Min lille have er mit fitnesscenter - der er åbent 24-7 årets 365 dage. Altid med en mulighed for at få rørt havemusklerne . Velkommen til - jeg sætter stor pris på dit besøg og håber du føler dig hjemme her blandt havetrivialiteter og årstidsnormaler..... måske du endda får lyst til at plante en staude hos dig selv eller lægge en kommentar hos mig, det ville glæde mig meget - så: Carpe Rutila

GRIB SPADEN - Venlige have hilsener Dorthe alias: Frøken Solhat / IG: glimpses_and_moonlight
Viser opslag med etiketten Strawberry Shortcake. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Strawberry Shortcake. Vis alle opslag

tirsdag den 13. august 2013

Purpursolhattens højtid.....


.....er for mig som juleaften for børnene.
 
Jeg glæder mig som I ved altid til at de skønneste sensommerstauder tager over i haven  og giver en ellers lidt kedelig julihave et løft......et løft der bærer helt ind i det sene efterår. Purpursolhattene har lige det der skal til og sætter prikken over i´et - en staude jeg ikke ville undvære og kraftigt vil anbefale.
 
For at dryppe LIDT malurt i bægeret så har det våde efterår sidste år og den kolde vinter efterfølgende  desværre været hård ved nogle af mine purpursolhatte (de lider som bekendt ikke at få våde tæer alt for længe af gangen) og på billedet herover mangler Purpursolhatten "Strawberry Shortcake". Den skulle have stået lige foran den hvide stol men i foråret var der desværre ikke tegn på liv overhovedet  i den rod der nærmeste var skruet op over jorden og stadig ser det skidt ud - jeg må vist opgive håbet for at der kommer liv.
 
Ligeledes har jeg måttet vinke farvel til min "Green Jewel" og de fleste af de lækre gule "Sunrise" der simpelthen rådnede op for mig i det sene efterår (de stod så heller ikke på det mest velvalgte sted, i et bed mod nord med skygge det meste af dagen og i evig våd jord som følge). 
 
I en  nordvendt have som min med meget skygge må man desværre nok regne med lidt svind når man dyrker disse solelskende stauder. Falder jeg over "Sunrise" her i efteråret så køber jeg dog et par stykker igen.
 
Når det er sagt så vrimler det dog stadig med Purpursolhatte i haven - og det er bestemt noget både jeg, humlebierne og sommerfuglene elsker.


Billederne her er af den lidt viltre Echinacea Pallida - altså ikke en Echinacea purpurea men en af de andre 9 arter af Echinacea der findes.
 
Pallidaen er den der på dansk kaldes bleg purpursolhat. Kronbladene er smallere end på den mere kendte Purpurea og blafre lettere i vinden. Dette kan også ses på billederne da nogle af spidserne har taget skade af al den blæst sommeren har budt på.
 
Nogle af de Pallida I ser på billederne er nogle af dem jeg selv såede sidste år altså i jan 2012....hvis jeg selv skal sige det så var de værd at vente på. Jeg elsker det lette lidt viltre look.
 
Hvordan er det gået med dine solhatte i sidste års våde efterår - klarede de at få våde tæer ???













lørdag den 18. august 2012

Pallida og Piet Oudolf´s Fatal attraction






Disse to solhatte flyttede ind i haven sidste år og hvilken glæde......jeg smiler stort når jeg lister rundt derude og nyder synet af dem. 

Pallida slanger sig på sin egen skødesløse  måde rundt i bedet. Det er en forholdsvis høj solhat og kræver en smule opbinding hvis den ikke skal lægger sig ud på græsplænen og bliver offer for håndskubberen. Derfor det lille stykke rionet - det hjælper med til at holde skønheden væk fra overhængende fare når græsset slåes.

Ecninacea Pallidaen er utrolig smuk i udspringet og de nedadhængende smalle kronblade har en helt fantastisk smuk sart rosa farve. Pallida er én af de i alt 9 arter af echinacea der alle stammer fra de nordamerikanske prærien.  Sidste år samlede jeg frø og såede dem i vinter så nu er bedet blevet suppleret op med flere Pallida planter der forhåbentlig vil blomstre næste år så synet kan blive endnu mere overdådigt end nu.

Den  pangfarvede Echinacea purpurea "Fatal attraction" er derimod en hybrid skabt af haveguruen Piet Oudolf ...........men hvilken hybrid. Det er en rigtig eyecatcher i bedet.........den lyser langt væk med sin fantastiske kraftige purpur røde farve og blikket vandre uvilkårligt hen i dens retning. Hvis I sammenligner den med den almindelige "Magnus " der står bagved på et af billederne kan I rigtig se nuance forskellen på de to. Stilkene på Fatal attraction er som I kan se lige som blomsten meget mørke nærmest vinrøde....virkelig en af de smukke hybrider.

Som I nok kan fornemem er Solhattenes verden  mangfoldig  og der findes ovre hundrede forskellige efterhånden om ikke endnu flere - hvoraf kun de 9 er arter og resten altså krydsninger mellem arterne og deres afkom.





lørdag den 28. juli 2012

Strawberry shortcake





....endnu en dobbelt af mine elskede echinacea. Denne er usædvanlig ved at være tofarvet - den er smuk cremfarvet i udspringet og efterhånden som den udvikler sig bliver de inderste kronblade mere og mere lyserøde.

Shortcakeen her er "på vej"til at blive mere lyserød ..........og jeg elsker udviklingen.



torsdag den 19. juli 2012

Da di da di da dum.......


 Echinachea purpurea "Strawberry shortcake"



 Echinacea pallida



 Echinachea purpurea "Razzmatazz"



 Echinachea purpurea "August königin"



Echinachea purpurea "Meditation"


Det kan nok være at der ikke er temperaturer som på den nordamerikanske prærie, ej heller er jorden tør efter lange perioder med hedebølger og bisoner har jeg heller ingen af........men vild indianer dans tror jeg godt jeg kan byde på da mit humør er himmelhøjt for : 

Solhattenes tid er kommet





torsdag den 14. juli 2011

Magisk.....


I dag svøbes haven i grå skyer og vedvarende regn, hvilket bestemt ikke er helt efter mit hoved, men i stedet for skrinlagteplaner byder den grå dag  på tid og rum til lidt bloggeri, tour de france, kortspil og vasketøjs bunker der skal flyttes for at give plads til nye bunker, der har det med at komme i en lind strøm.

At vejret skulle blive vådt i dag, fik vi et forvarsel om i aftes da haven pludselig blev badet i det mest magiske lys vi længe har set. Fronterne trak op syd fra og selv om det holdt tørvejr her i aftes, åbenbarede regnbuen sig på himlen mod syd.

I dag er der til gengæld nok ikke udsigt til regnbuer da det hele bare er gråt, i gråt, i gråt........men i grunden er det nu også hyggeligt ind i mellem - bare det får en ende igen :0)




lørdag den 9. juli 2011

Echinacea purpurea......

..........nu står de som små fantastiske kunstværker rundt om i bedene og i år folder knopperne sig ud tidligere end de plejer - hvilket jo har været meget kendetegnende for 2011, stort set alt har været tidligt på den....... da vinteren endelig slap sit tag - håber ikke det hele også slutter tidligere end det plejer :0)



Her er det "Hot Summer" der er begyndt at lyse op i bedet ved siden af Anis isob og snebolle busken. Snebolle buskens blade vil til efteråret få den sammen lækre brændte orange farve som solhatten - hvilket lige anes på billed nr.2 herunder........et enkelt blad har indtaget lidt orange-brunt allerede . Solhatten blev noget højere end beregnet, så den står desværre lidt klemt.....så en flytning kommer nok allerede på tale til efteråret.






Strawberry Shortcake købte jeg sidste år hos Staudefeen, en netplanteskole jeg er meget, meget glad for og kun kan anbefale - Purpurpursolhatten blomstrede desværre ikke sidste sæson så jeg har været spændt på udfaldet af den lige siden...........nu har den foldet sig ud med de lækreste lime og gulgrønne farver der efterhånden vil bliver mere og mere sartlyserøde.......mums :0)




Hvis I skulle være det mindste i tvivl så er purpursolhatte mine absolutte yndlige............man kan simpelthen ikke have et staudebed uden purpursolhat - eller kan man ??????

torsdag den 30. juni 2011

wupti wupti........

............se lige her hvad der sker i haven her den allersidste dag i "lyserøde-juni":




Årets første solhat har spredt sine skønne kronblade ud i løbet af denne grå torsdag. Nu er den klar til at tage imod et væld af nektarhungrende sommerfugle i Juli. Den afbillede solhat er afkom at frø jeg har høstet i haven og senere sået på på denne måde - og for andet år i træk er den nu klar med et væld af blomster.

ME LIKE

Hvad det er for en......tjaaaaa - i hvertfald en Echinacea/Purpursolhat :0)

............. har man som jeg flere forskellige sorter af purpursolhat så skal man ikke regne med at den er helt frøkonstant, når man selv høster i haven - man kan altså ikke regne med udfaldet af blomsterne da de krydser sig let med hinanden. 


Rundt omkring i haven er flere sorter af denne underskønne prærie staude ved at gøre klar til juli:


Pallida hænger lidt med hovedet

Strawberry shortcake

Hot Summer

 ....og jeg er klar til at byde velkommen.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...