Min lille have er mit fitnesscenter - der er åbent 24-7 årets 365 dage. Altid med en mulighed for at få rørt havemusklerne . Velkommen til - jeg sætter stor pris på dit besøg og håber du føler dig hjemme her blandt havetrivialiteter og årstidsnormaler..... måske du endda får lyst til at plante en staude hos dig selv eller lægge en kommentar hos mig, det ville glæde mig meget - så: Carpe Rutila

GRIB SPADEN - Venlige have hilsener Dorthe alias: Frøken Solhat / IG: glimpses_and_moonlight
Viser opslag med etiketten Perler for havefolket. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Perler for havefolket. Vis alle opslag

lørdag den 7. februar 2015

Tirups Örtagård.


En lille gennemgang af billedarkivet afslører at jeg endnu ikke har fået vist nogle billeder fra vores tur hinsidan sidste sommer. En lille tur til Sverige uden børn gav tid og rum til besøg i lidt haver og parker. 

Ikke langt fra Malmø ligger Tirups Örtagård og den blev hurtigt målet for en af småturene rundt i området. Jeg havde glædet mig meget til at besøge deres skønne krydderurtehave som angiveligt skulle være en af europas største. 

Desværre var der på dagen - hvor vi droppede forbi  - et arrangement i haven, så det vrimlede med mennesker der ganske tydeligt havde et fælles mål for deres besøg....tilbage holdende som jeg er af natur listede vi lige så stille ud igen, da vi havde kigget ind for en kort bemærkning og i stedet brugte vi lidt tid på at snuse rundt  i den skønne planteskoleafdeling.








mandag den 28. juli 2014

Tante Grøn´s hellige havestier....


......hvem kunne ikke sidde i timevis og drømme og tænke store tanker lige der midt på engen???

.......har længe stået højt på min liste over stier jeg meget gerne ville betræde. 

Haven, - og ikke mindst  havemennesket bag "Tante Grøns Have" og hendes jordnære og på samme tid poetiske  tilgang til havelivets glæder og ærgrelser, har været en stor inspiration siden jeg læste bogen i 2013.

Sommetider er det dog svært at komme ud af starthullerne, eller rettere det er svært at finde tiden til de have besøg, jeg går og drømmer om, - med arbejde, tre børn og hvad deraf følger af fritidsaktiviteter og des lige, - ja så er det ikke så tit det sker for mig. 

Derfor var glæden stor, da der en dag i juni tikkede besked ind om, at jeg var blandt de heldige, der ved lodtrækning havde vundet et eksklusivt besøg  i haven sammen med en lille skare af  HAVEFOLKET´s læsere og redaktionen bag. 

Glæden var stor og jeg fik inviteret Laila, et helt fantastisk dejligt have menneske med, og jeg tør godt sige, at vi havde en helt uforglemmelig dag i skønne omgivelser omgivet af helt fantastiske dejlige og på hver deres måde passionerede mennesker. 

Haven har I ganske givet set før, - enten selv, eller gennem andre have-bloggeres linser, det skal nu ikke forhindre mig i at vise min udgave af et uforglemmelig besøg hos Tante Grøn og hendes Syrenprins.

ENJOY.......


Allerede når du parkerer bilen, er du klar over, at du er havnet et helt særligt sted. Et sted hvor mennesker finder roen i havelivet.  Hjertevarme strømmer i mod dig, og smukke roser, frodige efeu, klatrende hortensia flankeret af de meste fantastiske stillebener omfavner dig i en varm velkomst, netop som du træder indenfor lågen.

Her er siddepladser og arbejdspladser i en intim atmosfære krydret med humor og sans for finesser. Her er selvgjort velgjort, - virkelig velgjort med et personligt touch. 

Det må være fantastisk at krybe i ly under halvtaget, tænde stearinlys og lytte til sommerregnen, mens man lige potter nogle frøplanter op, eller arrangerer en vase fyldt med kærlighed fra haven. 



Stierne snor sig ind gennem den let kuperede have og synet af den lækre røde hyldeblomst tager vejret fra de fleste og jeg må lige stoppe op nyde synet, - flere gange kan jeg betro jer. Den er da helt fantastisk og bestemt sat på min ønskeseddel, hvis et uventet hul i haven skulle dukke op.  

De hvide duer flyver elegant rundt i haven fra det ene fodrested til det andet og de flokkes når John finder stigen frem...., - de ved, hvad der er i vente. 

Lime og rosa i den smukkeste sammensætning og en eftertragtet plads på bænken under den småblomstrede rose, - her sidder man godt og glemmer let verden uden for, - ren meditation og velvære. 




Alleen omfavner dig med rolige grønne farver, mens sollyset spiller med skyggerne i vinden. Du føler dig draget til at vandre på stien med den bølgende kant af løvefod ned mod krukken, som står som et perfekt placeret  Point de vue  - et blikfang "langt ude i horisonten". 

Turen er lang...... ikke fysisk, men vandringen ned gennem haven tager tid...... Der skal nydes, beundres og bare suges til sig af ro og idyl..... en vandring der er en ren lise for sjælen. 

Den hvide Gederams der dukker op flere steder, får igen mit hjerte til at slå en kolbøtte......, hvor er den smuk og så ren hvid.... min attrå er vakt.

Her får du lyst til at vandre frem og tilbage sætte dig ned og vandre lidt igen....igen og igen. 


Tusind tak til Jytte og John for at åbne deres have for os, på sådan en skøn varm, let blæsende midsommerdag. Tak til redaktionen bag Havefolket for et fantastisk initiativ.... tak for lækker kage og hyggelige snakke og grin. Tak til alle I skønne mennesker, der aftog mine solhatte m.m da vi byttede planter. Jeg var rig på små planter, da jeg tog hjemmefra, men endnu rigere på nye, da jeg kom hjem.   

___________

Læs også HAVEFOLKETS flotte rapportage fra dagen. Den oser af stemning og haveglæde.

søndag den 1. september 2013

I´m a garden girl.......


......no doubt about it - det ved jeg, at de af jer der kender mig vil skrive under på  - haven er mit frirum og åndehul og der tilbringer jeg så meget tid som overhovedet muligt - så ja jeg er en havepige :0)
 
Siden jeg sidst var et smut i Hjarbæk hos Butik Remme  er der sket ting og sager hos Hannah og Arne. De er  begyndt at forhandle det svenske mærke Garden Girl som de fleste af jer nok kender. Jeg har "snust" lidt til mærket før og set andre bruge det - dog nok mest den klassiske lysebrune model med de rosa blomster -  men aldrig selv faldet i.
 
FØR NU - jeg har fået udvidet min horisont hvad Garden Girl angår!!! Jeg vil ikke lægge skjul på  jeg måske nok syntes at noget af det er lidt for tøset eller pussenuset for mig........men hånden på hjertet, så må jeg faktisk indrømme at jeg faldt pladask for den lækre brune softshell jakke i deres pro serie  - hold da magle - den var da bare for lækker - havetøjet skal jo være både praktisk og behageligt også i efteråret - så den er virkelig en overvejelse værdig
 
......og som jeg sidder og bladre i de kataloger jeg nuppede med hjem ja så kunne jeg fristes til at skrive et par 3/4 bukser på min ønskeseddel til jul - eller måske en vest - eller!!!  
 
Sådan går det ind i mellem - man har et standpunkt til man tager et nyt. 
 
Jeg holdt mig i skindet denne gang, da jeg havde andre planer for mine lommepenge - et lækkert zinkbadekar stod simpelthen bare og råbte hensynsløst efter mig ude i deres baghaven - og så var der jo det med min "mission flydelod" - jeg vidste at Arne var mand for at hjælpe mig  :0)
 
......og dog - inden jeg fik set mig om hoppede et par Garden Girl havehandsker på mine hænder.....og tro mig på mit ord -  jeg kunne med vold og magt ikke hive dem af igen........de var som malet på og det tynde "stof" var super lækkert og blødt  - en havehandske med "fingerspidsfornemmelse" uden sidestykke.  Nu er jeg så den lykkelige ejer af de lækre Garden Girl handsker og weekendens havearbejde har allerede givet mig rig mulighed for at bruge dem....de er simpelthen fantastiske :0)






Jeg er en lyserød pige - jeg indrømmer det gerne offentligt........
- ét par lyserøde havehandsker er nu erstattet af et par nye og endnu lækre lyserøde havehandsker.
Jeg har altid hørt at man ikke skal gå ned på udstyr ;0) 

Flere billeder af fristelser fra gårdhaven og bådhuset kommer senere i et andet indlæg :0)

lørdag den 23. marts 2013

Retur til Egeskov


Hele huset sover endnu og alt er stille....udenfor ligger sneen tykt og punkterer effektivt drømmene om forårsklædte krukker og grønne fingre i jorden i påsken. I stedet vil jeg nu tage jer med en tur til Egeskov slot som jeg besøgte i sommerferien 2012.

Egeskov slot ligger smukt blandt bølgende fynske kornmarker og spejler sig eventyrligt i voldgraven - et drømmesyn for en pige på 8 år, der straks udbryder at: "her vil jeg gerne bo".

Parkanlægget er stort og inddelt i utallige haverum der hver især byder på helt fantastiske, smukke og sansemæssige oplevelser. Et nyt haveeventyr begynder hver gang man kommer rundt om en hæk eller bygning.

I mange år er parken blevet kaldt Danmarks smukkest park og det forstår man så godt. I 2012 blev parken udnævnt af CNN til at være blandt verdens 12 mest fantastiske haver.....en fantastisk flot placering for en park i Danmark når man tænker på hvor mange smukke historiske haver der findes rundt omkring. En hæder jeg syntes vi skal være stolte af og æren skal ikke mindst tilskrives den nuværende slotsgartner Peter Bonde Poulsen der i mange år har taget vare på parken og været forgangsmand for oprettelsen af flere af de smukke haverum.

 

Piet Heins solur inde midt i den runde og smukt beplantede takslabyrint -
herinde i midten finder du, hvis du kommer igennem - "Den blå have" og en bænk at hvile ud på :0)


 


Et kig ned gennem alléen ved den gamle labyrint - for enden åbenbarer "den Engelske have" sig,
 med sine smukt formklippede taks og Piet Heins Superæg ved voldgraven.

 


Et glimt fra den eventyrlige og fredfyldte "Vandhave" og den smukt anlagte "Dufthave"
 


Spejlbassinet i "Den hvide have" - en fredfyldt oase.
 
 
 
Glimt fra "Renaissancehaven" 
 
 
 
Den smukke "Urtegård" med sommerblomster, krydderurter og grøntsager
- springvand og små lysthuse.
 
 

 

Den imponerende og meget gamle og hæk rundt om urtegården.
 


Påfuglen i "Den hvide have" og et glimt fra "Den grå have".
 
 




Når nu I skal til at planlægge sommerens udflugter så kan jeg kun på det varmeste anbefale en tur til Egeskov. Her er desuden masser af aktivitetes muligheder for børnene - de vil elske de mange labyrinter og ikke mindst en gåtur i trætoppene - et perfekt udflugtsmål for hele familien.

Har I - i modsætning til mig - tid i Pinsen,  så afholdes der her "Store havedag " på Egeskov slot.

søndag den 17. marts 2013

Ude af vinterhiet......


...........ja sådan føltes det faktisk da jeg i dag tog et smut ud til Hjarbæk for at gå på opdagelse i Butik Remme. Jeg har før omtalt denne skønne butik hvor Arne og Hannah har alskens gode sager både nyt og gammelt til hus, have og gane. Fristelserne er store men i dag lagde jeg bånd på mig selv......jeg vil nemlig have en undskyldning for at vende tilbage når foråret kommer...måske efter et par flydelod/glaskuglerne på billedet her under ;0)

Her er lidt stemningsbilleder fra bådhuset hvor krukker og andet fristende havetilbehør holder til.
 










Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...