Viser opslag med etiketten januargiveaway. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten januargiveaway. Vis alle opslag

søndag den 2. februar 2014

Vinder #4

Jeg skylder i DEN grad i vinder i den sidste januar-giveaway, men jeg har været lidt messe-ramt. Jeg var jo på AOH-messen med Trine og Jane, og det gik over al forventning...men mere om det på et andet tidspunkt. Nu til vinderen:

Vinderen er Lise N, som skrev denne kommentar:

De er SÅ fine, Asli! Tænk at du "bare " laver sådan nogle! Jeg har ingen hjemmeunifirm, bryder jeg mig ikke så meget om men noget varmt på fødderne er et MUST for mig, da de ellers fryser! Gid søndag!

En rigtig skøn kommentar, som lige fik mig til at tænke mig om engang: Nå, ja. Vi er jo alle forskellige.

Lise, send mig din adresse på aslisorup@gmail.com, og så kan vi også lige aftale, hvilken farve de sidste bobler skal have.

søndag den 26. januar 2014

Januargiveaway #4

Alting har en ende - også frøkenen & baronens store januargiveaway. Men vi slutter blødt af med et par hæklede sutsko med bobler. Dem, jeg udlodder, er lidt anderledes end dem, du kan se herover, for jeg er løbet tør for den rustrøde garn - til gengæld kan vinderen selv få lov at vælge, hvilken farve de sidste bobler skal være.

Sutsko eller uldne sokker er en del af min hjemmeuniform, som i øvrigt også består af et par oversize jens-lynere med gylp und alles. Lad mig bare sige, at det helt klart er sutskoene, der trækker looket op.

Sutskoene kan vindes ved at skrive en kommentar herunder, og hvis du har lyst til at dele et par ord om din hjemmeuniform, er du velkommen til det, men der er ingen tvang.

Vinderen finder jeg fredag d. 31. kl. 20 (ca).


lørdag den 25. januar 2014

Vinder #3

Wow, hvor var der mange skønne kommentarer til den tredje giveaway. 100 var der med i opløbet om Store slubbert, hvilket var ret vildt (og fedt!).

Nå, men vinderen blev Line med denne kommentar:

Hvis jeg er så heldig at vinde, er der ingen tvivl om at min store søn på 4 år skulle have ham.. Han har nemlig mødt ham (eller måske en magen til) - ude hos Fox og Jane i deres butik og det var kærlighed ved første blik, og han blev lidt trist over at Store Slubbert ikke kunne komme med hjem... Så der er ingen tvivl om at han ville gøre stor lykke og få et særdeles godt hjem - skulle vi være så heldige at han flyttede ind hos os...

Der bor nemlig ganske rigtigt en anden slubbert hos Trine og Jane. Men han må hellere blive der.

Den fjerde og sidste giveaway i denne omgang kommer på i morgen formiddag.

søndag den 19. januar 2014

Januargiveaway #3

 
Nu er vi godt i gang med januar måned, og det er tid til den tredje giveaway. Vi er også nået til en lidt større giveaway - nemlig Store Slubbert, som er en skaldepande, jeg hæklede for et par år siden. Han har tidligere pyntet i min stue, men nu vil han gerne ud i verden.

Han er en ordentlig krabat på over 40 cm i højden, så han kan give gode kram til dig eller et barn, du kender. Skriv en kommentar herunder, hvor du fortæller, hvem der skal have ham, hvis du vinder. Så finder jeg en vinder fredag d. 24. kl. 20 (ca.).

Du kan i øvrigt se flere skaldepander HER.


lørdag den 18. januar 2014

Vinder #2

Jeg er (lidt sent) på banen med anden vinder i den store januar-giveaway. Det blev kommentaren fra Your English Teacher, der løb med nettet. Den lød sådan her:

Der var mange højdepunkter sidste år med masser af workshops, men et tilbagevendende højdepunkt er strikkeklubben på jobbet, Flittige Hænder, hvor opskrifter, projekter, problemer deles og løses på tværs af alder og faggruppe - det er et højdepunkt hver gang!

En fin kommentar som virkelig viser glæden ved kreative fællesskaber. Send mig din adresse i en mail til aslisorup@gmail.com, og jeg sender din gevinst til dig.

Næste giveaway i rækken kommer på i morgen formiddag.

søndag den 12. januar 2014

Januargiveaway #2

Anden giveaway i denne her omgang er et stofnet til strikkeren, der har alt. Det skal retfærdigvis nævnes, at nettet er brugt et par gange i forvejen, for jeg lavede det nemlig i anledning af strikkefestivallen på Fanø.

Strikkefestivallen var en af de helt store kreative oplevelser for mig sidste år pga. det kreative togetherness, jeg oplevede sammen med de andre blogpiger, jeg var afsted med. Det gør mig glad at tænke på det.

For at vinde nettet skal du bare lægge en kommentar herunder, hvor du skriver, om et af dine kreative højdepunkter sidste år. Det kan være, du også var på festival. Eller måske lærte du endelig at hækle efter diagram? Måske fik du en ny symaskine? Stort eller småt - det er lige meget.

Jeg finder vinderen fredag d. 17. kl. 20 (ca.).

VINDEREN ER FUNDET.

lørdag den 11. januar 2014

Vinder #1

Den første januar-vinder er trukket, og det blev Cecilie, som lagde denne skønne kommentar:

Ååh men jeg skal jo lære at strikke! Og hækle. Og arbejde med læder, kan jeg mærke, nu jeg ser din lækre nøglestor. Og lave fotoalbums på computeren. Og tegne lidt mere igen. Og at lære nogle flere syteknikker, er strengt nødvendigt! Og så skal jeg opfinde 4 ekstra timer i døgnet. Og måske arbejde lidt med anerkendelsen af egne begrænsninger;-)

Hvis du lykkes med det der med de fire ekstra timer, så tror jeg, vi er nogle stykker, der gerne vil høre om det.

Nå, men tillykke til Cecilie (send din adresse i en mail til aslisorup@gmail.com), og tusind, tusind tak til alle jer andre, der skrev om jeres kreative nytårsfortsæt. Det var rigtig sjovt at læse om. Næste januargiveaway kommer på i morgen kl. 10.00.

søndag den 5. januar 2014

Januargiveaway #1

Så er vi i gang! Første ting, jeg giver væk er en nøglesnor i kernelæder. Stroppen er lukket med tre nitter, som er hjembragt fra selveste New York(!).

Læderarbejde er noget af det, jeg gerne vil arbejde mere med i 2014 - især efter jeg fik opgraderet lageret af værktøj til Mr. Astor aka. svingarmsmaskinen til jul. Der skal simpelthen trykkes trykknapper i ALT i 2014!

Læg en besked herunder, hvori du skriver, hvad dit kreative nytårsfortsæt er. Vil du også arbejde i læder? Vil du lære at hækle? Strikke? Sy ryatæpper? Hvadhvadhvad? Jeg er meganysgerrig - tænk, hvis der ligger en ny og spændende hobby, der bare venter på, jeg opdager den.

Jeg finder en vinder på fredag d. 10. kl. 20.00 (ca.).

VINDEREN ER FUNDET.

fredag den 3. januar 2014

Opvarmning

Altså, ikke den slags opvarmning, vel? Jeg er ikke gået hen og blevet motionist i anledning af nytåret. Nej, det er opvarmning til noget ganske andet:


Jeg valgte jo at udskyde min adventskalender, fordi der var så mange skønne giveaways i Blogland i december. Men NU kommer den!.....Eller i hvert fald lige om lidt. Hver søndag i januar kommer der en ny giveaway her på bloggen med noget, jeg har lavet. Det kan være stort, det kan være småt, det kan være nyt og det kan være lidt brugt, men det er alt sammen lavet med hjertet. Giveawayen kommer på hver søndag formiddag og vinderen trækkes den efterfølgende fredag aften. Den første bliver skudt i gang på søndag, og jeg håber, I vil være med!

Topscorere den seneste uge