....i mit lille nye bed langs bøgehækken nyder solen og vælter ud over lærkestammerne fra min hængekøje-ø. Lærkestammerne var efterhånden godt møre og gennem gnavede af diverse insekter, så nu er de taget op og et par nye ligger på flisegangen og venter på at blive gravet ned.
Det bliver skønt for ih hvor jeg savner hængekøjen.....
Haven er eksploderet i ét stort lyserødt hav - herover i aften lys - og i år er det som om det ikke gør nogen forskel om det er tidligt eller sent blomstrende pæoner.....alle pæonerne har sat sig for at blomstrer samtidigt så der er et blomsterhav uden lige.
Langs udestuen er roserne Astrid Lindgren og Queen of Sweden også begyndt på deres smukke blomstring......og gør nu digitalis og de yndige stjerneskærm selskab.
Herunder den altid yndefylde og smukke Sarah Bernhardt. Hun er lidt svag i stængelen og har tendens til at lægge sig ned hvis hun ikke får støtte......men hvad gør det når hun præsterer så store smukke blomster. Absolut en favorit til midsommerbuketten.