KnitWork 2016

Hvad har Fanø, Todbjerg, Saltum og København til fælles? De har allesammen en strikkefestival. I København hedder den KnitWork, og den løber af stablen denne weekend. Den begyndte sidste år, men der deltog jeg ikke, fordi pigen lige havde haft sin allerførste fødselsdag og barselsboblen var førsteprioritet. I år VILLE jeg afsted. Nu har jeg så deltaget i 1½ dag, og jeg er lidt overvældet over de mange indtryk. Men den gode nyhed er, at det fortsætter i morgen, så du kan godt nå at være med. Tjek programmet ud HER.

Herunder kommer en masse billeder og nogle løse betragtninger.

Der er virkelig gjort meget ud af standene. Hver enkelt stand har sit eget lille hus (som man f.eks. kan se på billedet herover), og det ser bare rigtig fint og anderledes ud i forhold til alle de andre messer og festivaller, man kan besøge. Og butikkerne, der har stande på messen har alle virkelig lagt sig i selen for at lave smukke og indbydende indkøbsmuligheder til de besøgende.

Fox og Janes stand, hvor mine tykke dyr er med. Jeg benyttede mig af deres messetilbud på Knitpro-pinde.

Garnselskabets stand er exeptionelt fint indrettet og byder på mange fine ting. Men det er også et samarbejde mellem en perlerække af dygtige kvinder.

Biches et Bûches var et nyt bekendtskab for mig, men jeg kunne lide, hvad jeg så. Deres stil er, trods deres franske bopæl, meget nordisk og enkel. Og så havde de nogle sindssygt lækre garner med.

Tusindfryd og Stine Hoelgaard deler en stand, og jeg havde godt nok lidt svært ved at kæmpe mig igennem mængden af garnhamstrende kvinder, men det lykkedes til sidst. Jeg købte en rigtig lækker opskrift på en trøje til barnet og så lidt strikkegrej til mig selv.

Rauna havde fundet på noget sjovt! På hendes stand kan man nemlig få sig en strikkerelateret tatovering. Bevares, den er midlertidig, men det kan jo være, at den er med til at give nogen modet til at gå all in. 

På Woolspires stand gik snakken om strikkeprøver og garnkvaliteter. Her er det Trine og Thea.

Når benene er blevet trætte under vægten af ens indkøb, kan man sætte sig ned og strikke. Og det er der mulighed for mange steder på festivallen. Det er rigtig godt tænkt, at der er så mange steder, som indbyder til at sætte sig ned, strikke og falde i snak. For mig er det en væsentlig del af det at gå på strikkefestival, at man møder nye mennesker og snakker lidt om strik. Man behøver ikke gå derfra som hjerteveninder, men man mødes og deler sin passion for garn, strik og hækling ved at beundre hinandens igangværende projekter. Andre festivaller, jeg har været på, at måske nok haft borde og stole, men der er nu mere stemning over en samling loppefunds-stole, en europallekonstruktion og en bunke fatboys.

Forplejningen er god. Jeg fik mig en lækker boks med forskellige salater og et grillspyd til frokost. Og selvom vi garn-aficionados jo dybest set kan leve af uld og retmasker, så er det nu alligevel rart, at der er kælet lidt for maden også. Der var også kage, men den glemte jeg helt at afprøve. Temmelig atypisk for mig, så det må vist være et mål for i morgen at afprøve.

Der er en række interessante foredrag og workshops. I går deltog jeg i en workshop om at leve af sin passion. Det er ikke fordi, jeg har tænkt mig at opgive mit dayjob sådan lige med det første, men derfor kan man jo godt søge inspiration til at optimere sin lille nebengeschæft. Og det var lige hvad det gav: masser af inspiration og ideer til at tænke nyt. I dag hørte jeg et tankevækkende foredrag om strikkens positive indvirkninger på psyken (og fysikken). Jeg havde jo nok på fornemmelsen, at jeg bliver til et mere medgørligt menneske, når jeg har mulighed for at strikke, men det var da rart at få det bekræftet. Workshops'ne og foredragene fortsætter i morgen og det er også muligt at købe billetter på dagen.

Uldtot

Der Mann holder farsel, og man skulle tro, at det ville give mig rigeligt tid til at færdiggøre projekter og skrive om dem på bloggen. Men nej! Eller dvs. det er mest det sidste, det kniber med, for jeg får sådan set både strikket og hæklet.

Et af de projekter, der har været færdig et stykke tid er Uldtot fra den fine bog Uldværk. Jeg har strikket den i dobbelt garn fra (g)uld - en tråd alpaca og en tråd lammeuld, som er fuldstændig tone-i-tone. Jeg synes, den farve er så smuk.

På trods af strikkeprøve er størrelsen skredet en anelse, og trøjen er nok nærmere str. 1½ end 1 år, som jeg satsede på. Men pyt med det, den kommer bare på lager indtil næste vinter.

Fin fletning langs raglan'en.

Objekt

For noget tid siden så jeg ovre på Instagram, at strikkekunstneren Stine Leth søgte strikkere til et projekt, hun var i gang med. Jeg har fulgt Stine gennem et stykke tid, og jeg var fascineret af hendes stil, som er totalt uden for boksen i forhold til de gængse strikkekonventioner. Det havde jeg lyst til at prøve selv. Jeg skrev til Stine og bad om instrukser, og for en relativt inde-i-boksen-strikker som mig, var den skræmmende melding: "bare strik løs". Det føltes lidt ligesom fristil i folkeskolen. Når emnerne er givet på forhånd, sukker man efter friheden, men når man så endelig får den, så er den faktisk også en begrænsning. Jeg tog lidt tilløb, men da jeg fik fundet kassen med restegarn frem var det som om, det gav sig selv. De første dele blev hæklet og så har jeg strikket dem sammen til sidst. Og når man først vender sig til friheden, så er det faktisk ret sjovt at strikke uden regler. Det gav mig faktisk mod på et par teknikker, som jeg har lyst til at udforske lidt mere inden for konventionerne også.

I skrivende stund mangler Stine ikke flere objekter, men du kan følge projektet på hendes Instagramprofil (@stinelethdk). Måske får du også lyst til at strikke uden regler?

Mit objekt er nok mest i kategorien "mere sjælden, end køn", men det har faktisk også sin meditative styrke at strikke uden at skulle tænke så meget på skønhed.

De her hæklede snore i luftmasker, der er strikket ind i objektet, synes jeg giver en flot effekt. Især i det her flamé-uldgarn.

Bodykjole x 2

Da jeg fik det nyeste Maries Ideer ind af døren, var det lidt som at vinde i lotteriet. Deri var nemlig opskriften på både en hæklet flamingo fra Edvards Menageri (yay!) og bodykjolen fra Knitting for Olive, som jeg har haft på strikkelisten, siden hun viste den på instagram første gang. Totalt god oplevelse.

Jeg kastede mig derfor ud i bodykjolen til pigen, og den er bare rigtig sjov at strikke. Hulmønster er en af mine favoritter, og så var det sjovt at prøve teknikkerne, som fik skørtet sat sammen med bodystockingen. Der er dog et par ting ved opskriften, som jeg kunne have ønsket anderledes. Måske mest udtryk for min egen magelighed, men jeg ville bare elske, hvis der stod i opskriften, hvor mange masker, man har på omgangen efter diagrammet er strikket. Det ville spare mig for en tælletur. Og hvis der så yderligere bare stod i opskriften, hvor mange masker, man skulle tage ind (og måske endda med hvilket interval, så man ikke selv skulle regne det ud), så ville det være ren luksus. Det gør det ikke. Men jeg synes nu stadig, det var en god oplevelse at strikke den. Og resultatet er jeg også rigtig godt tilfreds med.

Jeg har strikket i Anina fra Filcolana. Det er en superwash merinould, som bare er rigtig lækker. Jeg købte garnet på Ærø sidste forår, da jeg stadig var gravid. Det er så hyggeligt at strikke i mine garnsouvenirs.

Knapperne købte jeg på AOH-messen i Rødovre. Det er perlemorsknapper, og de fanger den rosa farve så pænt, synes jeg.

Da jeg var færdig med pigens bodykjole, var der en sjat garn til overs, og jeg besluttede at freestyle en lille udgave til pigens Dukke.

Jeg har taget udgangspunkt i opskriften i bladet, men selvfølgelig tilpasset en hel del. F.eks. er mønsteret på skørtet noget anderledes, fordi der ikke var plads til hele rapporten fra den store model.

Freestyle-strik

Jeg følger rigtig mange dygtige strikkere på Instagram (@aslisorup er mit brugernavn), og en del af dem designer selv de fineste ting. Det gav mig blod på tanden i forhold til at prøve at designe mine egne modeller til pigen. Jeg er jo vant til at finde på hæklede ting selv, men strik er så meget sværere end det. Der er for det første det med strikkefastheden og så er der det med lige at finde ud af, hvor mange masker man skal starte med. Men jeg har fået lavet to modeller, som jeg faktisk er blevet godt tilfreds med. Der er plads til forbedring, bevares, men det er fedt at gøre sig nye erfaringer med garn.

Begge modellerne er strikket i Merci fra Filcolana. Det er en uld/bomuld-blanding med lang løbelængde, så både cardiganen og vesten er strikket af 100 gram garn.

Cardiganen er strikket nedefra og op. Næste gang vil jeg prøve at strikke oppefra og ned. Det tror jeg er nemmere at overskue, og det er nemmere at rette størrelsen til, hvis det skrider lidt.

Vesten har rib i siderne, men næste gang jeg strikker den, vil jeg lave nogle omgange i glastrik hele vejen rund, så den får rullekant hele vejen rundt forneden.

Det er rigtig sjovt at strikke efter egne ideer. Det er jeg bestemt ikke færdig med.

En elefant og en lyserød kanin

Ovre på Instagram så jeg nogen, der havde hæklet en ret fin elefantrangle, og den røg direkte ind på to-do-listen her hos mig. Ideen var bare for fin i al sin enkelhed.

Da jeg gik ind for at købe opskriften, fandt jeg ud af, at der var mange andre fine varianter til salg. Så den lille kanin røg også i indkøbskurven.

Opskrifterne er fra Ravelry og designeren hedder Tjeempie. Hvis du søger på "Elephant rattle" dukker opskriften op, og derfra kan du komme videre til kaninranglen også. Opskriften er, som navnet antyder, på engelsk, men den er ret simpelt bygget op, så jeg vil mene, at den er nem at oversætte, hvis man ikke forstår engelske hækletermer.

Ifølge opskriften skal der bruges tykt bomuld og nål nr. 3½, men jeg har lavet mine rangler med Cotton 8 fra Hjertegarn og nål nr. 2. Det betyder, at ranglen bliver ca. halv størrelse af de 15 cm, der fremgår af opskriften. Men det tror jeg egentlig kommer til at fungere meget godt til små babyhænder.

Gobler

Tre små hæklede gobler har set dagens lys. De to af dem er til en veninde og den sidste bliver herhjemme. De tager ingen tid at hækle og det er meget sjovt at give dem forskelligt udtryk med hatte og blomster osv.

Jeg har brugt opskriften fra Spruttegruppen, hvor den ligger tilgængeligt gratis. Bare husk de særlige regler for anvendelsen (ingen videresalg af gobler eller opskrifter). Spruttegruppen samler i øvrigt stadig sprutter og gobler ind til fortidligt fødte børn, så hvis du mangler nogen at hækle til er det et rigtig fint projekt at støtte. Der er mere information at hente på deres hjemmeside.

Ærø 2015

Min fødsesldagsgave fra der Mann var en tur til Ærø, og vi var afsted sidste weekend. Af en eller anden grund er vi (næsten) altid superheldige med vejret, når vi er på tur - også selvom vejrudsigterne op til er lidt tvivlsomme. Denne gang var ingen undtagelse. Der var smuk, blå himmel, gule rapsmarker og bølgende, grønne kornmarker så langt øjet rakte. Vi brugte weekenden på at køre øen tynd og vælge alle de små snirklede veje væk fra alfarvej. Det var helt perfekt. Hotellet var med halvpension, så vi fik ikke udforsket øen så meget kulinarisk, men et par frokoster ude blev det dog til. Og is, selvfølgelig!

Jeg fik (selvfølgelig) også kigget lidt på garn, og nederst har jeg skrevet lidt om de garnbutikker, jeg enten handlede i eller bare så på turen.

Lidt hækling blev også til på turen. Jeg arbejder på nogle flere tykke dyr til min lille zoo.

Vi boede i Marstal, som er en søfartsby.

Skjoldnæs fyr. Eftersigende opført højt nok til at de fortabte landsmænd i Sønderjylland kunne se lyset efter 1864.

Alpakaer, der græssede langs landevejen.

Søbygård er den fineste lillebitte herregård med vindebro und alles. Vi blev lidt overraskede over størrelsen, da den tonede frem mellem træerne...

Der skrives postkort til Bedste...som altid.

Ærøpandekager på hotellet. Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal beskrive dem... Men så har vi da prøvet det...

De små strandhuse i Marstal er nok Ærøs mest fotograferede huse, men de er altså også utroligt bedårende.

Søfartsmuseet i Marstal. Da jeg var på Ærø første gang for 5-6 år siden, havde jeg lige læst Carsten Jensens Vi, de druknede, og besøget på museet - og i Marstal generelt - gjorde stort indtryk på mig.

Frokost på Cafe Aroma på havnen i Ærøskøbing. Cafeen har også en isbiks, som sælger megagode is.

Voderup Klint.

Nå og så det der med garnet:

Der er rigtig mange af butikkerne med Ærøspecialiteter, som sælger garn af Ærø-får. Jeg købte dog ikke noget af det, fordi jeg alligevel syntes, det virkede lidt krads. Men smag og behag og tolerancetærskeler overfor den slags er jo som bekendt forskellige og andre vil sikkert elske den kvalitet.

I Ærøskøbing ligger der en kombineret garn- og dametøjsforretning i Søndergade 28. Jeg besøgte den ikke, så jeg ved ikke noget om udvalget. På hjørnet af Vestergade og Søndergade ligger der en papirbutik, som også har en afdeling med garn, som jeg dog heller ikke besøgte.

Uldgården i Bregninge har et stort udvalg af Hjelholt garner og nogle få andre mærker. Betjeningen er virkelig sød og imødekommende, og jeg faldt for en enkelt opskrift og et nøgle hvid supersoft uld fra Hjelholts uldspinderi på Fyn. Vi købte også et gråt lammeskind til rimelige penge.

I Leby ligger den mest regulære garnforretning, Fies strik. Hun har virkelig mange lækre kvaliteter bl.a. en del af Filcolanas garner, men også udenlandske mærker. Der er ikke noget i butikken, man ikke finder andre steder (såvidt jeg lige kunne se), men hvis man er garnhungrende på Ærø, ville det være mit bud på den bedste pusher. Fie er sød og frisk på en god snak om garn og opskrifter. Det er altid et plus i min bog. Jeg kom hjem med en pose fuld af Filcolana-garner, som jeg sagtens kunne have købt andre steder, men når jeg strikker i det garn, vil jeg tænke på vores dejlige weekend på Ærø.

Den unævnelige...

Den hæklede Kay Bojesen-abe har været her, der og allevegne siden før jul. Og jeg har altså også lavet et par. Så har jeg ligesom også den hæklemæssige skalp i bæltet og kan gå videre mod andre udfordringer. Aberne er lavet som gaver til et par af mine kolleger, som brændende ønskede sig et eksemplar.

 

Opskriften kan findes HER (vær opmærksom på de særlige regler, der er for brug af opskriften).

Dansemyggen Dagmar - den hæklede version

Lige siden jeg lavede min hæklede version af cykelmyggen Egon, har jeg haft lyst til også at prøve at lave Dansemyggen Dagmar, Hun har været lidt længe undervejs, fordi jeg flere gange måtte have en tænkepause til at regne ud, hvordan jeg fik lavet hende rigtigt. Det var bl.a. hendes kjole og især hendes hår, der voldte mig en del hovedbrud.

Men det færdige resultat er her:

Benene over kors og klar til piruetter....

Kjolens farve er et udtryk for min fortolkning. I bogen og filmen er Dagmars kjole orange - min hæklede Dagmar har en koralfarvet kjole på. Min oprindelige tanke var egentlig at hendes krop skulle have samme facon som Egons, men efter granskning af forskellige billeder af hende, kunne jeg godt se, at jeg var nødt til at give hende lidt talje.

Det tog mig lang tid at beslutte, hvad jeg ville med håret. På de fleste billeder har Dagmar løst hår og cykelkasket, men jeg tænkte, at det ville blive svært at lave pænt. Enkelte steder har hun imidlertid opsat hår, og det valgte jeg at lave på min Dagmar. Desværre kunne jeg kun finde billeder af hende fra siden, så det er igen min fortolkning af hendes opsatte frisure.

En lille tot hår stikker ud på den ene side.

Parfoto til ære for fotografen.

Endnu et tip - spar penge på garn

Man skal måske ikke friste svage sjæle, men på den anden side, synes jeg også, at det her er en ret spændende nyhed. De to driftige damer bag Fox og Jane har nemlig åbnet endnu en webshop. Garnladen.dk hedder den, og det er en outlet-side med ultragode priser på alt muligt forskelligt garn.

De skriver selv om siden: Vi sælger mærkevaregarn til Danmarks bedste priser. Vi kan tilbyde lave priser og hurtig levering fordi vi løbende opkøber store partier fra de førende leverandører i Skandinavien.

Dvs. at siden ikke har fast sortiment, men der er altid gode priser, og du kan tjekke dem ud HER. Udover det, så har Garnladen.dk mantraet "Bestil i dag - Strik i morgen". Det kan man da kun holde af, hva?