Min lille have er mit fitnesscenter - der er åbent 24-7 årets 365 dage. Altid med en mulighed for at få rørt havemusklerne . Velkommen til - jeg sætter stor pris på dit besøg og håber du føler dig hjemme her blandt havetrivialiteter og årstidsnormaler..... måske du endda får lyst til at plante en staude hos dig selv eller lægge en kommentar hos mig, det ville glæde mig meget - så: Carpe Rutila

GRIB SPADEN - Venlige have hilsener Dorthe alias: Frøken Solhat / IG: glimpses_and_moonlight
Viser opslag med etiketten Staudestedet. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Staudestedet. Vis alle opslag

lørdag den 19. maj 2012

Ind imellem bygerne..........og Staudestedet.


Ind i mellem de mange byger har himlen heldigvis også været blå. Dog ikke så længe ad gangen som man kunne ønske sig.

Kristi himmelfartsferien har budt på en tur i sommerhus sammen med familien. Destinationen var Fjellerup på nordsiden af Djursland og sammen  med min mor og mine søskende har vi haft et par dejlige dage med god mad, gåture, fodbold, afslapning, kortspil m.m.

En afstikker til Grenå hvor der blev shoppet lidt blev det også til fredag. Grenå er en hyggelig by med en masse Platantræer i bybilledet og mange af dem er formet meget smukt som I ser på træet herunder.



På vej tilbage til sommerhuset midt mellem Grenå og Fjellerup kom vi forbi et skilt ved vejen hvor der stod: "Staudeplanteskole" - og som I nok kan tænke jer så var min nysgerrighed pirret. Dog lykkedes det mig ikke at overtale familien til at slå et smut forbi med det samme så jeg måtte vente til nu i formiddag med at snige mig afsted alene.

Jeg blev bestemt ikke skuffet -  selv om vejret ikke var det smukkeste og byge afløste byge, så fandt jeg hurtig frem til staudeplanteskolen i det idylliske Rimsø. Staudestedet som planteskolen viste sig at hedde lå ikke langt fra byens smukke præstegård (danmarks ældste landsbypræstegård) i smukke landlige omgivelser.

Staudestedet som flere af jer nok kender som en velassorteret netplanteskole, havde et ganske stort udvalg af stauder........mange spændende og for mig nye varianter til rimlige priser. Så trods regn endte jeg med at traske rundt en rum tid for at vælge nogle darlings ud.............og som staudestedets indehaver  Anne Svane herunder - og jeg blev enige om, så var det nok godt nok at familien blev hjemme i sommerhuset. 

Jeg kan varmt anbefale at slå et smut forbi staudestedet, når og hvis I kommer på de kanter............og skal I på plantemarked i Botaniskhave i Aarhus i morgen søndag så kig også  forbi Staudestedets bod og  hils endelig  fra mig.












Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...