Viser opslag med etiketten Loppesager. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Loppesager. Vis alle opslag

torsdag den 14. august 2014

En loppetur og en anbefaling


Marmor, keramik og metal ar det der kom mest med hjem af. Især blev der virkeligt købt nogle smukke keramikvaser.

Dagen i går tilbragte jeg sammen med et par af Uni-pigerne på en Nordjysk loppetur med mig som guide. Vi besøgte Hals Torvemarked, kørte af de små byer langs kysten til Sæby og kørte så over Mølholt og Dronninglund hjem. Så vi besøgte alt fra torvets loppestande, til genbrugsbutikker og de små private loppemarkeder man finder i vejkanten.
Vi havde en virkeligt hyggelig tur med grin, snak, slik, kage og alt hvad der nu hører sig til.
Bagagerummet blev langsomt fyldt med alverdens fine sager, for vi gjorde alle nogle rigtigt gode fund. Vores stil er meget forskellig og det gør det næsten endnu mere hyggeligt, for vi får virkeligt kigget på mange fine, sjove og finurlige ting, når alles øjne fanger noget forskelligt.
Jeg kan godt se, at jeg bliver mere og mere fanget af den industrielle stil, for det er nogle sjove og meget rå ting der kom med mig hjem i går. Selv nogle af sælgerne måtte lige høre hvad jeg egentligt skulle bruge dem til:)
Det nederste billede er af mine fund; et sjovt gammelt billede (næringsbrev til en mand her fra Nørresundby), en mega stor gammel stikontakt og en gammel bagagevægt. Alt sammen noget der skal hænges op til en fælles billedvæg når der lige er ting nok.
Jeg fik også en sjov, tredelt metalæske, der nu pynter på kontoret med papirklips osv, et gammelt lod til en vægt og den fineste sukkerskål fra B&G.




På turen faldt vi også over steder, som jeg ikke kendte i forvejen. Monas lille forretning i Gerå tilbragte vi meget lang tid i, for det var mere som en luksus-genbrugsforretning/luksus-loppemarked end en Antik Forretning. Her er virkeligt alt, men især utroligt mange smukke keramikvaser, porcelæn og emalje.
Selvom meget af det var lidt dyrere sager som Kähler og kongeligt porcelæn, så var priserne rimelige og der var også mange rigtigt sjove ting at finde; gamle billeder, gamle telefoner, helt gamle militærhjelme, platter, gevirer og meget mere.
Mona er en rigtigt hyggelig dame, der gerne fortæller og viser frem, hvis man leder efter noget bestemt. Her skal man have god tid, for der er virkeligt mange ting og det er nærmest ikke til at se hvad farve bordpladen har, så tæt står det hele. Vi fandt også mange fine ting under borde, på høje hylder og aller bagerst, så kig godt efter!
Mona ved hvad hun har med at gøre, så tingene koster det, som de nu er værd. Så det er ikke her man gør sig et røverkøb, men man kan gøre sig et godt fund og få lige det man leder efter, eller noget sjovt som andre ikke lige har.
Vi købte alle flere ting og jeg er ret sikker på, at vi alle fik en god pris af Mona, så der kan jeg kun anbefale at man kigger forbi. Vi skal hvertfald forbi igen :)
Er du fristet, så findes butikken på Srandgårdsvej 60, 9340 Aså. Det er lige før den lille by Gerå, som ligger når Hals.


lørdag den 9. august 2014

Genbrugs-godter; Hvor skal vi køre hen?

I haven blomstre brudesløren helt vildt, så næste år skal den vidst deles og flyttes lidt på, for der bliver ikke givet meget plads til de andre, fine blomster.

Jeg har stadig sommerferie og der er kommet lidt mere ro på det hele.
Min bror klarer den, men er overflyttet til genoptræning langt herfra, så mine dage går ikke længere med at være på sygehuset. De sidste 14 dage har Kristian haft ferie og den har vi brugt på at være kærester, nogle små projekter herhjemme og bare nydt sommeren, for det har vi begge haft brug for. Hele juli forsvandt i bekymringer og stress, så det har været godt at have tiden til at sunde sig lidt igen. Der er jo kun små 6 måneder til at jeg er færdig som Socialrådgiver og det betyder at efteråret står på skrivning af bachelor og det bliver nok lidt af en mundfuld.

Lidt venindetid skal der klemmes ind de næste uger. Her midt i ugen kommer et par af Uni-pigerne til morgenmad herhjemme. Det ved I vidst allerede, at vi er ret gode til at spise sammen :) Bagefter går den store loppejagt. Vi har bestemt os for at tage en tur ud i det nordjyske for at kigge på genbrugs-godter i alle de små genbrugsbutikker rundt omkring, så vi har brug for lidt hjælp. Hvor ligger de gode genbrugsbutikker henne? Er der evt. nogle loppemarkeder eller noget vi skal være opmærksomme på her midt i ugen? Alle tips modtages med kyshånd :)

torsdag den 12. juni 2014

Nu mangler bare den kolde hvidvin..



Jeg har et eller andet med glas- nu er samlingen forøget med hele 15 grønne skønheder.

Efter praktikken på GenbrugNord slår jeg jævnligt et smut forbi for at hilse på mine vejledere og drengene dernede. Og den fine butik, ikke at forglemme. Uni-pigerne er også ret glade for genbrug, så de er tit med. Det var de også den anden dag og ingen kom hjem uden en smule..
Længe har jeg sukket over de her smukke, grønne vinglas, så nu slog jeg altså til. 15 smukke glas rigere, men hvor mon jeg skal få plads til dem henne :) Jeg har virkeligt mange vinglas efterhånden og drømmer om et kæmpe hus med et rum til kun at fylde med smukke glas, skåle, fade og service, for livet er ikke langt nok til alle de fine sager der findes :) Ok, stopper lige mig selv nu inden jeg går helt i selvsving!
En god handel efter en hyggelig formiddag med lidt gruppearbejde og lidt for meget af Sidsel gode kage:)

onsdag den 9. april 2014

Sommermarked på GenbrugNord




Loppe-sæsonen er i gang og hvorfor ikke starte den i min "ynglings-genner" på Sundsholmen?
Jeg lover, at her er fine sager at finde :)

Selvom jeg jo ikke længere er i praktik på GenbrugNord, så kan jeg ikke helt holde mig væk fra den fine butik. Her er virkeligt mange af de rigtigt sjove og anerledes ting af den slags, som man håber at støde på når man går på jagt i genbrugsbutikkerne.
 Hvad med fx den fine skolepult? Eller en lækker lædertaske med masser af patina?
Her er selvfølgeligt også mange af de klassiske ting som glas, stel, møbler og legetøj, så om du leder efter noget helt specielt eller bare nogle praktiske nødvendigheder, så skulle chancerne for at finde det helt rigtige være gode på GenbrugNord.
Lørdag d. 12. april holder GenbrugNord stort sommermarked. Her finder de alle de fine påsketing frem og graver havemøblerne frem fra lageret.
Kig forbi:
GenbrugNords Store Sommermarked
Lørsdag d.12. april 2014 kl. 10.00-16.00
Sundsholmen 20
9400 Nørresundby

De søde damer i butikken har gratis kaffe og kage klar, så der kan med fordel holdes en pause undervejs og samles kræfter til 2. runde i butikken :)
Hvis du ikke lige når det den dag, så har GenbrugNord udvidet åbningstiderne, så der fremover er åbent hver onsdag, torsdag og fredag kl. 12.00-17.00.


torsdag den 3. april 2014

Et rigtigt godt genbrugs-kup



Den anden dag skulle jeg bare lige ud forbi GenbrugNord og kigge lidt sammen med et par af Uni-pigerne. Bare lige kigge i butikken, tage nogle billeder til deres snarlige forårsmarked og hilse på mine vejledere.
Så stod den her gamle kiste selvfølgeligt i butikken. Og selvfølgeligt blev jeg forelsket. Kunne godt se, at jeg måske ikke havde plads derhjemme og den var lidt dyr, så slog den i første omgang ud af hovedet. Så skete der selvfølgeligt lige det, at den kun varede i 2 minutter og så slog jeg til:) Ja ja, jeg har rygrad som en regnorm:)
På kasse står der "Husmands Kreditforening Aalborg". Så det er en gamle kasse fra Aalborg og gammel er den hvertfald, for den har masser af skrammer og er godt rusten.
Jeg kan ikke rigtigt finde en masse om dens oprindelse eller hvad den har været brugt til, men herhjemme skal den helt sikkert nok få en funktion, for den passer så fint ind med resten af mit skrammel:)

lørdag den 8. februar 2014

Radio

I mange år har jeg været vild med fine loppefund, men jeg er bange for at det næsten har udviklet sig til en lille "skade" efter min praktik på GenbrugNord.
Som den søde praktikant jeg er, så var jeg lige forbi for at sige hej i sidste uge. Lige hilse på mine vejledere og deltagerne, men jeg var også lige et smut inde i butikken. Uh, hvor var der kommet mange fine ting til siden sidst!
Jeg forelskede mig lidt i denne fine, gamle B&O radio, men den fik lov at stå, for butikken var nu engang heller ikke åben. Meen, det var ligesom jeg ikke helt kunne slippe den i tankerne.
Dagen efter ville et par af Uni-pigerne gerne se GenbrugNord og der var butikken "desværre" åben og radioen var "desværre" ikke solgt. Så jeg blev nød til at købe den:)
Pigerne gjorde sig også et par fine kup.

Den er lidt ramponeret og den virker heller ikke, men jeg synes den er fin og sjov og charmerende og så pynter den fint ovenpå et af de kedelige skabe ude i spisestuen.
Selv Kristian synes den er fin :)
Vi har mange nye, fine ting og der er også sneget sig en del design ind i Olivia, men det klæder nu det hele at der er røget godt med loppefund ind de sidste måneder, for det giver altså lidt mere sjæl:)
Mine næste loppefund må gerne være et par fine, gamle kameraer. Har et, men jeg synes de er så fine at jeg gerne vil have nogle flere...

lørdag den 11. januar 2014

GenbrugNord

Jeg må hellere på forhånd advare om et meget billedtungt indlæg:)
Det er vidst ikke til at komme udenom, at jeg elsker loppesager. Den interesse er ikke blevet mindre efter at jeg er i praktik på GenbrugNord.
Det aktiveringsprojekt, hvor jeg er i praktik, ligger i forbindelse med genbrugsbutikken. Deltagerne beskæftiges bla. med sortering af genbrugseffekter til butikken. Det betyder, at jeg sammen med deltagerne har alle disse dine ting igennem hænderne inden de når butikken og så er det altså svært ikke at blive fristet:)
Til jer der ikke kender butikken, så vil jeg lige vise jer hvad der bla. har været at finde denne uge:


Fin broderet pude :)




Prøv lige at se denne smukke terrine!
Denne dukkevogn er rigtigt fin og rigtigt gammel- den er endda lavet af Odder.
Den perfekte og personlige gave til en lille pige.

Sjove porcelænsfugle, som er lige til at hænge op på væggen- ville se rigtigt fine ud mellem billeder osv.

Masser af flotte glasskåle, vaser og lysestager. Nå ja, og en brevpresser med en elg :)
Vinduesopstillingen indbyder til en slapper. Denne gang har jeg også fået lov at slå mig løs i vinduet og det er altså ret hyggeligt, selvom det måske ikke er så studierelevant:)

Grønt er flot! Den fine kommode er malet og istandsat på GenbrugNords malerværksted af vores dygtige deltagere :)


Stor og lækker rygsæk i læder. Den perfekte skoletaske. Jeg har rørt ved den maaaange gange efterhånden:)
De smukkeste vinglas med grøn fod. Jeg tror på, at farvet glas bliver en trend her til foråret/sommeren.

Nogle af de mere sjove og anderledes ting der nogle gange ender i containeren:)

Lige nu er der flere af de rigtigt gamle dukker i butikken. Bla ham her, som jeg måske synes er en smule uhyggelig. Det er gamle dukker faktisk tit?!
Mere glas og grønt.

Denne lampe er egentligt ganske afskyelig. Alligevel er den ikke til at stå for med det fine motiv og de små dutter langs kanten.

I butikken finder man masser af nips; vaser, lysestager, skåle, fade, krukker, porcelænsfigurer og pyntegenstande.
Den grå krukke kan du dog godt glemme, for den er flyttet hjem i min vindueskarm:)

Der sælges også masser af møbler på GenbrugNord- alt fra store spiseborde, vitrineskabe, lænestole, små kommoder og senge. Der er også flere fine spejle, billeder og rammer :)

Der er faktisk åbent i dag fra 10-15 :)
GenbrugNord findes på Sundsholmen 20, 9400 Nørresundby.
Åbningstiderne er onsdag 12-15, torsdag 12-17 og fredag 12-15. Desuden er der åbent d. 2. lørdag i måneden.
Skal du forbi?



søndag den 5. januar 2014

Genbrugs-godter

 Min praktik på GenbrugNord er snart slut.
Det har været en anderledes praktik end jeg forventede, men heldigvis endte det med at gå over al forventning :)
Nå, det var ikke det, som dette indlæg skulle handle om. Men nemlig lidt om genbrugs-fund. For hvor har jeg haft mange fine ting i gennem hænderne på GenbrugNord. Det meste er endt i den fine genbrugsbutik på Sundsholmen, men lidt er kommet med hjem. Jeg har fundet Lyngby Vaser, gamle kameraer, gamle kufferter med masser af rejseminder, alverdens kongeligt porcelæn, legetøj fra før 2. Verdenskrig, gamle designmøbler, fine sager i kobber, smukke møbler i teak, en gammel Odder dukkevogn, fint og skrøbeligt glasjulepynt og jeg kunne blive ved.. Mange ved slet ikke, at de smider en masse fine ting ud, som man faktisk kan tjene lidt på.
Seneste køb blev dette gamle kamera. Til sidst kunne jeg ikke stå for fristelsen! Fortryder jeg ikke fik købt nogle af de andre der er kommet ind, for der er noget charmerende ved de her gamle kameraer. De kan selvfølgeligt ikke bruges til andet end pynt, men det er de så også gode til :)
Derudover har jeg også købt en fin, gammel damecykel, gammelt julepynt i glas, en smuk karaffel, en smørskål, lysestager, kagedåser og en vase, så lidt er der røget med hjem selvom jeg virkeligt har prøvet at styre mig- for Kristians skyld :) Men, nu giver jeg den gas de næste 14 dage, for jeg har været dygtig til at begrænse mig (synes jeg selv) :)

mandag den 17. juni 2013

I mormors gemmer..

Jeg har virkeligt en svaghed for stel, især de helt gamle! Mormor har foræret mig halvdelen af hendes stel fra B&G, af serien "Empire" der bare er så fint med den blå farve.
Tallerknerne er frokosttallerkner, så de er for små til hverdagen, men perfekte som desserttallerkner og der har jeg nemlig også kun sådan nogle kedelige nogen...
Det her er mit andet stel i samlingen. Det andet er fra farmors mor, i lysgul med masser af blomster. Det bruger vi ikke længere til hverdag, for det er lidt sart og tåler slet ikke opvaskemaskinen.
Jeg elsker gamle ting, især dem fra mormors og farmors gemmer, der også har lidt historie med sig. Selvom vi slet ikke bor med så meget genbrug som før i tiden, så sniger der sig stadig lidt ind:)

mandag den 15. april 2013

Loppetur

 Den 2. søndag i hver måned hele sommeren igennem er der bagagerumsmarked på Dyrskuepladsen i Aalborg og det er et temmeligt stort og velbesøgt loppemarked.
Igår var Kristine og mig også at finde derude, for vi trængte til lidt hygge :) Først spiste vi en lækker omgang morgenmad hos Kristine, hvor der blev disket op med lækre boller, ost, choko-pandekager og frugt- ja, og Chillums selskab. Savner at have en hund!

 Jeg fik handlet et par ting på markedet, hvor Kristine var mere behersket.
De her 2 billeder kunne jeg slet ikke stå for, for jeg har længe savlet over de her gamle plancher, men jeg synes, at de er for dyre! De her er et fint alternativ til 40 kr. pr. billede. Sån en planche ville bare være så flot over sofaen!
Rammerne er ikke så kønne, så vi smuttede i Ikea efter et par nye, hvide rammer. Da jeg kom hjem vidste det sig selvfølgeligt, at de lige er lidt for korte og lidt for brede. Øv også! Men nu er rammerne skilt ad og så skal de have en omgang maling når jeg engang har tid. Så må de andre rammer vente på et passende billede.
Kristian var ikke vildt begejstret, men mon ikke det går hvis de bare skal hænge i Høkassen eller soveværelset:)

 Derudover købte jeg den lille sølvbakke, smørekniven. sukkerskålen og det fine glas for 35 kr. Nu må jeg lige se, om sukkerskålen kan bruges efter en rengøring og pudsning, ellers skal den bare bruges som pynt, for fin og sød er den. Glasset er allerede fyldt med fyrfadslys og sat i et af skabene i køkkenet.
Gamle dåser er noget jeg har svært ved at stå for, men jeg er ikke den eneste, så de er dyre! Nogle af tingene på bagagerumsmarkedet var også ret hedtige i prisen, men denne søde dåse kunne jeg ikke stå for med de skønne farver og masser af patina. Den slap jeg 30 kr. for og det var sådan okay.
Vi var jo i Ikea et smut, for vi var i nærheden og jeg ville gerne have nye rammer til de nyindkøbte billeder. Rammerne kom med hjem, men også lidt urtepotter, fyrfadslys, opvaskebørster, billige bademåtter og en stang til viskestykker. Ikke noget vildt eller noget spændende, men lige det vi manglede. Der var ellers masser af fine ting, som fristede:)

fredag den 2. marts 2012

Abbe Pierre's Klunsere

Kristine lokkede mig med på tur idag til Abbe Pieres Klunsere, som ligger ude mellem Tylstrup og Hjallerup.
Massere af lopper samlet i en stor lade, hvor overskuddet går til velgørende formål, som fx.  vandtanke til Afrika.
Jeg måtte desværre ikke tage billeder, men det var nok også godt nok, for føj hvor var der beskidt! Nu er jeg måske også en lille smule sart, men der var bare støv, spindelsvæv, KÆMPE edderkopper og lugt af kattetis overalt. Det var hvertfald ikke for sarte sjæle, men at dømme efter alle de mennesker, der var derude, så findes der mange ikke-sarte sjæle her i det nordjyske:)
De eneste 2 ting jeg forelskede mig i, var enten solgt(et flot vægskab) eller overdrevet dyrt (1 lille mælkeflaske). Så eneste køb blev en lidt større mælkeflaske til fornuftig pris.
Men jeg er ret sikker på, at der kan være mange gode kup at gøre, for der var virkeligt alt og rigtig meget af det.

Bagefter skulle det fantastiske forårsvejr nydes, så jeg hentede Emma og susede til fjorden.
Nøj, hvor var der skønt dernede, så vi gik en rigtig lang tur og sugede solskins-vitaminer til os, med åben jakke og ingen handsker.
Inden vi vendte hjemad blev der lige provianteret lidt snoller til aftenshyggen:)
Maden er nem; store kyllingelår i fad med kartofler, rødbeder og gulerod. Jeg elsker "alt-i-et-fad-mad":) Så mens det passer sig selv skal jeg bare lige mikse en nem salat og lidt tzatiki. Vi spiser sent, men skidt, for det er fredag:)

onsdag den 29. februar 2012

Arvegods

Mange af mine ynglings-ting er arvestykker.
Især er jeg glad for sølvtøjet og et lille bord jeg har fået af mormor, stellet jeg har fået af farmor og karlekammerskabet og juleskeerne fra Kristians mor.
Mormor er god til at tænke på mig, når det kommer til arvestykker fra mine oldeforældre. I lørdags fik jeg denne gamle kulspand, der stammer fra min morfars mor. Jeg kom vidst lige tids nok til at redde den fra min misundelige mor:)
Jeg elsker den allerede! Nok har vi ikke ligefrem brug for at opbevare kul, men den passer perfekt til opbevaring af magasiner og reklamer, som ellers tit ender med at ligge i vejen.
Selvom jeg knapt kan huske mine oldeforældre, så betyder det alligevel lidt, at have nogle ting, der har gået i arv i familien. Mange af tingene er helt unikke og bliver meget mere hyggelige, når de har en historie.
Jeg har også en del loppefund, som jeg er ret glad for. Selvom jeg ikke kender deres historie, så har de alligevel patina og sjæl.

Men, mit allerbedste "Arvegods" er altså Emma:)

mandag den 14. november 2011

Den smukkeste vase..

Denne fine vase var et af fundene, da jeg i sidste uge var på loppe-tur med pigerne fra gruppen.
Ved nu ikke, om jeg vil kalde den et "loppefund", for jeg synes faktisk at den var lidt dyr, men jeg måtte bare eje den!
Ja, Kristian synes den er frygteligt grim, men det er bare ærgeligt:)
Under vasen er der skrevet "3-11-69, Lis", så mon ikke vasen engang har tilhørt en dame der hed Lis? Den er sån lidt sjov lav og bred, så det er ikke alle slags blomster der kan komme deri- tror den vil være rigtig yndig med hvide hyacinther i:)

torsdag den 10. november 2011

Et af genbrugs-fundene..

Billederne af mine genbrugsfund er desværre ikke blevet så gode pga. det manglende dagslys, men I kan lige se en af de sager, som kom med hjem: 12 servietringe i sølv til 10 kr. pr. stk.
Synes de er så fine og jeg kan godt li at dække pænt bord når der kommer gæster.
Udover det købte jeg en lille lysestage, en trøje, en flot lagkagespade i sølv og en rigtig flot vase med blå blomster, som Kristian allerede hader, haha..
Kunne ha købt meget mere, men jeg skal jo oss lige ha plads til sagerne:) De andre piger købte også mange fine sager og der var også et par imellem, som jeg misunder lidt, haha!
Vi var i Aalborg, Nørresundby, Hjallerup og Dronninglund. Selvom det ikke lyder af meget, så tog det alligevel fra 10-16.30.. men så var vi også lige inden om Signes mormor og spise vores madpakker og få varmen:)
Tror ikke, at det er sidste tur vi tar, for der er masser af butikker, der mangler at blive udforsket:)

søndag den 27. juni 2010

Kæphest...

Børnehaven over ved siden af er igang med en større renovering, så der sælges ud af det gamle inventar.
I bunken kunne Lotte ikke stå for en gammeldags dukkeseng og jeg var lidt forelsket i denne her fyr, så han kom med hjem..
En smule mønster er lagt i bytte, men jeg stikker lige hovedet over mandag eller tirsdag og hører om det nu også er nok, for ikke alt havde priser i til salg-bunken..

onsdag den 30. december 2009

Frække sager:)

Der er forbud mod kalendere med nøgne damer herhjemme, så Kristian må nøjes med de her frække tegninger:)
Jeg faldt over dem i en mærkelig butik her i Nørresundby og overraskende nok skulle de ikke have en hel formue for dem, som de oftest skal når jeg har fundet dem på loppemarkeder og ligende steder. Det kunne bedst betale sig at købe 12, så det gjorde jeg, men kun en 3-4 stykker skal i sorte rammer og op at hænge. De resterende må jeg se om veninderne vil have, ellers skal jeg nok finde på et eller andet de kan bruges til.
Hende her er april, så der er en fra hver måned i året.
Jeg synes de er sjove, så nu skal jeg bar lige have fundet nogle passende rammer til dem.

mandag den 30. november 2009

Nyt og gammelt..

Netto har i denne uge de her små glasskåle og jeg kunne altså bar ik stå for dem! Jeg fortryder endda, at jeg ikke købte en mere af de små:) Den store kostede 30 kr og den lille 20 kr, så det er til at have med at gøre...
Idag skal de fyldes med slik og pebernødder:)


Mormor og morfar skal flytte om 14 dage, så mormor er ved at rydde godt op i sagerne. I lørdags fik jeg tiltusket mig hele 3 fine kander, som skal stå og pynte i skabet(når jeg engang har fundet en skænk der passer dertil:))..