Min lille have er mit fitnesscenter - der er åbent 24-7 årets 365 dage. Altid med en mulighed for at få rørt havemusklerne . Velkommen til - jeg sætter stor pris på dit besøg og håber du føler dig hjemme her blandt havetrivialiteter og årstidsnormaler..... måske du endda får lyst til at plante en staude hos dig selv eller lægge en kommentar hos mig, det ville glæde mig meget - så: Carpe Rutila

GRIB SPADEN - Venlige have hilsener Dorthe alias: Frøken Solhat / IG: glimpses_and_moonlight
Viser opslag med etiketten Ild i natten. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Ild i natten. Vis alle opslag

søndag den 17. januar 2016

Armchairgardening......




.....selv om det ser hyggeligt ud og det kunne friste gevaldigt, at sætte sig i dækstolen en stund, ja så foregår alt tilbagelænet, inde i varmen i disse dage. 

Natten til i dag har været den koldeste denne vinter og med de omkring 10 frostgrader vi har her i haven, så knirkede sneen så skønt, da jeg i morges bevægede mig rundt, ude i haven for at tænde islygterne.

Inde foran computeren drømmer jeg mig nu væk i frø og sommer, selv om jeg måske egentlig burde gå en tur i det skønne vinterlandskab.

Skulle du evt. have lyst så findes jeg som det ses ude til højre, nu også på instagram. Jeg har egentlig været på i et par år uden rigtig at få det brugt. Men nu skal det være - jeg er ved at lægge lidt billeder ind og det ville være hyggeligt om du havde lyst at kigge forbi.

Håber I som jeg nyder vinterhaven og det dejlige lys der følger.







søndag den 10. januar 2016

Lyset......


Der skal blot lidt frost til - før lyset kan tændes og gnisten bliver til flamme. På mange måde blev 2015 mod min gode vilje et ualmindeligt fattigt haveår her på bloggen.....det er der mange gode og også nogle mindre gode grunde til. 

I stedet for at dvæle ved 15 er lyset nu tændt og jeg glæder mig til at tage hul på haveåret 16 der venter forventningsfuldt forude. 


tirsdag den 27. januar 2015

Vinteren kiggede forbi.....





......omend det var for en kort bemærkning. Knap var sneen faldet smuk og hvid før den lige så stille begyndte at tø igen - så vinterfornøjelsen blev atter  kort. Men smukt var det at se haven i vinterkjole for en stund.

Ikke alle var dog lige begejstret for den snedækkede have som jeg......de to hanekyllinger og hønsene ville allerhelst sidde på deres pind inde i varmen og blev de endelig lokket ud holdt de sig troligt til den sparsomt skrabbede sti. Et held for dem  at haven atter er farbar.



lørdag den 3. januar 2015

Siden sidst........

December 2014

..........er november spurtet afsted og december fordampet i islygternes skær. 

Tiden går og dagene afløser hinanden og pludselig er et nyt år i gang. Det er ind i mellem svært at forstå hvor tiden bliver af og jeg er forundret over at det faktisk er ved at være et par måneder siden at jeg sidst har surfet rundt i blogland. Haven har stået på standby det samme har bloggen....og tiden er blevet brugt på andre ting. 

Ind imellem har jeg dog haft linsen fremme....dog ikke helt så ofte som jeg plejer men her er et lille udpluk af de forgangne to havemåneder hos mig. 

Med det vil jeg ønske jer alle et helt fantastisk dejligt nyt haveår.

November 2014

tirsdag den 28. januar 2014

DIY Islygter.


Hvor skønt......islygternes tid er endelig over os og pyntet med et lille drys fygesne tager de sig endnu smukkere ud nu end i weekenden hvor haven bare var grå og kold og ikke mindst blæsende.

Blæsende er det stadig  også noget så forskrækkeligt, så det kræver sin kvinde at holde ild i lygterne  mens billederne tages......et rigtig godt tips til stormfulde dage er at købe de sejlivede "gravlys" og stille i lygterne - de kan klare selv de sejeste vindstød når de står nede i de største isballonlygter.


Lav selv islygter af balloner:

Simpel og smuk vinter øvelse der spreder hygge i winter wonderlandet.
  • fyld nogle gode store og kraftige balloner med iskold vand 
  • afslut med et lille pust luft inden du binder knuden (dette for at få en jævn flade islygten kan stå på)
  • stil ud i en dybfrossen have et døgn eller to (alt efter temperaturen)
  • prik hul på ballonen og resterende vand fosser ud af den frosne skal
  • tænd gravlys eller fyrfadslys (tag folien af og stil evt. i en lille glas stage så holder de længere og det er lettere at skifte lys)
  • ENJOY og tag endelig  billeder :0)  








Se evt. tidligere års islygter  ved at klikke her

lørdag den 18. januar 2014

Regn, sne, tø, regn og nu måske sne


........denne overskrift er meget tegnende for hvordan haveåret 2014 er startet her hos mig. Januars milde og efter min smag alt for regnfulde vejr  blev i mandags pludselig afløst af et ½ døgn med sne og vintervejr.

Smukt så det ud så længe det varede - og julens røde pigeonæbler der stadig hænger og pynter duftsnebollebusken kom pludselig meget mere til sin ret og buksbom hjertet og det lille fine grantræ fik et længe ønsket hvidt drys. 

Så blev der vendt op og ned på bøtten og dagen efter var vi tilbage til den grå og milde januar hvor krokus, vintergækker og andre forårsvækster sender deres grønne spir op af den våde jord.

I dag står Kong Frost og Frøken Tø så ude i haven og trækker i hver deres ende af vejrskalaen......det ene øjeblik sner det med de skøneste fine store snefnug det næste øjeblik har Frøken Tø overtaget og sneen forvandles til trist grå regn.

 Nu vil jeg sætte boller i ovnen mens jeg højlydt  hepper på Kong Frost!!!!

Hvem hepper du mon på ???
...eller måske har en af kamphanerne allerede vundet i din have :0)

fredag den 6. september 2013

September når den er skønnest.




 
Claus og jeg hoppede begge i  arbejdstøjet sidst på eftermiddagen og da Simon havde slået græsplænen begyndte vi på en tiltrængt "udmugning" af værkstedet - hold da op hvor kan der samle sig meget på få kvadratmeter. Især fodbolde var der et helt hav af - nok til hele landsholdet hvis de skulle komme forbi :0)
 
I mens vi fik sorteret, tømt ud og spulet  den gamle  høvlebænk stod børnene for aftensmaden. Grillen blev tændt i det skønne september vejr og bålet ligeledes - for pandekager til dessert hører sig til sådan en skøn sensommeraften.
 
Da solen gik ned klokken 20.04 stod termometeret stadig på 21 grader - helt fantastisk - tør man mon håbe på en gentagelse i morgen!!!
 
 

 
 
 


 


Dette er kun de bolde de skal gemmes...... :0)







 Håber på et tidspunkt at kunne vise nogle lidt mere opryddelige billeder fra værkstedet :0)


lørdag den 19. januar 2013

En helt anden form for lanterne.......



.........er disse papirslanterner som ungerne lavede i sidste week-end. Her er der ikke risiko for "ned smeltning" når frosten ikke længere har tag i haven  -  lygterne vil gøre sig rigtig fint i haven til midsommer eller en dejlig varm sensommeraften lige såvel som her i vintermørket.

Lanternerne er lavet af akvarelpapir i A3 der er malet med flydende akvarelmaling og efterbehandlet med madolie. Inde i lanternen er der lavet en holder til fastholde fyrfadslyset  i midten........endnu en af de gode ideer der bare måtte afprøves fra bogen "Magiske måneder"

Skøn skøn bog..........







fredag den 14. december 2012

Den blå time......




Islygter, sne og kulde klæder haven på denne årstid......jeg har virkelig nydt vejret; frosten og den høje blå december himmel. Jeg har elsker min nye udestue hvorfra jeg kan nyde hele den frosne herlighed både morgen og ikke mindst aften når skumringen og den blå time kommer.
 
Der er ikke noget som snebilleder taget i den blå time - det giver billederne et magisk eventyrligt smukt blåt skær. Desværre er det ikke altid let at være på pletten med kameraet lige netop når det er bedst at tage skumringsbilleder..... på denne årstid er man ofte allerede taget afsted  eller i den anden ende ikke kommet hjem fra arbejde når det gælder.
 
Den blå time er den time (eller nærmere ½ time) lige før solopgang om morgenen og timen (eller nærmere ½ time) lige efter solnedgang om aftenen. Har man mulighed for det er det bestemt værd at forsøge sig ud i at tage nogle billeder på netop disse tidspunkter af døgnet........
 
Du kan her læse lidt mere udførligt om den blå time hvis du har lyst. På siden er det også muligt at lave en lokal beregning over hvornår den blå time starter helt præcist og atter slutter der hvor du bor.

På det 4. billede kan du se planeten Jupiter der er ved at stå op over naboens hus. Den blå time er super god at fange månen, stjerner og planeter i - se her et eksempel på et blåtime-billede af min sommerhave og stjernerne.
 
 


 



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...