Tilbage til haven.........

....eller skal  jeg sige skærmen. 

Ferietiden har som så mange andre steder ramt min lille matrikel - dette er lig med luft under vingerne, nye horisonter, samvær og minimum af computertid.  Stikket har været trukket ud og computeren erstattet med spandevis af isterninger i tropeheden.

Trods tørke og minimum af vanding står purpur solhattene de fleste steder flot og strutter.....der hvor de står for tæt på hækken eller under træerne er der mere kamp om vandet og  planterne er knap så kraftige. 

Jeg håber at I  derude i sommerlandet som jeg nyder varmen til fulde. 

Purpursolhattens højtid.....

.....er for mig som juleaften for børnene.

 

Jeg glæder mig som I ved altid til at de skønneste sensommerstauder tager over i haven  og giver en ellers lidt kedelig julihave et løft......et løft der bærer helt ind i det sene efterår. Purpursolhattene har lige det der skal til og sætter prikken over i´et - en staude jeg ikke ville undvære og kraftigt vil anbefale.

 

For at dryppe LIDT malurt i bægeret så har det våde efterår sidste år og den kolde vinter efterfølgende  desværre været hård ved nogle af mine purpursolhatte (de lider som bekendt ikke at få våde tæer alt for længe af gangen) og på billedet herover mangler Purpursolhatten "Strawberry Shortcake". Den skulle have stået lige foran den hvide stol men i foråret var der desværre ikke tegn på liv overhovedet  i den rod der nærmeste var skruet op over jorden og stadig ser det skidt ud - jeg må vist opgive håbet for at der kommer liv.

 

Ligeledes har jeg måttet vinke farvel til min "Green Jewel" og de fleste af de lækre gule "Sunrise" der simpelthen rådnede op for mig i det sene efterår (de stod så heller ikke på det mest velvalgte sted, i et bed mod nord med skygge det meste af dagen og i evig våd jord som følge). 

 

I en  nordvendt have som min med meget skygge må man desværre nok regne med lidt svind når man dyrker disse solelskende stauder. Falder jeg over "Sunrise" her i efteråret så køber jeg dog et par stykker igen.

 

Når det er sagt så vrimler det dog stadig med Purpursolhatte i haven - og det er bestemt noget både jeg, humlebierne og sommerfuglene elsker.

Billederne her er af den lidt viltre Echinacea Pallida - altså ikke en Echinacea purpurea men en af de andre 9 arter af Echinacea der findes.

 

Pallidaen er den der på dansk kaldes bleg purpursolhat. Kronbladene er smallere end på den mere kendte Purpurea og blafre lettere i vinden. Dette kan også ses på billederne da nogle af spidserne har taget skade af al den blæst sommeren har budt på.

 

Nogle af de Pallida I ser på billederne er nogle af dem jeg selv såede sidste år altså i jan 2012....hvis jeg selv skal sige det så var de værd at vente på. Jeg elsker det lette lidt viltre look.

 

Hvordan er det gået med dine solhatte i sidste års våde efterår - klarede de at få våde tæer ???

Pallida - lidt historie.

 

Denne skønne solhat er vild i mere end én forstand. Ecninacea pallida er én af de i alt ni arter af Ecinacea der alle oprindeligt kommer fra den nordamerikanske præire og hører således til de solhatte man kan finde i ude i den vilde og utæmmede natur mellem græsser og bisoner.

 

De 9 arter af Echinacea hedder som følger:

1. Echinacea purpurea - Purpur solhat
2. Echinacea pallida - Bleg purpursolhat
3. Echinacea tennesseensis - Tennessee Solhat
4. Echinacea angustifolia - Smalbladet Solhat
5. Echinacea atrorubens -
6. Echinacea laevigata
7. Echinacea paradoxa - Gul solhat
8. Echinacea sanguinea
9. Echinacea simulata

 

Pallidaen er en forholdsvis høj solhat og den slanger sig lidt med sine lange stilke med smalle blade for neden - og udtrykket bliver dermed lidt vildt og uregerligt.  Jeg syntes den er super smuk med sine sart rosa (der af det danske navn bleg purpursolhat) kronblade der er meget smalle og knap så stive som på den almindelige purpurea. Kronbladene hænger kort efter udspring nedad og flagrer let i vinden. Synet får mig let til at associere til en edderkop eller en brændmand med tentacklerne hængende bagud.

 

E. Pallida er forholdsvis ny i haven og den første flyttede ind i sommeren 2011. Allerede første efterår høstede jeg frø fra denne, det viste sig at frøene var meget spire venlige og jeg fik et pænt antal små palllida planter ud af det. Mange af de nye planter blev plantet ud i haven og voksede hurtigt til og andre blev givet væk til gode blogvenner. Nu glæder jeg mig så til at se om de overlever deres første vinter her i haven for at kvittere med blomsting til sommer.

 

I min have har jeg  de øverste tre arter - markeret med fed.............alle de mange andre solhatte jeg har er altså hybrider og ikke arter men krydsninger mellem især purpurea og pallida. Disse krydsninger findes der efterhånden rigtig mange af og der kommer som bekendt hele tiden nye til.

 

E. pallida bliver flittigt brugt i medicinal industrien lige som E. purpurea og E. angustifola og jeg fandt på nettet denne historie om hvordan indianerene angiveligt opdagede solhattens helbredende virkning:

De amerikanske indianere var de første til at opdage solhats medicinske egenskaber. Det skete ved at observerer adfærden hos klapperslanger, der blev drillet og tirret. Indianerne kunne ind i mellem tirre slangerne så de bed sig selv. Slanger der var så uheldige, søgte straks mod de nærmeste solhatte, hvor den bed i stængelen for at suge saft. Efter en tid ville slangen søge ned i et hul, hvor den blev til den var helt rask igen. Indianerne brugte roden af solhat mod alt fra slangebid, betændelser og rabies til mere milde sygdomme som ondt i halsen eller tandpine.
De knuste desuden planten mellem sten og anvendte plantemassen som forbinding på sår.
For at bedømme om den enkelte solhat var noget værd, tyggede indianerne på roden. Hvis planten havde nogen virkning, ville det begynde at prikke på tungen.
Nybyggerne tog også solhatten til sig.
Det var især de såkaldte eklektiske læger, som var fascinerede af solhat. Disse læger opstod som en modpol til den voksende kemiske lægemiddelindustri i Amerika.
Lægerne brugte solhatten mod livstruende tilstande som meningitis, kolera, dysenteri og koldbrand.
I 1930'erne kom solhatten til europæernes kendskab.
I dag dyrkes solhat i stor stil som lægeplante både i USA og Europa.

Medicinurter

 

 

 De to billeder herover - af den smukke Pallida - er taget i dufthaven på Egeskov slot - august 2012.

 

 

****************************************

Dette var tredie del af en lille planlagt kavalkade over mine solhatte - et reklame indslag for mine darlings. Nogle falder som jeg for solhattene ved første blik andre syntes de ligner vilde og uregerlige magueritter og kan slet ikke se charmen ved dem.....og atter andre skal lige vænne sig til dem hvorefter de taber sit hjerte.

Læs også:

1. indlæg i kavalkaden: "Razzmatazz - lidt historie"
2. indlæg i kavalkaden: "White swan"

Pallida og Piet Oudolf´s Fatal attraction

Disse to solhatte flyttede ind i haven sidste år og hvilken glæde......jeg smiler stort når jeg lister rundt derude og nyder synet af dem. 

Pallida slanger sig på sin egen skødesløse  måde rundt i bedet. Det er en forholdsvis høj solhat og kræver en smule opbinding hvis den ikke skal lægger sig ud på græsplænen og bliver offer for håndskubberen. Derfor det lille stykke rionet - det hjælper med til at holde skønheden væk fra overhængende fare når græsset slåes.

Ecninacea Pallidaen er utrolig smuk i udspringet og de nedadhængende smalle kronblade har en helt fantastisk smuk sart rosa farve. Pallida er én af de i alt 9 arter af echinacea der alle stammer fra de nordamerikanske prærien.  Sidste år samlede jeg frø og såede dem i vinter så nu er bedet blevet suppleret op med flere Pallida planter der forhåbentlig vil blomstre næste år så synet kan blive endnu mere overdådigt end nu.

Den  pangfarvede Echinacea purpurea "Fatal attraction" er derimod en hybrid skabt af haveguruen Piet Oudolf ...........men hvilken hybrid. Det er en rigtig eyecatcher i bedet.........den lyser langt væk med sin fantastiske kraftige purpur røde farve og blikket vandre uvilkårligt hen i dens retning. Hvis I sammenligner den med den almindelige "Magnus " der står bagved på et af billederne kan I rigtig se nuance forskellen på de to. Stilkene på Fatal attraction er som I kan se lige som blomsten meget mørke nærmest vinrøde....virkelig en af de smukke hybrider.

Som I nok kan fornemem er Solhattenes verden  mangfoldig  og der findes ovre hundrede forskellige efterhånden om ikke endnu flere - hvoraf kun de 9 er arter og resten altså krydsninger mellem arterne og deres afkom.

Trods flytning........

........i  april - først frem og så tilbage, et par uger senere - har denne klynge  hvide solhatte/Echinacea "White swan"  klaret sig rigtig godt. De er på deres højeste lige nu og tilfører mit lille hvide bed noget frodighed her i sensommeren.

Jeg er rigtig glad for de hvide stauder nu hvor dagene bliver kortere og haven bliver tidligere mørk. De lyser så dejligt op i skumringen i deres bed lige neden for trappen op til udestuen og når ungerne er klar til at afgive noget mere af deres græsplæne så skal jeg helt sikkert have udvidet bedet så der bliver plads til endnu flere hvide stauder her.



Lige nu siger mit termometer allerde OVER 20 grader derude - det er ikke sket mange gange denne sommer at varmen har slået igennem allerede kl. 9 så jeg tror snart jeg vil ud og fortsætte hvor jeg slap i aftes.........med en helt masse små projekter der allermest tager form af oprydning hist og pist - især regionen omkring drivhuset trænger til en opløftning + lugning rundt omkring.

Da di da di da dum.......

 Echinachea purpurea "Strawberry shortcake"

 Echinacea pallida

 Echinachea purpurea "Razzmatazz"

 Echinachea purpurea "August königin"

Echinachea purpurea "Meditation"

Det kan nok være at der ikke er temperaturer som på den nordamerikanske prærie, ej heller er jorden tør efter lange perioder med hedebølger og bisoner har jeg heller ingen af........men vild indianer dans tror jeg godt jeg kan byde på da mit humør er himmelhøjt for : 

Solhattenes tid er kommet



Tunge efter gårdsdagens regn........

.......valmuerne og linaria hænger lidt med næbbet efter regnen i går eftermiddags. Vejrudsigten lover næsten tørvejr hele dagen i dag så jeg håber de retter sig lidt ud og får tørret de silketynde blade inden de taber dem igen.

Op i mellem de lilla valmuer snor Pallidaen sin lange hals med en knop der snart er lyserød :0)

På Linariaen siddder dråberne som små diamanter et smukt syn her på morgenkvisten selv om billederne ikke blev så skarpe som ønsket.