med en mulighed for at få rørt havemusklerne . Velkommen til - jeg sætter stor pris på dit besøg og håber du føler dig hjemme her blandt havetrivialiteter og årstidsnormaler..... måske du endda får lyst til at plante en staude hos dig selv eller lægge en kommentar hos mig, det ville glæde mig meget - så: Carpe Rutila

GRIB SPADEN - Venlige have hilsener Dorthe alias: Frøken Solhat / IG: glimpses_and_moonlight
Viser opslag med etiketten Syrisk Rose. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Syrisk Rose. Vis alle opslag

søndag den 29. september 2013

Så skete det....



......efter flere dages cirklen rundt om dilemmaet tog jeg i dag den store beskæresaks frem. Mine store og flotte syriske roser op ad facaden på huset var simpelthen blevet for store.
 
I dag blev de toppet og så venter jeg til foråret med at trimme dem lidt ind i siderne og foran.
 
Selv om beslutningen var svær så er det skønt igen at få lys ind i stuen :0)
 


lørdag den 28. september 2013

Syrisk rose dilemme..........


Min to store og smukke syriske roser ude foran huset er nu ved at afblomstre efter endnu en lang og smuk blomstring. Mit dilemma er at de simpelthen er blevet for store og kraftige - og vokser ind foran vinduerne - smukt nok set inde fra  men meget bombastisk set udefra. De tager efterhånden også lyset inde i stuen og når det blæser, hvad det ofte går her i landet ja så pisker grenene mod ruderne. Lidt enerverende at høre på i længden :0)
 
Jeg har længe gået og overvejet for og i mod....men nu skal der ske noget og jeg må frem med den store beskæringssaks. 
 
Jeg har læst mig frem til at beskæringen helst skal ske i foråret.........nå!!!! Det kommer så ikke til at ske her da vi snart skriver oktober - og der skal gøres noget.
 
En så hård beskæring som jeg påtænker er måske heller lige sagen så jeg tror jeg går på kompromis, så planen er so fare:
 
  • Jeg klipper nu de to buske godt ind i siderne så de bliver stammet lidt mere ind i mellem vinduerne.
  • Jeg venter med at beskære buskene foran til foråret.


Det er så nu jeg har brug for at I krydser fingre for projektet eller endnu bedre meget gerne deler ud af lignende erfaringer med beskæring af syrisk rose....for her er jeg ude i noget jeg ikke har prøvet før :0)
 



 







torsdag den 3. november 2011

Tilbage til blomstringen........




Ja her er de så.....de syriske roser - ikke nøgne denne gang men med kjole på.


Blomstringen af "Blue bird"  er hvert år overdådig.....og en lille lokal turist attraktion, da mange folk på deres søndags tur lige stopper op og kigger, eller ruller vinduet ned i bilen for at spørge hvad den hedder.


Har beskåret dem let to gange......og det kun fordi den var blevet så bred at den begyndte at tage udsynet inde fra stuen af. De blev plantet i 2002 og er altså 9 år gamle nu.

Fandt dem i sidste års billedarkiv fra september - se evt indlægget fra 2010.

onsdag den 2. november 2011

De syriske roser.....



.....smider nu hurtigt bladene og står som bare skulpturelle buske op ad den varme husmur. For foden af dem nægter roserne "Lavender cover" at smide håndklædet i ringen. De fortsætter lystigt deres blomstring og en enkelt af lavendlerne har udset november til at gøre dem selskab....og starter nu en ekstra blomstring.

Jeg har to af de smukke syriske roser ude foran huset........det var noget af det første jeg plantede i haven da vi købte huset. Dengang var vinduerne blå så valget faldt naturligt på en af de blå syriske roser. De trives godt der og er nu over to meter høje og hvert år giver de et gigantisk blomsterbal i august.

.........lige nu sidder jeg så bare og undre mig over at jeg ikke har et billede af dem i blomst......jeg må vist lige tilbage og lede i arkiverne en af dagene.




fredag den 24. september 2010

Syrisk rose



Disse to fantastiske syriske roser/Hibiscus Syriacus "Blue Bird" står og pryder foran huset ude ved vejen, de blomstre på anden måned nu og der er stadig knopper så mon ikke glæden strækker sig lidt endnu hvis det ellers ikke bliver for koldt. Godt der er planter til at berige hver en årstid.

Da jeg plantede dem i 2002 var vinduerne blå......skulle jeg vælge idag blev det én af de fantastisk smukke lyserøde sorter der findes der blev plantet.....men sådan er der jo så meget.

Jeg klippede en del af buskene sidste forår men jeg må vist ud med saksen igen til foråret da de er så store at de står og banker på ruderne når det blæser......det kan godt være en smule uhyggeligt en mørk blæsende aften :0)

Jeg forelskede mig i syrisk rose da jeg for mange år siden var til min tantes begravelse i Assens. Der stod de nemlig i fuldt flor langs en del huse lidt som stokroser i Skagen.....et fantastisk smukt syn. Så når mine syriske roser hvert år står i fuld flor sender jeg Tante Grete en kærlig tanke.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...