Kun få dage har jeg været væk og alligevel står haven næsten som fremmed for mig da jeg kom hjem igen i går. Utroligt hvad sol og varme kan gøre så hurtigt.
Mange af mine tulipaner er nu sprunget ud..........hold da op jeg blev overrasket - de svovlgule anemoner står smukt med kærmindesøster og de nye fosteriana tulipaner Orange Emperor jeg satte i efteråret, vibeæggene under æbletræet har foldet sig ud og står som smukke nikkende påskeæg og glæder mig helt vildt.
Ved indgangen står narcissen mount hood i krukke og changerer så smukt med mine gule Purissima tulipan og oven dem er duft snebollen ved at springe ud...........nu vil jeg have sandaler på og en tur ud i blomsterfloret.......min niece der er på ferie vil ud på den gule gynge så mon ikke vi får noget tid til at gå med at skubbe og synge :0)
Rigtig god Påske til jer alle :0)