Gladiolus

Disse smukke hvide gladiolus har stået i en krukke og prydet min terasse i et par måneder. Men for et par uger siden var det definitivt slut.......der er ikke flere knopper at komme efter, de er væltet og de begynder at visne.......og frosten kommer så småt snigende ind på matriklen.

Glæden over dem har været så stor at jeg vil førsøge mig ud i at overvintre knoldene.

Følgende har jeg fundet her så nu det må komme an på en prøve:

 Når den første nattefrost har svedet bladene, graver man straks planterne op og binder dem sammen i små bundter, som hænges til tørre på et lunt sted med god udluftning. Det er vigtigt for holdbarheden, at knoldene tørrer hur­tigt. De professionelle gladiolus-dyrke­re anbringer således ofte knoldene ved ca. 32°C i den første halve snes dage efter opgravningen. Når blade og stængler er helt visne, fjernes de fra knoldene, som derefter opbevares vin­teren over på et tørt, frostfrit og helst køligt sted. De småknolde, der er dannet ved rodkagen på den gamle knold, kan bruges til opformering, men i så fald må de ikke tørre for meget ud i løbet af vinteren. Derfor er det bedst at opbevare dem køligt, men frostfrit i let fugtigt sand, der er tilsat et afsvampningsmiddel.

Løgene er nu tørret inde på badeværelset.......med gulvvarmen tændt, så nu bliver det spændende om jeg kan opbevare dem frostfrit hele vinteren, og om det var umagen værd.

Hvad jeg ikke vidste er at Gladiolus på dansk hedder "Jomfrufinger".....selv har jeg aldrig hørt gladiolus nævnt som andet end Gladiolus. Gladiolus betyder "lille sværd" hvilket egentlig er meget logisk når man tænker på bladene der skyder op af jorden i juni........akkurat som små sværd.
 
Det er første gang i mange år jeg har haft gladiolus men ét er sikkert.....næste år skal jeg have flere.