Min lille have er mit fitnesscenter - der er åbent 24-7 årets 365 dage. Altid med en mulighed for at få rørt havemusklerne . Velkommen til - jeg sætter stor pris på dit besøg og håber du føler dig hjemme her blandt havetrivialiteter og årstidsnormaler..... måske du endda får lyst til at plante en staude hos dig selv eller lægge en kommentar hos mig, det ville glæde mig meget - så: Carpe Rutila

GRIB SPADEN - Venlige have hilsener Dorthe alias: Frøken Solhat / IG: glimpses_and_moonlight
Viser opslag med etiketten Orange. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Orange. Vis alle opslag

fredag den 27. december 2013

Elsker disse dage.....



..........dagene mellem jul og nytår - dage hvor ungernes forventninger er blevet indfriet og spændingen har lagt sig og roen sænker sig for alvor. 

Julefrokoster med venner og flere dages hyggeligt samvær med familien hvor mad og spil i forskellige afskygninger har været i højsædet er nu byttet ud med sofahygge med krimier og gode film flankeret af varm kakao med en skøn klat flødeskum. Ingen tidsplaner....alle gør som de mest har lyst til - lige her og nu.

Ah.....det er juleferie lige efter mit hoved. Måske bliver der endda igen tid til at bevæge sig lidt rundt i blogland....jeg tror det - og jeg glæder mig :0) 

Jeg vil ønsker jer alle en rigtig glædelig bagjul og håber at I alle nyder dagene lige så intenst som jeg.






tirsdag den 10. september 2013

Åh så smuk den er lige nu.....




 .........som frugterne har indtaget deres fantastiske efterårsfarver. Man skal dog ikke lade sig friste over evne - for frugter i den forstand er det ikke - da de er giftige.
 
Som dagene går vil bladene også blive mere og mere røde på træet....et fantastisk syn når vi nu alligevel så småt skal til at indse at sommeren for alvor går på hæld.
 
Min benved står i det smalle bed langs hækken bag mit tørrestativ - ikke nogen fantastisk placering til hverken den eller andre at planterne i bedet i år.....der har simpelthen været så tørt og hækken har suget hver en dråbe ud af jorden så der ikke var ladt meget tilbage til andre planter.
 
Alligevel.....på trods af tørke og krøllede blade - eller måske netop derfor er der mange frugter i træet i år :0)





onsdag den 29. maj 2013

Tulipan Blue parrot og træpæon.......







.....er et skønt match...........og nu er det lige ved og næsten.
 
Knopperne på træpæonen svulmer og har nu antaget den lyserøde nuance jeg elsker så meget. Mit lille skønne pæontræ er flankeret af den smukke tulipan Blue parrot - et syn jeg ynder at nyde fra hængekøjen.....og i dag syntes jeg I skal være mede til at nyde den første knop i år der er lige ved at springe.
 
Pæontræet frøs desværre  en del tilbage i vinter og jeg måtte klippe nogle døde grene helt af  - men til trods for det så er der til min glæde  i alt 7 smukke knopper på træet der venter på lyserøde-juni ;0)

Mange tørreog visne  grene måtte i starten af maj klippes af - men tænk sig
nu knap en måned senere er pæontræet klar til at blomstre.




For foden af blue parrot er min orange nellikerod også begyndt at blomstre
 -  i smuk kontrast til det lilla.



tirsdag den 30. april 2013

Udekøkkenet.........


 .........er klar til sæsonen - nu venter vi bare på varme så vi har lyst til at sidde derude og evt. bage en pizza på grillen. I zink potten ved siden af håndvasken har jeg plantet en hvidløgspurløg jeg faldt over for nogle uger siden i Bilka. Den både dufter og smager dejligt så mon ikke den hurtigt bliver populær til madlavningen.
 
Orange tulipaner og martsviol pynter op i aften solen....og bare duften fra violerne kan få verden til at stå stille mens man bare nyder.......

......og i morgen er det MAJ og godt for det for april var ikke noget at råbe hurra for ihvertfald ikke hvad varmegrader angår :

April forlænger kulden fra marts
Vi skal formentlig 25 år tilbage for at finde en april så kold som i år.
April er ved at rinde ud. Og på grund af et par usædvanligt kolde uger i starten, ender månedens middeltemperatur omkring 5,5°C.
"5,5°C er 0,2°C under 1961-90-klimanormalen og hele 2,0°C under 2001-2010 dekade-gennemsnittet", fortæller klimatolog Mikael Scharling.
"Holder de 5,5°C, skal vi 25 år tilbage i tiden, til 1988, for at finde en april, der temperaturmæssigt tangerer denne måned", tilføjer han. kilde DMI









tirsdag den 14. august 2012

De "ukurante"......


.....altså de farver der ellers ikke ses ofte i min have, må nok siges at være orange og gul.

Farveholdningen er jo ellers overvejende lyserød, lilla og hvid, men hist og her hen over året er der alligevel nogle uundværlige i de mere flammende farver der gør glad og tvinger smilet frem når de lyser op i sommervarmen.

Her er det en orange nellikerod jeg lige har fået af en bekendt der alligevel skulle grave op - den står her smukt sammen med den smukke hvidstribede græs "Overdam".

Den gule jordskok stod i haven da vi overtog  og her den står der endnu på sammested halvvejs indeunder syrenen......den gør glad.

....og så er der selvfølgelig de orange røde solhatte........lige nu er det Hot Summer der er sprunget ud - den er skøn orange når den springer ud og bliver så med dagnene mere og mere flammende rødorange......virkelig en smuk solhat til flammebedet hvis man har et sådant.








mandag den 27. februar 2012

Selvfølgelig.......


.........fristes jeg helt til at sige :0)

 -  det blev en Ecinacea der løb med sejren i X-faktor konkurrencen for blomster.

Desværre blev det ikke min egen "Augustkönigin" herunder der der løb med sejren, men det bliver dog i familien ;0)



Vinderblomsten er den smukke orange Echinacea "Hot papaya" skudt af Kristin. Læs her Anne´s lille interview med Kristin og nyd det smukke billede.

"Hot papaya" har jeg ikke selv i haven.......måske jeg skulle overveje at plante den sammen med min egen  "Hot Summer"  det ville nok ikke være et helt dårligt match.

Hjertlig tillykke med den flotte præmie Kristin - med den i hånden kan drømmene rigtig tage fart de kommende måneder. 



lørdag den 17. september 2011

Benved......


..........klædt i varme glade farver, der får én til at drømme sig en tur til Mexico.

Se lige hvad min opstammede Benved  byder på lige nu........ de uforlignelige frugter åbner sine fire lyserøde klapper og danser rundt med de orange klædte kerner. Frugterne er meget smukke og iøjnefaldende men giftige som resten af planten.....men hvad gør det når det nu synet er så smukt.

Bladene er så småt ved at indtage efterårspragten og bliver mere og mere røde for hver dag der går. September i sin smukkeste dragt.


Mens de danser rundt under bladene, i deres lyserøde og orange kjoler, går jeg og overvejer at køre ud og købe bare lidt flere forårsløg .......for dem kan man vel ikke få for mange af :0)




På Opfordring fra søde Fru Friis - here you are :0)

Benved "Euonymus Planipes"

fredag den 15. juli 2011

Coneflower mania.......


Kan du virkelig snart have plads til flere af disse skønheder spørger jeg mig selv hver gang jeg på ny bliver forelsket i en af de mange nye hybrider der dukker op på markedet.

.......og hver gang lyder det rungende svar inde i mit hovede: JA!!!!

Hvor der er hjerterum er der husrum lyder en gammel dansk talemåde.........og hjerterum det har jeg bestemt når det drejer sig om Ecinacea Purpurea eller Coneflower som den kaldes i USA......så må opgaven bare være at finde haverum til at plante i..

Det lykkes som regel at finde et lille plet der bare ikke kan undvære en solhat.......og som I ser her under mine Solhatte er der er allerede flere nye på ønskelisten for næste år :0)

Coneflower betyder kegle- eller kogleblomst og når man kigger på solhattenes gigantiske midte forstår man navnevalget.......måske især når den smider blomsterbladene og står som en flot kegle/kogleformet frøstand vinteren igennem

Her er det Echinacea Purpurea "Raspberry Truffle" der er flyttet ind...........den er, syntes jeg selv, meget speciel i farven, men faktisk vinder den ved selvsyn. Den changere fra en smuk orange i udspring over i en mere speciel lakserose farve senere....

Måske ikke lige min farve, men når den står henne ved hængekøjeøen og lyser op sammen med den falmede orange røde hængekøje så kunne det faktisk ikke være mere perfekt.




lørdag den 9. juli 2011

Echinacea purpurea......

..........nu står de som små fantastiske kunstværker rundt om i bedene og i år folder knopperne sig ud tidligere end de plejer - hvilket jo har været meget kendetegnende for 2011, stort set alt har været tidligt på den....... da vinteren endelig slap sit tag - håber ikke det hele også slutter tidligere end det plejer :0)



Her er det "Hot Summer" der er begyndt at lyse op i bedet ved siden af Anis isob og snebolle busken. Snebolle buskens blade vil til efteråret få den sammen lækre brændte orange farve som solhatten - hvilket lige anes på billed nr.2 herunder........et enkelt blad har indtaget lidt orange-brunt allerede . Solhatten blev noget højere end beregnet, så den står desværre lidt klemt.....så en flytning kommer nok allerede på tale til efteråret.






Strawberry Shortcake købte jeg sidste år hos Staudefeen, en netplanteskole jeg er meget, meget glad for og kun kan anbefale - Purpurpursolhatten blomstrede desværre ikke sidste sæson så jeg har været spændt på udfaldet af den lige siden...........nu har den foldet sig ud med de lækreste lime og gulgrønne farver der efterhånden vil bliver mere og mere sartlyserøde.......mums :0)




Hvis I skulle være det mindste i tvivl så er purpursolhatte mine absolutte yndlige............man kan simpelthen ikke have et staudebed uden purpursolhat - eller kan man ??????
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...