Pift til barnevognsselen

Vi har købt vores barnevogn brugt, og vi har været superglade for den. Den så nærmest ubrugt ud og desuden har det aldrig været min drøm at få en spritny vogn - den skulle bare være mørkeblå. Der fulgte også en barnevognssele med i købet, men den skænkede jeg ikke mange tanker, da jeg stadig var gravid og der var længe til, at den skulle i brug.

Da jeg fandt den frem fra gemmerne, så den imidlertid temmelig slidt ud i skråbåndet rundt i kanten. Det var helt mørt. Selve selen var der ikke noget galt med, og jeg kunne måske også have levet med det møre skråbånd, og så igen... På under en time fik den lige for 12 kroner pift, og det var helt skønt at få brugt symaskinen igen. Nu har jeg lyst til at sy endnu mere.

Liberty-look-alike-skråbåndet er købt lige HER.

I får lige de klassiske før/efter-billeder:

Før:

Efter:

Ej blot til lyst...

Mens jeg var gravid, blev der strikket som gjaldt det livet. Trøjer, veste og huer i forskellige størrelser. Men det var stadig lidt abstrakt, at der på et tidspunkt skulle komme et lille menneske og bruge de ting, jeg strikkede. Nu er det ret konkret, at jeg har en datter, som vokser med rasende fart. I mandags blev hun målt til 72 cm hos sundhedsplejersken (!!) Dvs. at jeg snart skal til at rubbe neglene med nogle større størrelser, og det er gået op for mig, at det at strikke til hende bliver noget andet nu. Nu skal jeg strikke det, vi har brug for. Dette kan selvfølgelig godt kombineres med noget, jeg har lyst til at strikke. Men stadigvæk. Der er en forskel.

Nå, men de forudstrikkede huer var blevet for små, så jeg måtte strikke en større. Valget faldt på en model fra Babystrik på pinde 3½-4 af Lene Holme Samsøe, som jeg har strikket i Sandnes Merinould og sat en pelskvast på*.

Jeg har syet en trykknap i kvasten, hvilket har flere fordele. Huen kan vaskes uden kvasten. Jeg kan i princippet også strikke andre huer og så skifte kvasten rundt. Og jeg kan lade kvasten følge med til næste hue, jeg strikker til hende.




* Jeg ved, at valget af pels kan være kontroversielt, så jeg vil gerne lige knytte en ekstra kommentar hertil. Kvasten er syet af genbrugspels og købt hos en privatperson, der sælger via Facebook. Jeg er med på, at det ikke gør den store forskel i forhold til dyrevelfærden. Der er stadig et dyr, der på et tidspunkt har ladet livet for at et menneske kunne pynte sig. Du er velkommen til at være uenig i mit valg, og du er også velkommen til at skrive om det her. Men vær sød at gøre det i en ordentlig tone. Jeg har set flere kommentarspor på blogs løbe løbsk i debatter om det samme emne. Det kommer ikke til at ske her.

Babystrik på pinde 3

Da jeg fandt ud af, at der var en lille ny parcelhusbeboer på vej, var jeg nødt til at geare lidt ned for arbejdet med at renovere parcelhuset. Der Mann nedlagde faktisk direkte veto mod, at jeg fortsatte med at male og klatre på stiger osv. Så blev der pludselig god tid til at strikke og hækle igen, og jeg gik i gang med at arbejde mig igennem mit omfattende garnlager.

Jeg har f.eks. strikket næsten alle modellerne i Lene Holme Samsøes Babystrik på pinde 3, som allerede stod i mit krea-bibliotek. Jeg har strikket flere forskellige størrelser, så der er strik til det næste års tid frem, for jeg vidste jo ikke, om der ville være tid til krea efter pigen kom til verden. Og så er det jo også begrænset, hvad man har brug for af strik i august.

Her er tre af de modeller fra Babystrik på pinde 3, som jeg fik strikket:

Alle modellerne er strikket i alpaca fra Hjertegarn. Jeg var så heldig at arve en stor pose af det på et tidspunkt, og det er nu blevet omsat til en masse lækkert babytøj.

En vest mere

Jeg er stille og roligt i gang med at udvide sortimentet af små barselsgaver, som alle bliver lavet af garn, jeg har på lager. Det er totalt winwin, for jeg oplever, at nybagte forældre bliver glade for hjemmestrikkede gaver, og jeg får til gengæld ryddet (lidt) ud i lageret, og samtidig får jeg lejlighed til at prøve nogle forskellige opskrifter og teknikker af på små overskuelige projekter, og det hygger jeg mig rigtig meget med.

Denne gang er det blevet til en piget vest fra All you knit is love. Dog har jeg strikket den op i Exclusiv Alpaca fra Hjertegarn i stedet for Isager Alpaca 2. Men umiddelbart vil jeg vurdere, at man kan bytte ligeover mellem de to.

Mønsteret, er bare lavet med ret- og vrangmasker. Det er enkelt og pænt og nemt at strikke.

Jeg har sat to stofbetrukne knapper i, som jeg har købt hos Line.

I bogen er der også en trøjevariant af denne her vest, hvor man strikker ærmer i stedet for at lukke maskerne i ærmegabet af. Den har jeg kastet mig over nu - dog med et twist i mønsteret. Mere om det, når jeg er færdig.

Noget om at strikke med hovedet under armen

Kender I det, at man liiiige skal skynde sig og få noget færdigt, og så ender man med at lave koks i det? Det sker relativt ofte for mig. F.eks. med denne lille babyvest, som faktisk var helt færdigmonteret med knapper und alles og klar til at blive lagt på bloggen i en fart, da jeg opdagede, at jeg havde samlet maskerne til halskanten op fra den forkerte side, så optagningskanten kunne ses fra forsiden. Man skulle så tro, at det ville være en rimelig simpel procedure at trevle halskanten op og strikke den igen fra den rigtige side, men nej! Jeg kom nemlig til at gøre et eller andet, som betød, at skulderen begyndte at trevle....sidelæns! Jeg sad med det i hænderne - og så eksploderede det bare i løbende masker. Der var ingen anden vej, end at trevle hele ryggen op og strikke den en gang til. Men det er jo aldrig sjovt at strikke det samme to gange, så vesten har ligget i skammekrogen i en måneds tid, men nu er den altså blevet færdig. Og rigtig!

Opskriften er fra Babystrik på pinde 3 af Lene Holme Samsøe. Jeg har strikket den op dobbelt garn: En tråd af Louises plantefarvede garn og en tråd Isager Alpaca 1. Alpacaen havde ikke helt samme farve, men jeg synes, at det giver et fint farvespil med de to farver sammen. Knapperne er fra mit (uendelige) knappelager.

To drengetrøjer

Omsider kan jeg vise de to trøjer fra mit sneak peak frem. De kom til at sådan her ud:

Modellen hedder Islænder og den er fra Knit for your kid af Susie Haumann. Jeg har strikket dem i Duo fra Sandnes, der er halvt uld halvt bomuld.

Jeg kan rigtig godt lide Susie Haumanns bøger, fordi hun skriver opskrifterne helt ud. Men til de her trøjer var jeg nødt til at mingelere lidt med opskrifterne. Den første version af den grå trøje blev meget kort, så jeg måtte pille den op og tilføje nogle flere rækker ensfarvet grå mellem mønsterrækkerne. På den blå strikkede jeg simpelthen bare mønsteret to gange i stedet for en. Jeg havde regnet lidt på det inden, jeg gik i gang med den, og det virkede som den nemmeste løsning - og jeg synes faktisk også, at trøjen bliver pænere af, at mønsteret ligger helt tæt.

Det eneste sted, hvor jeg synes, at opskriften rigtig drillede var i raglansamlingerne mellem ærme og bolen. Det var altså lidt svært at få det til at passe ordentligt.

På hver trøje har jeg så tilføjet en lille neondetalje - det er bånd fra Stof2000, som jeg bare har foldet rundt om ribben og syet fast på trøjen med symaskinen.

Barselsgave

Min gode ven, Levemanden, har fået et barn med sin kæreste - en rigtig lille smuksak af en datter. I går var jeg på besøg for at se vidunderet for første gang og medbragte (selvfølgelig) en hjemmelavet gave:

Både den hæklede trøje og futterne er vist frem før her på bloggen, men her får I lige et billede af den helt færdige trøje med lynlås und alles.

Simpel indpakning - med lidt snyd. Det er en gavepose fra H&M med to forskellige slags tape rundt om.

Taknemlighed og strikkede babyfutter

Først og fremmest: Tusind tak for at så mange af jer vil være med i min giveaway. Det er meget overvældende og også temmelig rørende at læse alle jeres opmuntrende kommentarer. Og jojo selvfølgelig er det "bare" et tal, det der 30....og så alligevel ikke. Men udover tallet er der nu vist alligevel ikke så meget, der er ændret.

I lørdags var der fest og sikke et brag! Jeg havde meget ondt i mit hoved i går, så søndagen blev brugt på langs. I dag er jeg kommet lidt mere til mig selv, men havde stadig mest lyst til at forholde mig i ro, så jeg fik strikket et par babyfutter færdige, som jeg gik i gang med for lidt tid siden. De skal gives sammen med den hæklede hættetrøje.

De er egentlig ret hurtigt strikket, men jeg løb tør for garn halvvejs inde i nummer to. Heldigvis havde Anne noget garn i samme farve liggende, som jeg fik lov at overtage.

Need to know og nice to know:
Opskriften er herfra og supernem at gå til. Garnet er Exclusiv Alpaca, og jeg har strikket dem på pind 3, selvom opskriften egentlig siger 2 eller 2½. Jeg har lidt svært ved at vurdere størrelsen - jeg ved ikke så meget om babyfødder - men jeg tror pasformen er god. Som bonus er de sjove at strikke og et fint projekt til restegarn. Der skal bruges lige under ét nøgle garn, men man kan sikkert også lave nogle fine varianter med forskellige farver - jeg skulle bare lige lure systemet, inden jeg ville kaste mig ud i det.

Bedre sent end aldrig

For over halvandet år siden begyndte jeg på en lille trøje med lusemønster. Projektet strandede, da jeg skulle til at strikke ærmerne - jeg kunne på daværende tidspunkt ikke finde ud af det der med raglan. Så blev jeg distraheret af mange andre projekter, og trøjen røg ned i garnskuffen og blev glemt. I forgårs fandt jeg den igen, og eftersom jeg i mellemtiden har lært at strikke raglan, besluttede jeg at strikke den færdig.

Den kom til at se sådan her ud:

Jeg løb tør for lyserødt garn undervejs, men jeg synes faktisk, det er blevet fint nok med det lilla bærestykke.

Jeg har lavet halsribben kortere, end opskriften foreskriver. Den skulle have været 10 cm, jeg har lavet den 4 cm ligesom de andre ribkanter.

Bedstes hjemmestrikkede - også med lyserøde striber - sniger sig med på billedet.

Nice to know og need to know:
Opskriften er fra Børnestrikket af Sys Fredens, og jeg har strikket den op i Lotus uld fra Stof2000. Jeg ved dog ikke om, de har det længere, jeg har købt det for lææææænge siden. Trøjen er en størrelse 2 år, og jeg tror, størrelsen er blevet nogenlunde passende - og det uden strikkeprøve. Hurra!

Og bare lige for the record: Opskriften er altså ikke svær at strikke. Hvis jeg nu havde læst ordentligt i den, kunne jeg sikkert godt have luret de der raglanærmer, så det handler nok mest om, at jeg ikke lige havde tålmodigheden på daværende tidspunkt. Men bedre sent end aldrig, ikk?

Hæklet hættetrøje

En tur over Atlanten i en flyver gjorde underværker for den lille hæklede hættetrøje. Vi havde brugt en del tid på at spekulere på, om vi mon kunne have vores hæklenåle med i flyveren. Det viste sig, at der ikke var nogen problemer i det overhovedet - jeg fik endda en lille foldesaks med også. Heldigvis for det - jeg var i forvejen presset over at skulle sidde i en flyver i otte timer, så tænk, hvis de også havde taget min hæklenål! Gisp!

Jeg blev færdig med for- og bagstykke på turen derover og fik en hæklet en lille smule på ærmet, mens vi var derovre. Resten har jeg klaret herhjemme.

Jeg er altså vild med denne her model, selvom jeg ikke normalt er til hæklet tøj. Men strukturen i maskerne her ligner slet ikke hækling. Og så bliver den bare så lækker vamset, at man næsten får lyst til at lave en i voksenstørrelse.

Trøjen skal være en barselsgave til gode venners kommende barn. Jeg ved endnu ikke, om det bliver en dreng eller en pige, så jeg venter med at sy lynlåsen i, til barnet er kommet til verden.

Need-to-know og nice-to-know:
Opskriften er fra Babyhæklet af Sys Fredens. Garnet er Exclusiv Alpaca fra Hjertegarn. Jeg synes måske trøjen bliver lidt lille, men igenigen har jeg ikke lavet en hækleprøve (jeg lærer det måske en dag).

Bella-tunika

Det har været en stille og rolig uge for mit vedkommende. Helbredet har været sådan lidt svingende, så når jeg ikke har arbejdet, har jeg givet den som frk. Sofakartoffel. Hvad kan man så nå på sådan en uge? Tja....f.eks. en Bella-tunika fra Babystrik på pinde 3 af Lene Holme Samsøe. Bogen kan i øvrigt anbefales. Den er fuld af skønne små modeller.

Jeg har strikket den i dobbelt garn: En tråd af Louises plantefarvede (g)uld, og en tråd Isager Alpaca 1. Jeg har tidligere kombineret de to, og det fungerer aldeles fremragende. Den krapfarvede uldgarn her flammer i forvejen lidt i indfarvningen, og det bliver understreget på smukkeste vis af den lidt lysere alpaca.

Det er mit første forsøg med hulmønster. Det er sjovt! Så det skal jeg helt sikkert lave mere af. Det lange glatstrikkede stykke var knap så sjovt...

Bagpå er der en libertyknap, jeg engang har fået af Maiken.

Need-to-know og nice-to-know:
Jeg har slået masker op til den mellemste størrelse (9-12 mdr.), men overvidden er alligevel blevet større end den største størrelse (18-24 mdr.) - og nej, jeg lavede ikke en strikkeprøve, selvom jeg godt ved, man skal. Men eftersom den ikke er strikket til nogen specifikt, så tænkte jeg, at det var ligemeget - jeg løste problemet ved at forlænge tunikaen lidt i forhold til opskriften. Men det er i hvert fald værd lige at være opmærksom på størrelsen, hvis du går i gang. Jeg har også læst og hørt andre steder, at størrelserne i bogen kan snyde lidt.
I øvrigt har jeg lavet 10 retriller forneden i stedet for 4, som der står i opskriften, fordi kanten ellers ville rulle.

Til denne her tunika, som nok er til str. 2 år+, har jeg brugt ca. 80 gram af Louises uld og 50 gram Alpaca 1. Jeg brugte rub og stub af alpacaen og måtte lukke med dobbelt uldgarn i stedet for uld og alpaca.

Helte og heltinder

I løbet af de sidste 14 dage er endnu et par sovende superhelte blevet færdige.

Denne her superheltinde passer på Laurine, som er min gode veninde Louises lille pige. I kan se Laurine og superheltinden her.

Som noget nyt har jeg også lavet en drenge-udgave. En sovende superhelt.

Jeg holder af alle mine hæklede figurer - der ligger tanke og kærlighed bag dem alle. Men hvis jeg alligevel skulle nævne en favorit, så kunne det godt være superheltene, tror jeg.

Hæklet djævlehue - et forsøg

Jeg har eksperimenteret lidt med resterne af Indicietaen fra Trekantvesten. Det blev til en hæklet djævlehue, som ser sådan her ud:

Jeg har lidt svært ved at vurdere størrelsen, for den kan give sig ret meget. Derfor kan mit porcelænshoved, Kurt, også passe huen.

Der skulle bruges lidt mere end 50 gram Indiecita, så jeg har lavet effekter med en mørkere farve.

Huen er hæklet sammen foroven med en kontrastfarve.

Kanterne og stropperne er også lavet med kontrastfarve.

Jeg skal lige prøve huen på et rigtigt barn, og hvis det ikke er helt galt med størrelsen, kommer der en opskrift her på bloggen.

Husk i øvrigt, at du kan vinde det lækre Indicieta-garn her på bloggen. Du kan deltage her - og der kan du også se, hvor du kan få fat i garnet, hvis du ikke kan vente til giveawayen bliver udtrukket.

Trekantvest

Omsider er den lille trekantvest blevet færdig. Pyyyh, hvor tog det lang tid! Både at strikke mønsteret og at hæfte ender. Den er desværre blevet noget mindre, end jeg havde regnet med - jeg troede ikke, det var nødvendigt med en strikkeprøve, fordi jeg jo har strikket denne her model en del gange efterhånden. Så kan jeg lære at blive kæphøj, når det kommer til strik.

Nå, men her er det færdige resultat:

Modellen er Bertram fra Duddelutte, dog med en del ændringer. F.eks. har jeg lavet enkelrib i talje, ærmer og hals, og jeg har ændret lidt på maskeantallet for at få det til at passe med mønsteret.

For første gang har jeg kastet mig ud i at strikke mønster i ret og vrang. Det gik overraskende godt. Jeg vil stadig til enhver tid foretrække at strikke rundt, fordi det går meget hurtigere, men det kan faktisk godt lade sig gøre at strikke mønster frem og tilbage.

Garnet er det überlækre Indiecita-alpaca fra Filcolana, som fås i et hav af lækre farver. Mit er fra Yarnfreak, hvor Camilla altid er frisk med anbefalinger til lækre farvesammensætninger.

Kalles navnetæppe

Som nævnt var jeg til dåb hos mine ex-underboers i går, og deres lille dreng fik officielt sit fine navn, Kalle. Siden marts har jeg løbende strikket på en gave til ham, så det var fedt endelig at kunne give den.

Det var et babytæppe:

Selve tæppet er strikket i firkanter med skiftevist ret og vrang og øverst har jeg så lavet et bånd med navn i omvendt ret....eller hvad det nu hedder. Til sidst har jeg hæklet en tungekant rundt om.

Der er jo ikke så meget spræl i tæppet, men jeg håber på, at det alligevel vækker lykke. Det manglende spræl var sandsynligvis medvirkende til, at det tvarede så længe at få det færdigt. Det var altså lidt ensformigt til sidst med firkanterne....og alle de vrangmasker. Ydrk!

Jeg har strikket det med dobbelt bomuldsgarn på pind 4½. Det var en god beslutning. Ellers var jeg aldrig blevet færdig, tror jeg.

Navnesweater til Pelle

Omsider er jeg blevet færdig med Pelles sweater. Jeg er semi-tilfreds med resultatet. Men de ting, jeg ikke er tilfreds med, kan ikke rigtig laves om, så han får den, som den er.

Sweateren er strikket i Lotus-uldgarn fra Stof2000, som jeg havde på lager. Opskriften har jeg stykket sammen af flere forskellige og i øvrigt sjusset mig frem. Den del er jeg meget godt tilfreds med - så håber jeg bare, den passer. Og jeg er også tilfreds med at have prøvet at sy ærmehullet på maskine og derefter klippe det op. Det skal jeg nemlig også gøre på min norske sweater.

Pacman-vest

Et af mine igangværende projekter er blevet færdigt. Det er en lille vest med Pacman på:

Den er str. 2 år. Det er (igenigenigen) Bertram, jeg har brugt som grundmodel. Den er strikket i Kauni, Tvinni (dobbelt garn) og Louises plantefarvede (g)uld.

Jeg fandt et pixelleret billede på Google af Pacman figurerne og derudfra tegnede jeg mønsteret så det passede med antallet af masker. Men hvis jeg skal strikke den igen, tror jeg, jeg vil brodere øjnene på de små spøgelser i stedet for at strikke dem. Det var lige rigeligt, at skulle håndtere fire forskellige tråde.

En gul knap, der ligner en prik. Og så er der dobbelt rib i bund, hals og ærmer i stedet for retstrik.