Min lille have er mit fitnesscenter - der er åbent 24-7 årets 365 dage. Altid med en mulighed for at få rørt havemusklerne . Velkommen til - jeg sætter stor pris på dit besøg og håber du føler dig hjemme her blandt havetrivialiteter og årstidsnormaler..... måske du endda får lyst til at plante en staude hos dig selv eller lægge en kommentar hos mig, det ville glæde mig meget - så: Carpe Rutila

GRIB SPADEN - Venlige have hilsener Dorthe alias: Frøken Solhat / IG: glimpses_and_moonlight
Viser opslag med etiketten Møllesten. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Møllesten. Vis alle opslag

lørdag den 30. april 2011

Møllesten og buksbom.





I mit lille nye bed som jeg anlagde sidste forår trives planterne. Hvidt og svovlgul springer ud og harmonere netop som jeg havde forestillet mig det. I bedet, som jo ikke er voldsomt stort har jeg også plantet buksbom for at få lidt grønt og frodigt i vinterhalvåret.

Jeg har plantet en lille buksbom i hullet på en møllesten som jeg var så heldig at få af en kær kollega for et års tid siden. Planen er nu at buksbommen med tiden skal blive til et lille opstammet træ der står midt i den smukke mosbegroede møllesten. Inspirationen fik jeg tidligere på året her hos Jørn i hans helt unike univers af grønt, frodigt og formklippet.

I bedet er der bl.a vintergækker, balkan anemoner, tulipaner, narcisser, prydløg,  løjtnantshjerte, liljekonval, digitalis, pæoner, kvæsurt, solhatte, violfrøstjerne, høatanemoner, blåkant og rosenkrave (et lille lyserødt indslag :o). Jeg glæder mig til at følge udviklingen hen over året og vil så nat levkøj og vellugtendeaftenstjerne til bedet også.

Nu vil jeg ud og klippe mine roser....godt nok lidt sent med dog - jeg har simpelthen ikke nået det endnu og jeg kan desværre også se at der er et par stykke af mine engelske der ikke har været helt begejstret for vinterens favntag, så der må en kraftig beskæring til - desværre.


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...