Min lille have er mit fitnesscenter - der er åbent 24-7 årets 365 dage. Altid med en mulighed for at få rørt havemusklerne . Velkommen til - jeg sætter stor pris på dit besøg og håber du føler dig hjemme her blandt havetrivialiteter og årstidsnormaler..... måske du endda får lyst til at plante en staude hos dig selv eller lægge en kommentar hos mig, det ville glæde mig meget - så: Carpe Rutila

GRIB SPADEN - Venlige have hilsener Dorthe alias: Frøken Solhat / IG: glimpses_and_moonlight
Viser opslag med etiketten Astrid Lindgren. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Astrid Lindgren. Vis alle opslag

lørdag den 21. juni 2014

Pakket og klar........


........til lidt overskudsdeling.

Solen skinner og blæsten rusker godt i roser og pæoner..... godt forblæst  har jeg nu været ved at gøre klar til en lille havetur i eftermiddag. Skønt tiden har været knap til at nyde tanken om at jeg skulle afsted ja så ser det ud til at jeg nu bliver klar. 

Jeg var nemlig så heldig at vinde i den lodtrækningen om et havebesøg hos Tante Grøn som blev udloddet af Havefolket for nogle uger siden. Tro mig jeg har hoppet og danset lige siden - og jeg fik med lodder og trisser om rokeret lidt i en allerede overfyldt kalender så jeg kan komme afsted. 

Jeg glæder mig vildt til at se den have jeg har læst om i denne skønne bog og siden set utallige smukke billeder fra hos mange af jer  bloggere, der allerede har vandret på de hellige havstier på Mors - og ikke mindst glæder jeg mig til at møde den skønne kvinde bag. 

Desuden glæder jeg mig til nogle timer i skønt selskab med redaktionen på net magasinet Havefolket og alle de andre havenisser der vandt et eksklusivt besøg hos Tante Grøn og Syren Prinsen. Jeg er sikker på at det bliver en forrygende dejlig dag.


lørdag den 14. juni 2014

Pink Dawn........


....i mit lille nye bed langs bøgehækken nyder solen og vælter ud over lærkestammerne fra min hængekøje-ø. Lærkestammerne var efterhånden godt møre og gennem gnavede af diverse insekter, så nu er de taget op og et par nye ligger på flisegangen og venter på at  blive gravet ned. 

Det bliver skønt for ih hvor jeg savner hængekøjen.....



Haven er eksploderet i ét stort lyserødt hav - herover i aften lys - og i år er det som om det ikke gør nogen forskel om det er tidligt eller sent blomstrende pæoner.....alle pæonerne har sat sig for at blomstrer samtidigt så der er et blomsterhav uden lige. 

Langs udestuen er roserne Astrid Lindgren og Queen of Sweden også begyndt på deres smukke blomstring......og gør nu digitalis og de yndige stjerneskærm selskab.

Herunder den altid yndefylde og smukke Sarah Bernhardt. Hun er lidt svag i stængelen og har tendens til at lægge sig ned hvis hun ikke får støtte......men hvad gør det når hun præsterer så store smukke blomster. Absolut en favorit til midsommerbuketten.






torsdag den 13. marts 2014

Amazing.......


........roserne syntes ikke at være i tvivl!!!

Måske det i år skal lykkes mig at få lidt større succes med disse skønheder end vanligt - her er det i hvert fald Astrid Lindgren der vil frem og nyde foråret - og for min skyld gerne for grønt er godt for øjet :0)

søndag den 29. september 2013

Rosenfest.




Det har mildest talt ikke været noget prangende rosenår i min have - lidt sporadisk blomstring hen over sommeren som følge af den lange hårde vinter og efterfølgende knastørre sommer. Men nu hvor vi skriver sidst i september sker der sørme noget. Roserne blomstre op og bladene er grønnere end de har været hele året.
 
ENJOY
 


 


 
 



mandag den 22. juli 2013

Haven er lidt trist......



.......og afsveden efter længere fravær af både regn og havenisse. Haveslangen og vandkander har nu igen været i kamp mod alt det gule og let visne og det hjælper på det. Roserne har det hårdt i sommervarmen og holder ikke længe hverken på planten eller i vasen men smukke er de så længe de varer. En runde i haven med saksen har nu  gjort sit og så venter jeg på at vandtilførslen igen får bedene til at strutte af velvære. 
 
Herover ser i min skønne klematis "Södertälje" der trods varmen formår at tilfører haven lidt frodighed. Den vokser op af den ene stolpe ved min overdækket terrasse/udekøkken og laver lidt hulestemning og dejlig sval skygge når solen når så langt hen på himmelen. Södertälje hører til de trofaste og hårdføre Clematis Viticella der skal klippes næsten i bund om vinteren (gruppe 3.) Den blomstrer på ny tilvækst og min der blev plantet i 2005 står i et lille hul i fliserne og klarer sig ganske godt uden nogen form for førstehjælp i form af vand m.m.
 



 
 

fredag den 26. oktober 2012

Rosernes fest........(og det hemmelige sted)


Blomstringen strækker sig langt  og hvor er det fantastisk. I går nød jeg rigtig synet af roserne i et strejf af solskin da solen endelig efter ugers fravær brød igennem et par timer. Her er det det svenske hjørne langs udestuen med den  underskønne Astrid Lindgren og Queen of sweden der  brillierer med rigtig mange knopper og roser endnu.

Week-enden står i fødselsdagenstegn og mon ikke jeg i år kan finde roser nok til vasen......det er da skønt.

 
 
Eden rose/Willestrup kan også stadig frembringe nogle knopper.
 



.......og så måtte vi jo lige benytte det fantastiske solskin og frieftermiddagen til at tage en tur hen til Valnøddetræet. Det blæste gevaldigt og de fleste af bladene og alle valnødderne var faldet ned. Der var ikke så mange nødder tilbage så det er vores held at Maria allerede har samlet vinterforråd for nogle dage siden. Der er vist andre end os der har et "hemmeligt træ" :0).
 
 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...