Hostaerne viser helt fantastiske farver i haven lige nu. Enkelte er klasket sammen og andre står med grønne flotte farver endnu, men de fleste ser sådan her ud:
De hvide høstanemoner har i år bredt sig en smule mere. Har i mange år ventet på at de skulle komme til at se ud af lidt mere, så jeg er glad.
Den lille dobbelte Whirlwind plantede jeg sidste efterår og troede ikke at den havde overlevet, men én blomsterstængel er der, så den bliver forhåbentlig også til mere næste år.
| Whirlwind |
Du kan bladre tilbage til den fulde pragt her.
Der er stadig flotte blomster i mange af vores roser.
I dag har jeg valgt at vise disse her:
- her til venstre er det Gertrud Jekyll, som ellers er en af de første om sommeren.
Herefter følger: - Graham Thomas
- Clair Austin
- Clair Austin
- Ghislaine Feligonde
- Generous Gardener
- Crown Princess Margareta
- The Alnwick Rose
Geranium Rozanne pryder i flere bede og har gjort det i månedsvis - virkelig en dejlig sag.
*****
Rigtig god uge 42 til jer - måske er du heldig at have efterårsferie eller fridage.