Min lille have er mit fitnesscenter - der er åbent 24-7 årets 365 dage. Altid med en mulighed for at få rørt havemusklerne . Velkommen til - jeg sætter stor pris på dit besøg og håber du føler dig hjemme her blandt havetrivialiteter og årstidsnormaler..... måske du endda får lyst til at plante en staude hos dig selv eller lægge en kommentar hos mig, det ville glæde mig meget - så: Carpe Rutila

GRIB SPADEN - Venlige have hilsener Dorthe alias: Frøken Solhat / IG: glimpses_and_moonlight
Viser opslag med etiketten Eventyrligt. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Eventyrligt. Vis alle opslag

fredag den 17. oktober 2014

Føljetonen "Hønseeventyret"



Der var engang en dreng, der så brændende ønskede sig høns, at han brugte de mørke, lange  og kolde vinteraftener på at overtale sin far til projektet. Da det blev påske var den store drøm "Hønsehuset" på plads og fire varmefrie kyllinger blev hentet hjem i haven. 

4 smukke dværg Wyandotter - 3 Sølv sortrandet og én enkelt Gul sortrandet. Racen nøje udvalgt efter hvem der laver den største blomme i et æg.....da det er æggeblommen der i drengens øjne er det hele værd. 

De fire høns skulle senere viser sig at være 3 høns og én hane....og det var i grunden meget godt. Hønsene og Hr. Cirkeline voksede til og hyggede sig i haven og blev mere og mere tamme.

Hen over sommeren tog vi dog den tunge beslutning at finde et nyt hjem til Hr. Cirkeline,  da han som haner jo er - var tidligt ude af fjerene for at kommunikere med byens andre haner......måske lige tidligt nok og lige højrystet nok for et tæt bebygget kvarter som vores  -  så inden en nabostrid meldte sig på trapperne, tog vi konsekvensen og 4 blev til 3.


Lørdag d. 30. august - rugeriet sættes igang.

De tre høns Guldlok, Snehvide og Hønsepigen hyggede sig fortsat i haven og lagde skønne små dværgæg til husholdningen. I slutningen af august blev Hønsepigen skruk og valgte at blive liggende på reden. Hvad hun jo ikke vidste var, at æggene ikke kunne være befrugtede da Hr. Cirkeline ikke længere var i spil. 

En eftersøgning gik igang og selv om det bestemt ikke var helt let, så lykkedes det os at finde en godhjertet hønseavler på Djursland der havde nogle befrugtede æg han gerne ville sælge. 10 hele æg kom med posten...... og Simon var lykkelig. Nu blev Hønsepigen flyttet ind i sin nybyggede redekasse inde i drivhuset og æggene lagt under hende. 

21 dage i tålmodig og spændt venten og belønningen kom. Lørdag d. 20 september begyndte æggene at knække ét efter ét. 5 små kyllinger så dagens lys og vi gik i seng med et smil på læberne.

21. september - redningsaktionen er i gang.

Ak og ve........det der ikke måtte ske skete.......næste morgen da hønseavleren forventningsfuld gik ud for at kigge til kyllingerne, lå tre af dem kolde og stive uden for reden. Næsten livløse blev de med gråd pakket ind i et lille tæppe og hønseavleren satte sig foran terrassevarmeren med de små kyllinger. Gode råd var dyre........

En lys indskydelse og ovnen blev tændt på 35 grader og et ildfastfad foret med halm blev gjort klar og de tre små kolde og stive kyllinger blev stillet i ovnen. Simon sad troligt og hold øje med dem indtil de efter et godt stykke tid endelig begyndte at pippe og så småt bevæge sig. 

Efter yderligere noget tid  havde vi nu tre små lørdags kyllinger løbende rundt i ovnen.  Historien endte lykkeligt og de tre små kom tilbage til de to andre kyllinger og Hønsepigen......og der stortrives de endnu.

21. 22. september de sødeste daggamle kyllinger.

9. oktober. på 1. rigtige oplevelses- og overlevelsestur i haven.

I går d. 16. oktober - knap 4 uger gamle.......boltre de sig hjemmevant i haven.

.......se det er et rigtigt eventyr.

onsdag den 8. februar 2012

Når mørket falder på.....



..........og ungerne og jeg kryber sammen i sofaen med strikketøj, fantasybøger, haveblade og varm kakao så varmes jeg ved tanken om det helt fantastisk smukke frostvejr vi har haft i over en uge. Sol og lys i mængder der får vitaminerne i kroppen til at sprutte rundt og humøret er tårnhøjt.

Utroligt man kan varmes ved frost vil nogle nok tænke og i går morges var rattet i bilen da også ekseptionelt koldt at holde på, da termometeret sagde -18,5 men når solen kommer frem og skitøjet krænges på, sammen med hue og så absolut vanter så har det været helt fantastik at være den heldige der ind i mellem har haft legeplads-tjansen. SKØNT med SKØNT på.

Kælkebakken i nabolaget er kælket helt fri for sne og vi kunne godt finde på at ønske os et nyt snefald inden vinterferien.....det ville bare være hyggeligt. Tænk bare på alternativet.......gråvejr, regn og blæst og febrar mørke - nej,  lad februar blive ved med frost.

Frosten har været god for produktionen af islygter og lidt dyr på fyrfadslyskontoen.......lysene brænder nemlig sjældent helt ud i kulden, da flammen har svært ved varme al stearinen op. Men pyt........jeg fylder gladeligt nye lys på.

Lygteformene bliver bare stillet ud på trappen om natten og når jeg så kommer hjem fra arbejde ja så har naturen klaret den sag og nye lygter er klar.


Haven i den blå time ........og så har jeg noget med bål - den knitrende lyd og varmen er ikke at foragte i disse dage.


Håber I står frosten igennem og at bilbatterierne klarer endnu en iskold morgen :0)

mandag den 30. januar 2012

Svane familie på tour de Å







Sangsvanefamilien her - med far, mor og fem store "grimme ællinger" padlede majestætisk ned ad åen mens de holdt skartpt øje med at jeg ikke kom for tæt på.............og tro mig det gjorde jeg ikke.

Jeg har en dyb respekt for svaner efter som  jeg som barn engang kom for tæt på og havde en gal en af slagsen blafrende efter mig mens jeg spurtede alt hvad remmer og tøj kunne holde. Svaner skal man ikke spøge med......især ikke når de har ungerne i nærheden. Men hvor er de bare smukke de store fugle.

Håber I som jeg nyder det smukke vejr..............det bider godt i kinderne og humørbarometeret stiger nogle grader :0)

lørdag den 23. juli 2011

Jeg må nøjes.....



...........for kæmpe åkander fra Brasilien som disse i Botaniskhave i København har jeg bestemt ikke plads til i det zinkbadekar jeg købte i Butik Remme i april.

Til gengæld plantede jeg i maj, to almindelige nøkkeroser eller åkander i baljen én hvid og én lyserød. Det ser umiddelbart ud som om de trives for de sende det ene søde lille grønne blad op til overfladen efter det andet. Men knopper må jeg kigge langt efter.......det er vist ikke i år den kommer i blomst.

Jeg havde ellers glædet mig helt vildt til min egen nøkkerose siden jeg så Lindas og blev inspirert til vand i haven for et års tid side. Annette har også tidligere på måneden vist hendes frem - de er vildt flotte, så drømmen lever videre her på matriklen - de skal have en chance mere. Jeg har efter råd fra Annette været ude og købe åkandeler i dag......måske det hjælper - og nu er de plantet på ny.




.......og ja, solen er pludselig brudt frem og haven har atter indtaget sommerstemning hvilket er godt når der skal grilles med gode venner:0)

søndag den 5. juni 2011

Kr. flyvfart......

.............ja jeg ved ikke hvordan det ser ud hos jer men her hos mig er miniferien fløjet afsted - nærmest bogstavligt talt :0)

Børnefødselsdage i familien, grillhygge, driveri, søsters 3 børn på ferie, badebassin, kongespil, cykelture ud i det grønne, hængekøje .............jo vi har hygget os og nydt det fantastiske vejr som Kristihimmelfarts ferien kunne byde på. Jeg vil ikke tøge jer med ret meget i aften da jeg er godt og vel træt........


.........blot vil jeg lige fortælle jer at ballet er begyndt :0)




Pæonballet :0)

Jeg beklager det skarpe lys :0)

mandag den 7. februar 2011

Platantræ.....


På nettet fandt jeg dette skønne Platan træ........eller skal jeg sige 6 Platan træer. Lidt mere stilet og formet af menneskets hånd end Bedstemor piletræ i forrige indlæg. Jeg syntes det er et skønt træ som jeg og ungerne ikke mindst, ville elske at have i ude haven. Tænk at sidde i midten med en klapsammenmad og et glas saftevand i sommerheden.

Men naboerne kan roligt slappe af..... hvis valget falder på et Platan træ bliver det holdt i lidt andre dimensioner her inde på frimærket :0)

Træet er formet ved at plante seks træer i en cirkel hvorefter man med jævne mellemrum har flettet stammerne sammen..........et tålmodighedsarbejde der ikke mindst kommer næste generation til gavn.

Happy Monday

søndag den 6. februar 2011

Bedstemor Piletræ


Dette skønne piletræ står nede i engene og vi køre forbi det hver gang vi kører hjem til min mor......ungerne syntes det ser så sjovt ud og jeg må jo give dem ret. 

Når vi kigger på det får fantasien frit spil...... gad vide hvad sådan et "ene og alene piletræ" har oplevet i årenes løb?

Forunderligt hvordan naturen gennem årene former sine egne skulpturer i landskabet



onsdag den 2. februar 2011

Plantning af træpæon


Sådan regner jeg med min træpæon ser ud om et par år - det er da ikke for meget at håbe er det?
Billedet er venligst lånt på nettet

Jeg er blev spurgt om hvordan jeg har plantet min træpæon og om hvor lang tid der går før den blomstrer.

Jeg plantede min træpæon i maj 2009 hvor jeg købte en lille plante med kraftige rødder og et par svulmende knopper. Træpæoner skal i modsætning til staudepæonerne plantes dybt. Dvs. podestedet skal mindst 10-12 cm under overfladen så den er godt beskyttet mod frost. Jeg plantede min noget dybere efter råd fra min tante der havde gode erfaringer med dette. Træpæoner kan plantes i almindelig god veldrænet havejord.....jeg blandede selv lidt god muld med i palntehullet. Træpæoner vil gerne stå lyst men ikke nødvendigvis i fuld sol da det kan være hårdt for knopperne i forårsmånederne med de høje temperatursvingninger mellem nattefrost og forårssol. Jeg vinterdækker altid min træpæon for at beskytte knopperne i netop disse måneder.

Min træpæon som jo ikke har mere end to sæsoner på bagen har blomstret begge år og der er allerede knopper så blomstring bliver der igen i år er jeg sikker på.

Håber det var fyldestgørede......jeg er sikker på at I som jeg kan se frem til endnu en formidabel bog fra Dalbys hånd når hans bog om pæoner snart udkommer - jeg glæder mig i alle tilfælde :0)

torsdag den 20. januar 2011

Vintermorgenrøde



Velsignet er man når man en ganske almindelig torsdag morgen på vej på arbejde bliver mødt af synet af en fantastisk smuk fuldmåne der i al sin pragt er ved at gå ned i horisonten. Å dalen var en lille smule diset men  det gjorde ikke synet ringere. Fuldmånen bliver næppe smukkere end sådan en frostklar morgen.

20 minutter senere mødte dette syn mig da jeg så stod ud af bilen på arbejdet.....solen i al sin vintermorgenrøde klar til en ny smuk vinterdag med bålhygge og glade børn med æblerøde kinder på lege pladsen. Tror bestemt jeg har verdens skønneste job på sådan en smuk januar dag :0)

mandag den 3. januar 2011

God morgen



I østen stiger solen op ..........og jeg kan lide måden den gør det på. Rimfrost på buske og træer og nok også på bilen, ungerne har taget hul på første skoledag i det nye år og jeg må også hellere til at gøre klar, for nu er hverdagen stille og roligt igang.

Rigtig god mandag

torsdag den 23. december 2010

Turen hjem.....


fra arbejde er altid smuk. Jeg kører igennem et fantastisk landskab og kommer forbi både sø, fjord og å. Men de sidste dage har landskabet været åndløst smukt - som træerne står som hvide skulpturer med rimfrost på grenene mod en knald blå vinter himmel.

Dagen i dag....Lillejulaften tegner ikke helt så smuk som i går, med klar himmel og vintersol. I stedet er her lidt gråt og skyet, men dog sne i landskabet. I modsætning til nærmest resten af Danmark er vi ikke ramt af snestorm da vi lige netop bor nord for fronten, så her er det stille og roligt. Juleferie stemningen er fundet og i dag byder på en masse små julehyggerier så vi er snart klar til Juleaften.

lørdag den 27. november 2010

Til og fra........


Fluesvampe

 
Drillenisse

I efterhånden flere år har jeg bruget ungernes streg og malerier på julekort m.m. De ser hvert år frem til at de skal finde på et nyt motiv, tegne og male det hvorefter kunstværket kommer i scanneren så vi kan masse producerer vores egne til og fra kort + julekort. Det er hyggeligt når køkkenbordet flyder med akvarel papir og skitser og processen sættes igang.....og vi elsker det.

Ud over kort og dej til brunkagerne blev det også til lidt vaniliekranse og en adventskrans..........så første søndag i advent kan bare komme an i al sin snehvide pragt. Vi er SÅ klar.

Rudolf i snevejr

 
                   Simons nisse 2005                              Marias Nisse 2006                       Daniels Vismand 2009

søndag den 9. maj 2010

Alt er som det plejer.....


............ selv om det holdt utroligt hårdt denne gang.

Bøgen i haven sprang ud -  troede faktisk ikke den ville nå det i år - det første blad åbnede sig i formiddags og i løbet af dagen er flere fuldt med. Har på et tidspunkt læst noget om at det er noget genetisk der er medbestemmende for hvornår den springer ud..........med min holder det på forunderligvis nogenlunde stik, for flere gange har de første blade vist sig på netop denne dag og udløst en bøgeis.

Skønt - og selv om jeg  i mit forrige indlæg skrev at jeg nok må kaldes skabskristen - ja så kan jeg godt på sådan en dag blive lidt i tvivl om om min far måske alligevel sidder et eller andet sted deroppe og har en finger med i spillet - tanken er i hvertfald dejlig og meget nærliggende da det er ham der for mange år siden samlede bog og såede dem så jeg siden kunne få et bøgetræ med mig.......ja hvem ved :0) Glad blev jeg i hvert fald da det lysegrønne åbenbarede sig.

Dagen har været helt i min ånd....tid til afslapning i hængekøjen, en kold øl på terrassen, bare tæer og grillen blev tændt.....akkurat som den plejer.

Vinden har dog været utrolig kølig her i eftermiddag IKKE som det plejer.

torsdag den 1. april 2010

Jae glæea mae te samafejn

Den anden dag fandt jeg en seddel med disse ord på bordet:


JAE GLÆEA MAE TE SAMAFEJN
(Jeg glæder mig til sommerferien)


Her i Sverige skal vi bo -  én uge i godt vejr :0)


Maria er 6 år og går i børnehaveklasse og så er hun  begyndt at børnestave. Som det ses så lærer de at stave som de hører lydene....og læses,  ja det kan det da. Jeg kunne IKKE skrive sådan en seddel da jeg gik i børnehavklasse.....kunne næppe alfabetet.

Konstant finder jeg små lapper, sedler m.m hvor hun har skrevet et eller andet. SKØNT.

Jeg forstår hende så godt.....destinationen er valgt af hende. En uge ved denne sø, med denne båd i et sommerhus 80 meter fra denne søbred.

Astrid Lindgrens verden og Pippi-løjer......det kan da kun blive godt.



søndag den 28. marts 2010

A la H.C Andersen

Rød Hestehov omgivet af de små blade fra Vorterod/Ficaria verna

Lige nu skyder rød hestehov/ Petasites hybridus eller Tordenskræppe som den også er kendt som, sine røde skud op gennem jorden, som små raketter.

Fantastisk flotte er de, efter min mening, men desværre kan de hurtigt tage overhånd og bliver nogen steder bekæmpet som en invasiv-art ligesom bjørneklo eller rynket klitrose. Rød hestehov er i sin tid, lige som så mange andre planter, blevet indført til landet af formegentlig lærte munke i middelalderen, hvor de blev brugt som lægeplante mod blandt andet pest, som det latinske navn også indikerer.

Hvoraf navnet Tordenskræppe komme kan man jo fantaserere om....mon ikke bladene har været gode at gribe i en håndevending for at bruge dem som ly for regnen, hvis en lokal tordenbyge pludselig skulle opstå på skovturen.

Har man Rød Hestehov i nærheden af hvor man bor så kan man virkelig tale om at se planten gro fra dag til dag......det går  virkelig hurtigt når den først får fat, og inden længe er de små skud vokset til kæmpe store blade. Hestehoven danner en fantastisk frodig og eventyragtig bund allerede når kastanjetræerne står med lys.......



.......man føler sig jo helt hensat til et eventyr af H.C. Andersen :0)

"Der var saa dejligt ude på Landet; det var Sommer......Midt i Solskinnet laae der en gammel Herregaard med dybe Canaler rundt om, og fra Muren og ned til Vandet voxte store Skræppeblade, der vare saa store, at smaa Børn kunde staa opreiste under de største: der var lige saa vildsomt derinde, som i den tykkeste skov, og her laae en And paa sin Rede; hun skulde ruge sine smaa ællinger ud."

Her med en opfordring til at tage manden og ungerne med ud i det eventyr der lige nu udspiller sig i skovbunden, og i følge hende her er anemonerne på vej .........jiiiiippppiiiiiii.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...