.....det der med at få et smukt magnoliatræ til at overleve i haven min. Nu har jeg nemlig prøvet et par gange uden held. Men ved I hvad???
- nogle gange er fristelsen bare SÅÅÅÅ stor og standpunkter er til for at blive lavet om......så i weekenden skete dette:
.....denne fine lille Susan blev kastet ind på bagsædet af bilen - og fluks plantet i hjørnet af det hvide bed. Nu er det så bare tiden der må vise om det var penge lige ud af vinduet - jeg håber det virkelig ikke.......for mine drømme om en smuk magnolia er åbenbart ikke sådan at skyde ned!!!
Min lille have er mit fitnesscenter - der er åbent 24-7 årets 365 dage. Altid med en mulighed for at få rørt havemusklerne . Velkommen til - jeg sætter stor pris på dit besøg og håber du føler dig hjemme her blandt havetrivialiteter og årstidsnormaler..... måske du endda får lyst til at plante en staude hos dig selv eller lægge en kommentar hos mig, det ville glæde mig meget - så: Carpe Rutila
GRIB SPADEN - Venlige have hilsener Dorthe alias: Frøken Solhat / IG: glimpses_and_moonlight
GRIB SPADEN - Venlige have hilsener Dorthe alias: Frøken Solhat / IG: glimpses_and_moonlight
Viser opslag med etiketten Havedrømme. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Havedrømme. Vis alle opslag
onsdag den 26. marts 2014
tirsdag den 26. marts 2013
Foråret venter lige om hjørnet........
.......det er sikkert og vist - også selv om jeg ikke engang kan banke en pæl i den frosne jord ;0)
Der er håb forude og jeg agter at følge pilen og finde hvad jeg har savnet længe...... (og jeg lukker konsekvent øjne og øre når meteorologerne toner frem på fjernsynet og lover sne igen skærtorsdag og langfredag - det kan bestemt ikke være i min have........næh nej: "Her er lukket Kong Vinter, du må finde et andet sted at lege for det går jeg ikke med til".)
Etiketter:
2013,
forårsfornemmelser,
forårstegn 13,
Havedrømme,
planteskilte,
VillaVillekulla
lørdag den 3. november 2012
Nu med egen mistelten.
Det er efterhånden længe siden jeg tog fat i drømmen om min egen mistelten i haven - nærmere bestemt tilbage til januar 2011 hvilken jo snart er to år siden nu.
Dengang bestilte jeg således hos Knud fra Kalundborg Planteskole et paradisæbletræ med en toårig mistelten på.....det gjorde jeg efter nøje overvejelser om at selv at prøve at så mistelten på et af mine træer.......men da jeg på daværende tidspunkt ikke var rig på træer i haven besluttede jeg mig for at bestille et træ hvor der allerede var etableret en mistelten.
Desværre viste det sig at ventetiden på et sådan træ var lang da de har svært ved at følge efterspørgelsen og jeg blevet skrevet op samtidig med at jeg blev varskoet om at det ikke var sikkert jeg ville kunne få træet her i 2012 heller.
Faktisk havde jeg afskrevet træet i år da jeg ikke havde hørt noget, men heldigvis ringede de pludselig sidste week-end og sagde at de havde fået en afbestilling og at jeg dermed var den næste i køen.
Jubbiiiiiiiiiiii...............hvor heldig har man lov at være????
Jubbiiiiiiiiiiii...............hvor heldig har man lov at være????
Jeg er nu den heldige og meget lykkelige ejer af et paradisæbletræ "Malus Hyslop" med helt egen snylter. På træet jeg nu har modtaget er der én flot toårig mistelten på. Det er den I ser på det øverste billede. Derudover er der min. to étårige og måske én mere der er ved at spire kan jeg se - så der skulle være mulighed for at jeg om nogle år kan høste egen mistelten (hvad jeg helt sikkert ikke nænner) og dermed sikre julefreden.
Træet er højt og flot og kommer til at bidrage godt til det "tag" jeg så småt er ved at få etablere i haven. Jeg har plantet det foran et langt lige stykke hæk over til naboen. Det bliver skønt når træet springer ud med smukke hvide duftende blomster og bryder de lige linier og ikke mindst også kommer til at dække en smule for gavlen på den anden side af hækken.
Etiketter:
2012,
græskar,
Havedrømme,
havens tag,
mistelten,
November,
paradisæbletræ,
træer
fredag den 31. august 2012
Jeg drømmer om ....
.....en sammensætning og et blomsterflor som dette som jeg så i staudehaven på Egeskov slot i uge 32 i starten af august. Her stod Monarda hybrid "Croftway pink" i store tuer - side om side med Echinacea purpurea - et helt fantastisk og overdådigt syn.
I aftes sendte jeg en bestilling afsted til Staudefeen og med i kurven sneg sig den lyserøde Monarda "Fishes" som tidligere på året fik mit hjerte til at banke da jeg så den hos Signe. Jeg er sikker på at den er en god kombis til mine solhatte over i bedet bag ved tørrestativet.....jeg glæder mig allerede til næste sommer.
To yderligere kombinationer fra staudehaven på Egeskov der vil være værd at indføre i haven er høstanemoner med de smukke riddersporer som overstander eller med de hvide spir der vist nok er en ærenpris.
Smukke sammensætninger var der mange af i Egeskovs mange haver - endnu en af de flotte kombinationer jeg vil forsøge at indrage i min lille have er inde fra Takslabyrinthen med den blå have og Piet Heins solur. Her stod de smukke tidselkugler flot med en kraftig pink baggrund som kunne være Kattehale.
Etiketter:
Egeskov,
Havedrømme,
Haver og Parker,
Høstanemoner,
monarda,
Ridderspore,
Tidselkugle,
Ærenpris
søndag den 13. maj 2012
Længe har jeg ønsket mig......
.........noget mere højde i haven og noget mere grønt tag - det er ikke det jeg har mest af og naboerne mod nord og vest af haven heller ikke (der findes stort set ikke et eneste træ i deres haver) ......så det er bestemt noget af det der skal tilføres mere af i haven i fremtiden.
Mit hjerte havde bestemt sig for, at til dette formål ville en kugle Trompet krone Catalpa bignonioides "Nana" være det perfekte valg til min lille oase og Trompet kronen har derfor længe stået på min side "Must Have" som en af de planter der engang med tiden gerne måtte havne i min have.
Nu er det så plantet dette skønne træ, som jeg fik i fødselsdagsgave - nu glæder jeg mig bare til den springer ud og danne et smukt grønt svævende kugltag lige ved stien ned til lågen.
På den anden side at stien står min elskede opstammede duftsnebolle - i husker den der med rysten og bæven blev flyttet i 2010. Lige nu er duften på sit højeste og især på en dag som i går hvor der kom nogle byger - så er luften tæt af den mest fantstiske nellike duft. Desværre har jeg ikke rigtig haft tid til at sidde derude og nyde det for alvor i år - vejret har heller ikke været det mest oplagte vejr at sidde stille i.......men i dag skal det være. Jeg syntes jeg trænger til at smække benene op og bare nyde haven der står så smuk med tulipanerne og alt det lysegrønne.
Tak for alle jeres søde og varme hilsner......de var bestemt med til at gøre den noget runde dag endnu dejligere. Håber solen må skinne på jer alle hele søndagen :0)
Etiketter:
2012,
Blue Parrot,
Don Camillo,
Duft snebolle,
dufte,
forventningens glæde,
Havedrømme,
Trompet krone,
træer
mandag den 27. februar 2012
I haven er der ..........
........... allerede nu så mange vintergækker sprunget ud, at jeg uden at blinke nænner at plukke en lille buket til indendørs nydelse. I går søndag så min vintergækketæppe henne under det ene syrentræ sådan her ud og flere er på vej op.
Vintergækkerne blev, som nogle nok husker, sat i græsset sidste forår da jeg til min store glæde fik lov at grave vintergækker op i en have og tage dem med hjem........disse er vist de mest almindelige i Danmark og jeg tror det er dem der hedder G. Nivalis.
Om et par år.........uhhhhh....... kan I se det for jer ???
Etiketter:
Havedrømme,
lykken er...,
Nivalis,
Vintergækker
onsdag den 28. december 2011
UDEKØKKEN - Sommerens projekt 2011
I dag da jeg nussede lidt rundt ude i haven slog det mig pludselig at jeg vist aldrig for alvor har nået at vise jer mit nye udekøkken.....disse billeder er vist det nærmeste . Det går da virkelig ikke an, så det må der rådes bod på nu og her....... lige inden året er omme. Derfor har jeg som I ser været en tur i billed arkivet.
Udekøkkenet var en af mine store drømme der kom til live hen over sommeren. Vejret tillod jo som de fleste nok husker, ikke alt for mange og lange ture ud i sommerlandet med teltet.....derfor bød der sig en masse dejlig tid hjemme i haven.
Da min "håndværker" var overtalt til at deltage i projektet blev der tegnet forskellige skitser og købt træ hjem til formålet.
Arbejdsfordelingen var klar - jeg tegnede - han savede - jeg malede - og han skruede. (Jeg malede og malede og måtte låne mere maling hos min søde genbo da jeg på et tidspunkt fik væltet ca. tre liter sort maling ud over min græsplæne, terrasse og fuglebad :0( spørg ikk e hvordan det kunne gå for sig........men der blev stampet lidt hårdt i græsset af ren arrigskab da uheldet var en kendsgerning ;0 )
Det færdige resultatet blev et fantastisk dejligt arbejds/køkkenbord med håndvask og rindende koldt vand. Som det vist ikke har kunnet undgå jeres opmærksomhed så bor vi nærmest ude i haven i sommer halvåret og grillen fungerer som vores køkken. Så det at jeg fik et bord i den helt rigtige arbejdshøjde og med indlagt vand fra haveslangen (vandet skal selvfølgelig selvsagt ikke drikkes)........ ja det har gjort udelivet hen omkring spisetid noget mere praktisk og hyggelig.
Billederne herover er fra juli og august. Maria sidder med Tobias én af de sjælden aftener hvor vi kunne sidde ud længe.........hvis vi tog jakker på ;0)
Billederne herunder er som udekøkkenet tager sig ud i dag.......ikke så meget mad bliver forberedt derude i tiden......istedet julehygges der lidt derude.
Nu står der blot et lille gasblus på ønskesedlen.......bare lige som supplement til grillen..............ønsker og drømme om forbedringer er der jo altid ;0)
Etiketter:
2011,
arbejdsdag,
Havedrømme,
havens rum,
jul,
projekter,
udekøkken
søndag den 30. oktober 2011
Taaadaaaaaa
Smukt syn syntes I ikke ?????
Vi nåede det.........inden "solen" gik alt for tidlig ned bag horisonten og lyset alt for hurtigt forsvandt. Sol er ellers ikke det der har været mest af i dagens løb......sandheden er at skyer og småregn har præget dagen og lys var der faktisk mest af lige inden solnedgang da skyerne begyndte at dele sig og slap de sidste stråler igennem skydækket.
Platantræet er nu bastet og bundet efter bedste formåen og håbet er så, at det om få år vil danne en smuk grøn parrasol på terrassen. Herunder følger en billedkavalkade af hvordan vi (læs Claus :0) udførte arbejdet med at sætte et espalier op på toppen af Platantræet.
Da planen først i fællesskab var udtænkt og de sidste remedier anskaffet tog det ikke lang tid at sætte espalieet op........eneste forhindring var at vi lige måtte over til vores genbo og låne et tykkere bor, så hullerne til stængerne i "samlemuffen" blev store nok. (Tak Håkan ;0)
"Samlemuffen" til at holde espalieet samlet og fastspændt til stammen blev lavet af en stump brænde vi fandt i brændestablen. Vi brugte velcrobånd til at spænde stativet fast til stammen (et råd jeg har fået eller læst et eller andet sted husker ikke lige nu hvor eller af hvem), ligeledes er der brugt velcrobånd til at spænde grenene fra trækronen ned til espaliet. Velcrobåndet har den fordel at det uden besvær kan udvides efterhånden som stamme og grene bliver tykkere, desuden er det blødt materiale så det ikke komme til at gnave sig ind og ødelægge grenene.
Desværre knækkede de to tykkeste grene da jeg forsøgte at bøje dem ned......Helle Rask (hos hvem jeg er blevet kraftigt inspireret) havde i et tidligere indlæg "advaret" mig så det var forventeligt og ikke den store sorg, da de var lidt for tykke at bøje. Men efter sigende så skulle grenene på Platantræet vokse op til 75 cm på en sæson.... så de grene der er spildt nu kommer hurtigt igen i næste vækstsæson .
Uh hvor jeg glæder mig til foråret når de første blade springer ud.........det bliver bedre end juleaften. Nu er det bare spændende at se om vi kan få stativet helskinnet igennem, vinterstorme uden at det blæser i stykker.
Psssttt: I morgen må jeg ud og købe lidt mere velcrobånd da jeg havde forregnet mig.........1 meter var ikke nok til at holde alle grenene på plads :0)
Tror jeg drømmer om stjerner på himlen i nat .....trallaaaa la laa la lej ;0)
Etiketter:
arbejdsdag,
Dreams come true,
espalier,
Havedrømme,
Platantræ,
projekter,
stjerner
mandag den 3. oktober 2011
.......så skete det!!!
| Træet er plantet og venter nu på at få lagt piksten omkring. |
Som mange af jer ved så har det længe været en drøm at få et træ i haven med parasol-effekt.....et træ der kan brede sin krone ud og kaste lidt svalende skygge ud på en varm sommer dag.....et træ der skaber højde og lidt hyggelig atmosfære på terrassen, et træ at omfavne hvis man skulle få lyst.
Endelig lykkedes det at overtale resten af familien om at det er en god ide.......ja selv Simon måtte bide sit drillende "mishag" mod mors planter i sig da han hørt hvad det var for et træ........YES udbrød han - den er sej, det ligner lidt en girafhals :0)
Flere træer har været i spil men det endelige valg blev truffet i september da jeg var til Havebloggertræf i København. Her stod der en hel række af de smukkeste Platantræer ...... og ja, jeg var solgt.
GISP!!!! er der så nok nogen der tænker, sådan et træ kan blive stort......og ja det kan det hvis det får lov. Meningen med mit træ at det godt må vokse i stammetykkelse....jo tykkere jo bedre og jo smukkere :0)
Kronen derimod skal ikke vokse uhæmmet men holdes i ave med en årlig beskæring/styning. Grenene skal tvinges ned og ud akkurart ligesom på en parasol på en eller anden form for hjemmelavet stativ. Bambuspindene er købt til formålet så nu er spørgsmålet bare er det smartest at gøre det nu eller at vente til foråret når vinterstormene har raset af?????
Abonner på:
Opslag (Atom)