Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.
Klik gerne ind på nogle af mine andre faner, hvor du kan følge mig på haverejse i England,
nærstudere nogle af mine plantegrupper eller følge mig i strikkens verden.
Viser opslag med etiketten Såning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Såning. Vis alle opslag

tirsdag den 24. januar 2017

Frøbestillinger



Forrige uge fik jeg bestilt frø - jeg læste et par steder (bla. hos Birgitte) om Florama.dk og valgte så at lægge en bestilling der.

Overmåde fristet blev jeg og der kom selvfølgelig flere frøposer med i kurven end først tiltænkt.

.... det skal jo være frodigt til sommer igen :)

  • Morgenfrue "Bon-bon orange"    (til køkkenhaven)
  • Lathyrus "Spencer Anniversary"
  • Tandstikkerurt
  • Irlandsklokke
  • Løvemund "Antiquity Orange Bicolour"
  • Mamelukærme "Silver Cup"
  • Akeleje "Clematiflora"
  • Cosmos "Xanthos"  hvid/lysegul
  • Cosmos "Double Click Rose Bonbon"
  • Cosmos "Double Click Snow Puff"
  • Zinnia "Queen Lime"
  • Zinnia "Queen Red Lime"
  • Tomat "Cherry Gardeners Delight"
  • Squash og ærter
Vi mangler at købe nogle flere tomatfrø og flere andre ting til køkkenhaven, men der er vist god tid til !

Nyt grej til at så i fik vi også købt i weekenden hos www.isologregn.dk - en skøn internet og virkelig butik i Aarup på Fyn.  (Det er Marie Louise fra MP Havedesign)




**************************************************


PS. de har også garn....  Jeg er jo i "vinterhi" nogen tid endnu  (he-he)   - kunne ikke dy mig for at vise det frem også.



søndag den 24. februar 2013

Staudesåning

Endelig kom vi også så langt som til at så vores indkøbte frø - der har bare ikke været tid til det før.

De såkaldte kuldekimere skal jo ud og stå og fryse en periode, men det når vist også at ske, med de temperaturer, der stadig er.



Man lærer hele tiden her i Blogland, herligt. Jeg læste flere steder om Vermiculite i forbindelse med frøsåning og var afsted på planteskolen for at købe en pose af det.


Billeder lånt fra nettet
Vi har sået følgende:
(øverst fra venstre)
  • Akeleje Star White Crystal
  • Ridderspore Mid Blue/White Bee
  • Kongelys - Verbascum Violetta
  • Lodden Løvefod
  • Akeleje Star Blue
  • Farvebælg blå
  • Kongelys - Verbascum Flush of White
  • Digtalis - Polka Dot Pippa og Grandiflora
 (de tre sidste er der ingen billeder af)

Når planterne bliver store nok skal de plantes ud i henholdsvis det hvide, gule og blå bed. Det blå bed er faktisk slet ikke etableret endnu, men kommer i forlængelse af det hvide og gule bed. 

I år er vi nødt til at begrænse planteindkøb og haveomkostninger i det hele taget, så det passer mig fint at kunne lave mine egne små planter for billig penge.

Senere på foråret skal vi selvfølgelig også så en mængde sommerblomster, som er gode til at fylde ud i hullerne i bedene.

Ønsker jer en fortsat god søndag med denne buket - ville ønske I kunne dufte den igennem skærmen.
Det er liljer, blå anemoner og ranunkler.








mandag den 27. februar 2012

Hvad er det?

Med alle mine frøposer og såtrang måtte der gøres noget. Sådan tænkte vist min mand, inden han gik i gang med at være kreativ snedker.
.... og han KAN bare det der...






Ja, hvad mon det er for noget?

Se bare her:

Etageinddeling af vinduet, så der kan stå mange flere frøbakker og potter.




Det synes jeg er rigtigt smart!

Her er der spirer af vidunderblomsten:


og stedmoderblomster (dog endnu ikke dem fra Susanne, de er ikke sået endnu).


og hosta:

søndag den 12. februar 2012

Så'r vi i gang...

Det er væltet ind med frøposer her på matriklen, i hvert fald i forhold til forrige år.

Nu er der sorteret i såtidspunkter og de første 6 slags er sat til forspiring. Det er Vidunderblomsten, som jeg fik af Fru Friis, to slags hvide geranier - Nepalense og Immaculée - samt en tredje, som jeg fik af Susanne - Purple Haze. Endvidere langsporet gul akeleje og hvid stedmoder "Forerunner White". Det bliver spændende...


Tak, Fru Friis...

Men der er mange flere endnu...  her er et udvalg:


Nu vil jeg trække mig tilbage til lænestolen og lige dyrke disciplinen "benene op og bog i hånd"....