Min lille have er mit fitnesscenter - der er åbent 24-7 årets 365 dage. Altid med en mulighed for at få rørt havemusklerne . Velkommen til - jeg sætter stor pris på dit besøg og håber du føler dig hjemme her blandt havetrivialiteter og årstidsnormaler..... måske du endda får lyst til at plante en staude hos dig selv eller lægge en kommentar hos mig, det ville glæde mig meget - så: Carpe Rutila

GRIB SPADEN - Venlige have hilsener Dorthe alias: Frøken Solhat / IG: glimpses_and_moonlight
Viser opslag med etiketten Raspberry truffle. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Raspberry truffle. Vis alle opslag

lørdag den 16. november 2013

Forunderligt.

 
Det milde efterår får mine purpursolhatte til at fortsætte blomstringen sådan lidt i det små  - og det selv om vi skriver midt november. Her er det Echinacea "Raspberry truffle" der lige sender en knop af sted til udspring.
 
Den skal I selvfølgelig lige se her lørdag formiddag - bare lige fordi jeg fik lyst at dele glæden :0)

lørdag den 31. august 2013

Echinacea purpurea Fatal attraction sidst i august.



 
 
I 2011 købte jeg den fantastisk smukke Echinacea purpurea "Fatal attraction" - og den har haft en særlig plads i mit hjerte lige siden. Måske I forstå hvorfor, når I kigger nærmere på den.
 
Jeg er helt vild med den intense purpurrøde farve som den hollandske havearkitekt Piet Oudolf har fået frem i denne super smukke hybrid. Kronbladene stritter let op ad og sidder lidt pjusket, nærmest i dobbeltrad rundt om koglen, hvorpå sommerfuglene lander uden besvær - for at suge lidt sommer til sig. Læg mærke til stilkene der har en meget mørk vinrød farve som træder godt frem på den grønne baggrund. SMUKT.
 
Den klare intense farve i bedet gør den til en rigtig eye-catcher - hvem der bare var sommerfugl.
 
Enjoy
 





 

 

mandag den 15. august 2011

Flere partnere 2



"Hope" har en meget udsøgt sart lyserød farve - helt fantastisk smuk syntes jeg. Min "Hope" står i bedet sammen med Bisorta/Slangeurt. Slangeurten har den samme smukke farve på de lange slanke blomsterstande der er et godt suplement til solhattens runde former. Man skal dog være lidt over Bisortaen da den er glad for at brede sig.......og som bekendt er solhatten ikke al for glad for konkurence fra naboplanterne så pas på den ikke sender for mange rodskud ud i retning af solhatten :0)

Sidste år havde jeg Cleome sammen med Hope og Bisorta......det må jeg gøre igen næste år. Men det bedste af det hele er faktisk, at i år er der endnu flere blomster på Hope end sidste år......så nu er den nok ved at have tilpasset sig klimaet i haven - eller det håber jeg i hvert fald, for den har været noget langsommere til at etablere sig end mine andre solhatte.

På den anden side af Hope står der en græs jeg plantede sidste år.....jeg husker ikke hvad den hedder.....og i år har en hvid røllike på fineste vis sået sig selv i nærheden af.......heller ikke noget dårligt match til den sart rosa Hope. Echinecea er jo oprindeligt  fra det nordamerikanske prærier så græsserne er jo naturlige partnere til denne staude.



_____________________________________________________________________


Kæmpeverbena er en af de partnere der bare fungere godt i staudebedet sammen med solhatten. Her svæver der en varitabel sky hen over "Ruby Gigant" - og som navnet antyder så er det én af de store solhatte både i højde og blomster størrelse.




______________________________________________________________________



"Sunrise" er den mest fantastisk gule solhat man kan tænke sig, den har lige den helt rigtige sarte nærmest svovlgule farve som jeg godt kan holde ud i længere tid ad gangen :0)

Jeg købte den første gang sidste år og blev så forelsket at jeg købte én mere af slagsen i år. Sunrise står i det hvide bed - da det er her den passer bedst ind.......de der kender mig ved at gul ikke normaltvis er min farve.......men igen ingen regel uden undtagelse.

"Sunrise" har selskab af både liatris, spydverbena, anis isob og som det ses høst anemone. Faktisk har jeg plantet en gul violfrøstjerne sammen med - men den er desværre allerede afblomstret........så de var ikke ligefrem perfekte partnere i år - men måske næste år kommer blomstringen til at passe bedre sammen.



_____________________________________________________________________





Marlene fra Staudefeen der har været leveringsdygtig i mange af mine solhatte efterlyste med et smil på læben,i et tidligere indlæg, mine orange solhatte ;0) Nu har jeg været ude at lede efter dem.......og de er godt nok svære at finde i min have ;0)

Meeeeen.....denne orange Hot Summer er et skønt indslag, der har forvildet sig ind blandt alt det lyserøde og lilla stauder. Jeg ville ikke være foruden da den virkelig lever op til sit navn - det var en af de første der sprang ud og den blomstre ufortrødent videre. Som I kan se er blomsterne sart orange i udspring, men antager med dagene en mere flammende varm orange/rød farve.

Om jeg har en perfekt partner til den vil jeg lade jer om at dømme - men den lilla anisisop er vist ikke helt ringe ved siden af:



_____________________________________________________________________



Til denne orange/lakserøde "Raspberry Truffle", har jeg ikke fundet den perfekte partner endnu.......det nærmeste jeg kommer er vist hængekøjen, der matcher meget godt ;0)



fredag den 15. juli 2011

Coneflower mania.......


Kan du virkelig snart have plads til flere af disse skønheder spørger jeg mig selv hver gang jeg på ny bliver forelsket i en af de mange nye hybrider der dukker op på markedet.

.......og hver gang lyder det rungende svar inde i mit hovede: JA!!!!

Hvor der er hjerterum er der husrum lyder en gammel dansk talemåde.........og hjerterum det har jeg bestemt når det drejer sig om Ecinacea Purpurea eller Coneflower som den kaldes i USA......så må opgaven bare være at finde haverum til at plante i..

Det lykkes som regel at finde et lille plet der bare ikke kan undvære en solhat.......og som I ser her under mine Solhatte er der er allerede flere nye på ønskelisten for næste år :0)

Coneflower betyder kegle- eller kogleblomst og når man kigger på solhattenes gigantiske midte forstår man navnevalget.......måske især når den smider blomsterbladene og står som en flot kegle/kogleformet frøstand vinteren igennem

Her er det Echinacea Purpurea "Raspberry Truffle" der er flyttet ind...........den er, syntes jeg selv, meget speciel i farven, men faktisk vinder den ved selvsyn. Den changere fra en smuk orange i udspring over i en mere speciel lakserose farve senere....

Måske ikke lige min farve, men når den står henne ved hængekøjeøen og lyser op sammen med den falmede orange røde hængekøje så kunne det faktisk ikke være mere perfekt.




Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...