Min lille have er mit fitnesscenter - der er åbent 24-7 årets 365 dage. Altid med en mulighed for at få rørt havemusklerne . Velkommen til - jeg sætter stor pris på dit besøg og håber du føler dig hjemme her blandt havetrivialiteter og årstidsnormaler..... måske du endda får lyst til at plante en staude hos dig selv eller lægge en kommentar hos mig, det ville glæde mig meget - så: Carpe Rutila

GRIB SPADEN - Venlige have hilsener Dorthe alias: Frøken Solhat / IG: glimpses_and_moonlight
Viser opslag med etiketten Gul frøstjerne. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Gul frøstjerne. Vis alle opslag

søndag den 6. oktober 2013

Oktober-søndag





Hvor heldig må man være.........endelig lidt rest-tid til fri afbenyttelse i haven, solen skinner og vinden er svag.
 
Lige hvad jeg har brug for oven på en første uge i oktober med udfordringer og problemstillinger jeg for de flestes vedkommende godt kunne have været foruden.
 
"Oktoberlysene" eller rettere mine sølvlys "Pink spike" bliver dag for dag mere tændt og lyser så skønt op sammen med det gyldnende græs og den gule violfrøstjerne i begyndende efterårsklæder, kæmpeverbena  fortsætter sin blomstring og supplerer billedet med sine små svævende lilla skyer  - et syn der kan trække smilet frem hos de fleste. 
 
Purpur solhattene fortsætter ufortrødent deres blomstring - og den grå farve på løvet fra sommerfuglebusken bagved står fantastisk godt til den lyserøde farve. Det hele toppes af en nu ildrød benved.
 


Hjemmebagte æbleskiver og hjemmerørt rå-syltetøj af brombærbuskens overflod er en af de tilbagevendende  "MUST-DO" sammen med ungerne her i efteråret og glemmer jeg det - ja så skal de efterhånden nok selv sætte igang - og det hele smager bare SÅ meget bedre det det hele laves ude :0)
 







 

onsdag den 10. juli 2013

Gul frøstjerne......




......står nu og svajer "blidt" i vinden i et forsøg på at holde takt med de smukke aks på græsset ved siden af.......ikke noget let job med de vinde der fyger ind over bedet. Ej heller er det let for fotografen at fange en lækkersulten humlebi i svajende blomster ;0)
 
Gul frøstjerne/Thalictrum flavum glaucum  og Overdam klæder hinanden godt og selv om det oprindeligt var det grå-grønne løv på  frøstjernen jeg faldt for så er den gule lette overstander et frisk pust ind blandt alt det lyserøde der dominerer haven lige nu.

 

søndag den 15. juli 2012

De smukkeste blade.........




...............man overhovedet kan tænke sig findes på denne gule frøstjerne.

Løvet har den mest fantastisk grågrønne farve..........de er lette og elegante og fletter sig lige så smukt ind i mellem stauderne og så gør de sig rigtig godt i de smukke sommerbuketter som vejret tilskynder os til at plukke.

Denne Gul frøstjerne/Thalictrum flavum glaucum  købte jeg  på plantemarkedet ved Hald Hovedgård forrig år da jeg faldt pladask for det smukke løv.  Som andre frøstjerner er det en høj staude der gør sig godt lidt tilbagetrukket i bedet  og  højt over bladene svæver de citrongule kvaster.





Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...