Min lille have er mit fitnesscenter - der er åbent 24-7 årets 365 dage. Altid med en mulighed for at få rørt havemusklerne . Velkommen til - jeg sætter stor pris på dit besøg og håber du føler dig hjemme her blandt havetrivialiteter og årstidsnormaler..... måske du endda får lyst til at plante en staude hos dig selv eller lægge en kommentar hos mig, det ville glæde mig meget - så: Carpe Rutila

GRIB SPADEN - Venlige have hilsener Dorthe alias: Frøken Solhat / IG: glimpses_and_moonlight
Viser opslag med etiketten Doubledecker. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Doubledecker. Vis alle opslag

torsdag den 23. august 2012

Ind i mellem bygerne......

......som her i ugens løb ind i mellem har været ganske hæftige her der dog været solstrejf og godt for det. For August er en fantastisk måned der byder på en skøn sensommerblomstring og de få stunder hvor jeg i ugen har haft tid, har jeg siddet derude og nydt det hele i stilhed.
 
 

Til venstre: Echinecea purpurea "White Swan" med en hvid cleome som bagstander og hvid violfrøstjerne som slørende tag. Til højre en rød purpursolhat - som egentlig oprindeligt var en "Doubledecker" men det dobbelte er af en eller anden grund forsvundet igennem årene - og den skønne dobbelte violfrøstjerne "Hewitt´s double".


Mit skønne oliventræ som jeg købte da jeg kom hjem fra Rom....
og Echinacea purpurea "Green jewel.


Hvid Anis isop med hvid frøstjerne og bagved er clematissen "Blekitny Aniol"/"Blue angel"
og den hvide "Huldine" ved at springe ud. Til højre "Sunrise" sammen med den efterhånden
afblomstrede hvide nellikerod.


 Texensis clematisen "Princess Diana" soler sig mens min hvide liatris er ved at springe ud.


Den lave Echinacea purpurea "Meditation" mellem blåkant og mine allerførste
tidselkugler der er også er ved at springe ud.
 
Der er heldigvis ikke kun bagdele ved min  nordvendte have - den sene blomstring på en del af stauderne skyldes at de står i skygge en stor del af dagen...... blomsterne står også længere når de ikke bliver direkte badet i den stærke sommersol........så der er ikke noget der er så skidt at det ikke er godt for noget :0)

Nu vil jeg  allerede tillade mig  at sige god week-end ;0)

tirsdag den 24. august 2010

Doubledecker


hører vist til de lidt mere specielle purpur solhatte......... jeg syntes den er sjov og kan ikke lade være med at trække på smilebåndet når jeg går forbi den - den er lidt spøjs og pjusket på den pæne måde.

søndag den 22. august 2010

Fristelser hos Staudefeen

Echinacea purpurea med en sky af  Thalictrum delavayi /violfrøstjerne der vejer i vinden.....to der klæder hinanden.

Purpur Solhat findes efterhånden i et utal af udgaver og udvalget og tilgængeligheden i Danmark bliver bedre og bedre fra år til år. Staudefeen hvor jeg selv handler har et bredt udvalg og tager nye hjem med jævne mellemrum......så et klik ind på deres side kan godt lede dig ind i fristelse. Marlene og Peter yder altid en god service og planterne er sunde og med et veludviklet rodnet.

Selv har jeg lige bestilt Echinacea Purpurea Strawberry Shortcake og hot Summer hos dem og da jeg så denne smukke Anis isop "Black adder" lige her hos Claus - ja så røg den med i købet sammen med  denne kvæsurt som jeg bestemt måtte eje.

 Ja, jeg siger jer Marlene og Peter frister
.....sommetider over evne :0)
 Lad det hermed være sagt : at følge linket er på eget ansvar!!!!!!!
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...