Min lille have er mit fitnesscenter - der er åbent 24-7 årets 365 dage. Altid med en mulighed for at få rørt havemusklerne . Velkommen til - jeg sætter stor pris på dit besøg og håber du føler dig hjemme her blandt havetrivialiteter og årstidsnormaler..... måske du endda får lyst til at plante en staude hos dig selv eller lægge en kommentar hos mig, det ville glæde mig meget - så: Carpe Rutila

GRIB SPADEN - Venlige have hilsener Dorthe alias: Frøken Solhat / IG: glimpses_and_moonlight
Viser opslag med etiketten Papegøje tulipan. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Papegøje tulipan. Vis alle opslag

tirsdag den 10. maj 2011

Hvor heldig kan man være.......


Træpæonen i en sky af Blue Parrot

..........på sådan en benhård tirsdag med overarbejde og dobbelt mødeaktivitet.

Alligevel har dagen vist sig fra sin rigtig gode side og budt på to fantastisk overraskelser :0)


På min obligatoriske runde i haven blev jeg mødt af min skønne lille træpæon der havde benyttet sig af det varme og yderst formidable sommervejr til at springe ud. Til min store overraskelse var flere af knopperne sprunget ud..........smukt, smukt, smukt  :0) I år har træet 8 skønne store knopper - dvs. der var 10 - men en eller anden - jeg nævner ingen navne (mig selv.....zhyyyyyy) - kom ved et uheld til at knække en gren med to knopper af for nogle uger siden :0(

Sidste år sprang træet først ud grundlovsdag d. 5 JUNI. Utroligt så tidligt den så er på færde i år - 26 dage tidligere. Men det samme er jo gældende for bøgetræet og stort set alt andet i haven - alt er tidligt på færde.

Ydermere havde træet kun 3 knopper sidste sommer, så med 8 (10) i år så tyder det godt for et helt fantastisk flor om et par år.

Hvis du ikke allerede har et pæontræ.....så kan jeg kun anbefale dig at plante et hurtigst muligt :0)




Da jeg var færdig med at beundre de skønne blomster fik jeg travlt med dagens anden fantastiske overraskelse. Da jeg fik fri fra arbejde i dag, stod der ved siden af min bil en hel kasse fuld af de skønneste liljekonvaller. Hvilken rigdom. Jeg elsker duften af liljekonvaller....den kommer op på højde med min duftsnebolle - og jeg er glad for at genindføre den i haven da den har været et savnet indslag.

Da jeg fik børn udryddede jeg dem der var i haven af ren skræk for at mine unger skulle fristes til at putte skønhederne i munden......for er der noget jeg har respekt for så er det giftige blomster - og små børn der putter ALT i munden.Liljekonvallen røg sammen med digitalis, stormhat og dansk ingefær.

Nu er liljekonvallerne behørigt plantet på udvalgte steder, hvor de forhåbentlig vil trives i årene fremover.

Tusind, tusind tak til de rette vedkommende - jeg ved I læser med - så hermed inviteres der på kolde Øl på terrassen næste gang I kører aftentur :0)


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...