Freestyle-strik

Jeg følger rigtig mange dygtige strikkere på Instagram (@aslisorup er mit brugernavn), og en del af dem designer selv de fineste ting. Det gav mig blod på tanden i forhold til at prøve at designe mine egne modeller til pigen. Jeg er jo vant til at finde på hæklede ting selv, men strik er så meget sværere end det. Der er for det første det med strikkefastheden og så er der det med lige at finde ud af, hvor mange masker man skal starte med. Men jeg har fået lavet to modeller, som jeg faktisk er blevet godt tilfreds med. Der er plads til forbedring, bevares, men det er fedt at gøre sig nye erfaringer med garn.

Begge modellerne er strikket i Merci fra Filcolana. Det er en uld/bomuld-blanding med lang løbelængde, så både cardiganen og vesten er strikket af 100 gram garn.

Cardiganen er strikket nedefra og op. Næste gang vil jeg prøve at strikke oppefra og ned. Det tror jeg er nemmere at overskue, og det er nemmere at rette størrelsen til, hvis det skrider lidt.

Vesten har rib i siderne, men næste gang jeg strikker den, vil jeg lave nogle omgange i glastrik hele vejen rund, så den får rullekant hele vejen rundt forneden.

Det er rigtig sjovt at strikke efter egne ideer. Det er jeg bestemt ikke færdig med.

Gittes fine flodheste

Herhjemme går alt stadig op i hus og flytning. Jeg har ikke strikket eller hæklet i 1½ måned - siger og skriver 1½ måned! Nu hvor det værste rysten på hænderne og delirium har lagt sig, kan jeg i stedet glæde mig over, at andre har gang i garnet stadigvæk. F.eks. fik jeg en mail fra Gitte, som har købt min opskrift på Vivi og Vincent hos Fox og Jane og videreudviklet på den. Hvor blev jeg bare glad for den mail!

Her kan I se Gittes flodheste:

Fra højre mod venstre er det Frk. Viola, hendes søster Beate, deres lillebror Pelle og deres fætter Filip.

De har hver deres fine lille historie, og det er lige efter mit hjerte. F.eks. Beates historie: "Så kom Beate, Violas søster på besøg. Og det er da dejligt at se hvor glade de to søstre er for hinanden. Men personligt finder jeg nu Beate en kende anstrengende: een ting er at hun går til ballet hver torsdag, fint nok, men at hun ikke kan gå i andet end tylskørt og balletsko fordi hun " som udøvende kunstner altid må have mulighed for at øve sig", det er måske lige i overkanten?! Og så har jeg allerede fjorten gange hørt hende fortælle "at Daisy ofte kigger forbi og øver med kompagniet!" Nå, Viola er glad og så må vi andre bære over....".

Tak for mailen, Gitte!

Og hvis du også vil hækle flodheste, kan opskriften findes HER. Husk, at opskriften altså kun er på Vivi og Vincent, men du er mere end velkommen til selv finde på flere flodheste ud fra den.

Kursus i mønsterkonstruktion

Det har været den vildeste weekend! Jeg har nemlig været på kursus i mønsterkonstruktion hos Nanna og det var SÅ fedt. Jeg har ønsket at lære om mønstertilskæring i årevis, men den slags kurser hænger ikke på træerne (i hvert fald ikke til hobbysyersker som mig), så tilbuddet kom som sendt fra himlen.

Man kunne frit vælge blandt grundmønstre i bukser, jakker, kjoler og nederdele, og selve øvelsen bestod så i at få lavet den perfekte grundmodel til sin egen krop under kyndig vejledning fra Nanna. Jeg valgte at arbejde med en grundmodel til en kjole i strækstof og endte med et mønster, som jeg ved, jeg kommer til at arbejde videre med i forskellige varianter i årevis. Derudover nåede jeg også næsten at lave et mønster på en body-con kjole - altså en kjole, som laver en optisk illusion, der får en til at se slankere ud (og det kan vi meget godt lide!). Her kom de små grå virkelig i omdrejninger, for der skulle rykkes meget rundt på det eksisterende mønster.

Så hvad får man konkret ud af sådan en weekend? For det første når man at få fornemmelse for, hvordan et snitmønster er bygget op, og hvordan man kan rette på det. For det andet får man selvfølgelig det færdige grundmønster med hjem, så man kan sy mange flere modeller med udgangspunkt i det. For det tredje fik jeg personligt en oplevelse af, at det ikke nødvendigvis er min krop, der er forkert, når jeg har svært ved at finde tøj i butikkerne. Den er bare anderledes end grundformen, men dog ikke mere, end at det kan rettes til, så man faktisk kan lave en tøj, som sidder godt. Alle tre ting har givet mig mod på at lave meget mere (og meget vildere) tøj til mig selv - og jeg glæder mig til at komme i gang. Hvis du også har fået mod på at lære om mønsterkonstruktion, så kan du læse mere HER.

Herunder er der lidt billeder fra weekenden:

Et af mønsterkonstruktørens vigtigste værktøjer: tape!

Nanna demonstrerer, hvordan man finder ud af, hvor man skal udvide et ærme, der trækker.

Såååå lækker frokost.

...tiltrængt energi til hjernen.

Mit færdige grundmønster. Yay!

Der er ingen færdige produkter med mine mønstre endnu. Men det kommer så snart, jeg har fået dem syet op.

Nye symærker

Postmanden har været her i dag med nye symærker. Jeg har jo mine frøkenen&baronen-symærker, men jeg synes ikke, de passer så godt til voksentøj - altså det tøj, jeg syer og strikker til mig selv - så nu har jeg anskaffet nogle til det formål også. De bestilt hos Scannex, hvor jeg også har fået lavet frøkenen&baronen-mærkerne - leveringstiden på de her var ca. 14 dage, men det kan vist variere lidt afhængig af hvilken farvekombination man vælger.

Jeg har valgt den helt brede model på 2,5 cm og 100 stk. koster 350 kroner.

Sarah Lund-projektet: Update #6

...eller "Hvis Sarah Lund var min kollega".

I dag har vi skudt Den stooooore Sarah Lund-konkurrence i gang på mit arbejde, og jeg er meget spændt. Både på hvem, der vinder, men så sandelig også på, hvem morderen er.

I løbet af den forgange uge har jeg strikket en ekstragevinst under overskriften "Hvis Sarah Lund var min kollega". Den ser sådan her ud:

Forsiden. Jeg tænker, at der skal en kanin-pompom på toppen, men den har jeg altså ikke liget nået at få fat i endnu.

 Bagsiden.

Og et lille closeup.

Jeg fandt en opskrift her, som jeg så har rettet til, så den passede til garnet (Naturuld) og til P4-logoet, selvfølgelig. Det er lidt bredere end stjernemønsterets rapport, nemlig.

På mandag kulminerer det hele, og der bliver trukket lod mellem dem, som har gættet, hvem der myrdede Louise Jelby. Der arbejdes på, at det bliver Sarah Lund herself, der skal trække lod, og hvis hun kommer, så får hun sgu huen som tak. Hihi! Men med eller uden Sarah så har det været en sjov oplevelse at være med til.

Pacman-vest

Et af mine igangværende projekter er blevet færdigt. Det er en lille vest med Pacman på:

Den er str. 2 år. Det er (igenigenigen) Bertram, jeg har brugt som grundmodel. Den er strikket i Kauni, Tvinni (dobbelt garn) og Louises plantefarvede (g)uld.

Jeg fandt et pixelleret billede på Google af Pacman figurerne og derudfra tegnede jeg mønsteret så det passede med antallet af masker. Men hvis jeg skal strikke den igen, tror jeg, jeg vil brodere øjnene på de små spøgelser i stedet for at strikke dem. Det var lige rigeligt, at skulle håndtere fire forskellige tråde.

En gul knap, der ligner en prik. Og så er der dobbelt rib i bund, hals og ærmer i stedet for retstrik.

Designskolens sommermarked

Tak til Mille for tippet om, at Kunstakademiets Designskole holdt sommermarked i dag. Jeg var meget begejstret, da jeg læste det, for det er aldrig lykkedes mig at komme til deres julemarked, så endelig kunne jeg blive kompenseret. Jeg tvivler dog på, at Bank-Michael er ligeså begejstret. Men kære Bank-Michael, du må prøve at forstå, hvor mange ting, jeg IKKE købte, og det var sandelig også en overvindelse.

Tegninger til væggen af My Buemann. De kan også anskaffes her.

Samme kunstner har tegnet en fin lille pamflet, som hedder Sadness is so sad.

Keramik-skåle af Helle Nissen. Den forreste er en del af en serie, som er formgivet efter kolorte fra Amager Fælled.

Ruby Baby fingerring. Med sin rå enkelthed kunne den hurtigt blive en favorit.

Historiske hæklerier af Maja Håndarbejdsom. Se lige de bittesmå detaljer. Så sejt!

Sej tape til fremtidige pakker.

Mit nye hjem #1

Dele af mit hjem har fået nyt look, så jeg går rundt og synes, at jeg har fået en ny lejlighed. Stuen er næsten færdig, men inden jeg viser det frem, kan I lige få et glimt fra min nye entre.

Sådan her så det ud før:

Det er et meget lille rum, så det er svært at tage gode billeder af det.

Det ser sådan her ud nu:

Muuto Dots og Signe Schjødts All that clay knager i skøn forening - synes jeg i hvert fald. Der var i virkeligheden lidt for mange Dots, men jeg nænnede ikke at lade dem ligge i en æske, så den ene sidder over døren ind til køkkenet og som sådan mest til pynt.

Re: Ikea #2 (med DIY)

Med hjælp fra mine forældre, er jeg i gang med at lave nogle ændringer i indretningen af min stue (I får mere at se, når det er færdigt). Et af de nye møbler er en Ikea-skammel, som jeg har lavet lidt ændringer på.

Det er en Mammut-skammel til 39 kr. fra Ikeas børnemøbelsortiment. Jeg synes, de er helt vildt søde, men for at gøre den lidt mere voksen har jeg forsøgt at lege lidt med overfladen ved at give den et hæklet betræk. Jeg har hæklet det med Zpaghetti fra Tante Grøn i Odense. Det er nemt. Man gør sådan her:

Du skal bruge:

Mammut-skammel fra Ikea.
Zpaghetti-garn (ca. ½ rulle).
Hæklenål i passende størrelse - i dette tilfælde en 10'er.
Pladevat.

Betrækket hækles sådan her:

1. 6 fm i en magisk ring (6).
2. 2 fm i hver fm hele vejen rundt (12).
3. *1 fm, 2fm i næste fm* x 6 (18).
4. *2 fm, 2fm i næste fm* x 6 (24).
5. *3 fm, 2fm i næste fm* x 6 (30).
6. *4 fm, 2fm i næste fm* x 6 (36).
7. *5 fm, 2fm i næste fm* x 6 (42).
8. *6 fm, 2fm i næste fm* x 6 (48).
9. *7 fm, 2fm i næste fm* x 6 (54). Herefter skulle det gerne se sådan her ud:

Så fortsætter man sådan her:
10+11. 54 fm (54).
12. *7 fm, hækl 2 fm sammen (tag ind)* x 6 (48).
13. *6 fm, hækl 2 fm sammen (tag ind)* x 6 (42).

Så er du færdig med hækledelen. Bryd garnet - husk at efterlade en lang ende til syning (ca. 1½ m). Hæft den ende, der er i midten af arbejdet.

Klip tre cirkler i pladevat med 30 cm i diameter.

De skal neden under det hæklede betræk.

Så syer man betrækket sammen på bagsiden af skamlen. Stram godt til og sørg for at betrækket slutter tæt ind til benene.

Sådan her ser det ud bagpå, når man er færdig.

Et voila. Klar til at smække stængerne op eller klaske bagdelen i sædet.

God fornøjelse.

Videreudvikling

Der var engang for lææææænge siden, at Line bestilte en sløjfekjole til sin datter. Det er faktisk lidt pinligt hvor længe, det er siden. Men jeg var lidt mættet efter Forårsmarkedet, så det var svært at tage sig sammen. Men så fik jeg en ide til at ændre udtrykket lidt, og pludselig var det ikke svært at få den gennem maskinen.

Jeg synes selv, den er blevet ret fræk i versionen med striber i stedet for sort på sløjfen og ribberne. Jeg håber at Line - og ikke mindst Ester - er enige.

Bringing colour back: Vaser i slikfarver

Tænk at man kan bo et sted i syv år og egentlig synes meget godt om det, og så en dag vågne op og tænke: "Her er alligevel rimelig beige!". Der skal mere farve ind i min stue - og det kan næsten kun gå for langsomt. Det kommer til at foregå ved, at der løbende bliver skiftet lidt ud i mit pynt og dims. På et julemarked på Frederiksberg for snart to uger siden købte jeg således to af Thora Finnsdottirs vaser og de er nu med til at pifte lidt op og bekæmpe vintermørket en smule:

Jeg fik et rigtig godt tilbud på de to vaser, så jeg gad ikke at vælge mellem dem, og jeg synes de passer så fint sammen. De bliver ekstra fine til sommer med friske blomster i.

Maskebillederne på væggen er tegnet for snart mange år siden af et sæt tvillinger, jeg kender.

- Jeg beklager billedkvaliteten, selvom klokken ikke er mere end 14.30 er lyset forsvundet for i dag. Godt det snart er vintersolhverv!

Jeg tester lige...

...et nyt look.

Så bloggen ser i hvert fald sådan her ud et par dage, indtil jeg har besluttet mig for om jeg kan lide det.