Den store translokation

af årets studenter foregik i dag og jeg er helt udmattet af at tude glade tårer af bevægelse. –Og triste tårer pga. vidunderlige lærere, som har valgt at forlade os for at nyde deres otium. Lige som sidste år er vi overbeviste om, at vi aldrig får sådan en dejlig årgang elever igen  :o)

Mit hoved er fuldt af eftertænksomhed og taknemmelighed over at have fået lov at fylde bare et lillebitte hjørne i de dejlige unge menneskers liv, og jeg er glad for, at vi ikke har planer for i dag, for jeg synes faktisk ikke, jeg kan rumme mere lige med det første…

Skorstensfej’ren gik en tur…

Jeg er glad for at jeg har gemt billederne af huset fra Home’s hjemmeside på min pc, så jeg kan se på mit hus engang imellem.. Det føles så uvirkeligt lige i øjeblikket, fordi der ikke umiddelbart er nogen aftaler igang med hverken mægler, advokat eller lign., som kan minde os om, at vi faktisk har købt hus!

Nå men vi skal jo ikke ligge på den lade side med hensyn til planlægning, og en ting vi i hvert fald skal have undersøgt, er hvordan vi får lavet hul i muren i stuen til skorstenen og om skorstenen i det hele taget er i en sikker forfatning, så vi ret hurtigt kan få købt og installeret en brændeovn.

 

Dimission

Min søn på 16 dimitterede i dag, og dermed er en æra jo slut – og en ny begyndt, og det var med en klump i halsen, at Manden, Laura og jeg lyttede med for et par timer siden ved et fint og højtideligt arrangement i skolens gamle gymnastiksal.

Nu venter en skøn lang sommerferie og så starter alvoren på hhx i den internationale klasse til august.

  

  

Et stort nummer

havde hun gjort ud af det, min bonusdatter. Hun bor i en hyggeligt indrettet lejlighed i en bondegårdslænge i Kyringe, Ringsted.

Efter hovedretten (som var spaghetti carbonara), kørte vi de 4 km. ud til den gigantiske svinefarm, hvor hun er i lære som landmand. Hendes speciale er i farestaldene, hvor hun vaccinerer, kastrerer, øre- og haleklipper, medicinerer og fodrer svinene. Hun assisterer sågar ved kejsersnit.

Jeg har aldrig haft noget problem med lugten i den gode gammeldags svine- og kostald hvor jeg havde min gang som barn og heller ikke med møddingen ude bagved, men det her slog ALT. Og det var bare UDENFOR. Da vi kom ind og skulle have dragter på udenpå vores alm. tøj, var lugten så stærk, at det nærmest gik direkte ind og ætsede min hjerne. (Det forklarer altså, hvorfor der altid hænger en umiskendelig lugt af svinestald på min datter)

Nå, jeg vil ikke komme dybere ind på, hvor trist man blev over at se, hvor lille en plads de stakkels søer har i deres båse, hvor de tilbringer hele deres liv. Jeg diskuterer det heller ikke med min datter, for det er hendes liv, uddannelse og valg.

Vel hjemme igen fik vi is med jordbær, kaffe, slik, chips, sodavand og meget mere, så da vi endelig kørte mod Hvidovre, var det med suk og støn og prusten, fordi vi havde indtaget så meget mad på så kort tid.

Vel hjemme i egen sofa nåede vi lige de sidste tre kvarter af Barnaby, og det var da en perfekt afslutning på en rigtig hyggelig dag.

Om lidt kommer min anden datter og afleverer sin lille hund Viola, som vi har lovet at passe i nogle timer.

Her er et par billeder af landmansdatterens baghave  :o)

  

Fødselsdag mv.

Min store søn fylder 21 i dag, og han spurgte forleden om han ikke måtte komme herhjem og sove i nat , så vi kunne synge morgenfødselsdagssang for ham.. Og det måtte han da hellere end gerne, for det er så hyggeligt, og vi har altid gjort det for alle herhjemme. Han bor normalt hos sin far et par stationer herfra, skønt han næsten oftest er her hos os. Men hos hans far har de altså ikke lige dén tradition. Til gengæld holder de så fest for Mark i aften, så han bliver da fejret med manér.

Så vi har haft en hyggelig start på dagen, og nu er Mark taget hjem til sin far for at hjælpe med forberedelserne til i aften. Vasketøjet snurrer lystigt og jeg sidder og skal til at udfylde opsigelsen på vores hus. Jeg kan næsten ikke få mine fingre til at makke ret, for det bliver vemodigt at skulle sige farvel.

I aften skal vi til Mandens (og også lidt min) datter, som er i landmandslære i Ringsted.

Og ellers glæder jeg mig bare over, at vi i denne weekend bare skal drømme om vores hus og ikke ud og kigge på andre.

Nå ja, og så så jeg lige, at min smukke bonderose står i fuldt flor.

God weekend  :o)

Endelig fredag

Jeg trænger til at slappe af mit hoved og min krop. –Ikke at jeg på nogen måde er overanstrengt, men jeg føler alligevel at jeg har kørt i 2 spor de sidste par måneder.

Det har været et hektisk og ret opslidende forløb, synes jeg. Jeg ved godt at det er noget langt de fleste huskøbere skal igennem, men alligevel.

Jeg har smaddertravlt på arbejdet, fordi jeg skal gøre alle de nye klasser klar til efter sommerferien. Og samtidig har jeg så sørens svært ved ikke at lade tankerne flyve de ca. 1,6 km. hen til vores nye hus, hvor de (tankerne) indretter med nye farver, møbler og alt det andet spændende, der følger med at flytte ind i et andet hus  :o)

Nu tør jeg tænke indretningstankerne til ende, og det er en fantastisk fornemmelse – for os alle sammen  :o)

HAR SMILET (krampagtigt)

mens jeg og manden skrev under på mit og hans livs største gældspost…

Nykredit-damen klappede i sine små hænder, mens vi skrev under dér, dér, dér, dér og dér  :o)

Nu er vi så et hus rigere, og for katten hvor vi glæder os.

Jeg har gang i en indkøbsseddel på min profil på Ikea, hvor der bl.a. er nye sofaer, lænestol, nye senge mv. Suk hvor bliver det dejligt.

En lille sejr tæller vel osse..

De havde ikke svaret på min ætsende mail i 2 dage, og i dag hvor der var længe åbent på ejendomskontoret, tog jeg Manden under den ene arm og min tykke mappe med bilag og dokumentationer under den anden og tænk engang; hun indrømmede hvor pinligt det er for dem, at vi stadig ikke – efter 4 år - har fået vores opgørelse. Der er opstået et problem med hensyn til om vores nedrivning af en bærende væg her i huset er godkendt til godtgørelse. Men det er vi blevet lovet og det har jeg OGSÅ dokumentation på, så det bliver ikke noget problem. Det mest interessante er dog, at jeg kan bevise, at hun har løjet os lige op i ansigtet – på skrift – flere gange, og det vil jeg gøre et stort nummer ud af at fortælle hende at jeg har også har papir på, hvis der skulle være flere problemer fra dén side.

Hun lovede at have ny opgørelse klar til os senest onsdag i næste uge, og det passer fint, for dagen efter har vi planer om at aflevere vores opsigelse vedr. huset her.

I morges var vi hos advokaten, som virkede som en kompetent og tillidvækkende person. Han gennemgik minutiøst alle papirerne for os og fortalte i detaljer om vores rettigheder fra nu og frem.

I morgen eftermiddag skal vi til Nykredit og tale lån. Det går stærkt nu, synes jeg.

-Og der er længe til 1. september  :o)

Se vores nye hus

Jeg tør godt vise huset frem nu, selv om det er meget grænseoverskridende så tidligt i forløbet..

Så selv om vi altså ikke selv bor der endnu, så værsgo at kigge indenfor  :o)

Følgende skal laves om/repareres:

Alle ovenlysvinduer på første sal og alle vinduer samt terrassedøren i stueplan skal på sigt skiftes ud. Vi skal have nyt naturgasfyr med en kedel der passer til en firepersoners familie. Husets sokkel skal have en omgang flere steder. Der skal laves hul i stuevæg, så vi kan få monteret en brændeovn. Der er fliser i badeværelset og i bryggerset, som "lyder hult". I øvrigt har vi jo en drøm om at bygge det fantastiske blå badeværelse på første sal om. (Det er betydeligt hyggeligere i virkeligheden, end det ser ud på billedet) Der er nemlig badekar, og det har vi ikke tænkt at beholde. Men det bliver først lavet om om nogle år, når alt det virkeligt nødvendige er sat i stand.

Og så kan jeg ikke på stående fod komme i tanker om flere ting, men de er der skam  :o)

     

Tillykke med huset

sagde ejendomsmægleren for et øjeblik siden, da han ringede for at fortælle, at sælger nu har underskrevet købsaftalen  :o)

Og så vidt jeg er orienteret, bl.a. fra sædvanligvis velorienteret kilde, så er det herfra og de næste 6 dage kun os, altså køber, der kan fortryde.

Så yay!

Ugens møder

I morgen tidlig skal vi til møde med advokaten og gennemgå købsaftalen. Torsdag eftermiddag skal vi til Nykredit og tale lånegaranti, låneform og andet interessant..

I mellemtiden kæmper jeg en drøj kamp med vores nuværende lokale ejendomskontor, som har påfaldende svært ved at indrømme hvor meget de skylder os for ret væsentlige forbedringer, som vi foretog og lagde ud for i 2005.

Forbedringerne indbefatter bl.a. nedrivning af bærende væg mv., hvilket i sig selv løb op i næsten 50.000,- kroner, så det er rimelig afgørende for os nu, at vi får pengene.

Heldigvis har vi kopier af alle aftaler og opgørelser, og det har de tilsyneladende glemt på ejendomskontoret  :o(

Vi har IKKE oplyst ejendomskontoret om, at vi har planer om at flytte, og jeg håber, vi kan nå at få den endelige opgørelse, inden vi opsiger vores lejemål  :o)  (inden 30. juni)

Det myldrer

og summer af liv på gymnasiet i dag. Vi har CENSORDAGE i dag og i morgen, og det betyder, at alle landets mange hundrede censorer er samlet her for at rette og karaktergive alle landets skriftlige eksamensopgaver, og det foregår altid på Avedøre Gymnasium.

Det betyder også, at der IKKE under NOGEN omstændigheder må komme elever i huset, hvilket igen betyder, at vi sekretærer har fred og ro.

OG at vi får lækker morgenmad og frokost på Undervisningsministeriets regning, fordi det hele er deres arrangement  :o)

Ha’ en god dag, du der lige kigger forbi  :o)

Det er slet ikke gået op for mig

at vi snart skal være husejere. Jeg taler om det uafbrudt – altså praktiske detaljer som skal ordnes mv., men mest fra et sted hvor jeg kan se mig selv sådan lidt udefra. Jeg lader det vist ikke rigtig sive ind før alle har skrevet behørigt under alle de dertil indrettede steder  :o)

Vi gennemgik og skrev jo købsaftalen under i fredags – med en lykkelig Laura ved siden af – og fik også sagføreren på plads. Fik en kæmpe bunke papirer med hjem vedrørende huset, helt tilbage fra ‘66, hvor det blev bygget. Jeg har læst og læst og har bl.a. fundet et dokument hvor der står at sælger vil betale halvdelen af ejerskifteforsikringen. Nu ved VI det, og jeg er lidt spændt på, om også vores advokat finder det. Kan man kalde det en kvalitetstest?  :o)

Noget andet spændende er servitutterne omkring hele bebyggelsen, som samlet altså hedder noget så idyllisk som “Strandhaven”. Det skinner tydeligt igennem, når man kører forbi, at alle huse er opført i gule sten og i det hele taget ikke adskiller sig væsentligt fra hinanden, og derfor har jeg været spændt på, hvad vi som nye ejere i bebyggelsen må – og måske især ikke må – foretage af ændringer på huset. Murstenene skal i hvert fald forblive gule. Alt synligt træværk skal være holdt i jordfarver, herunder er nævnt en række (ok) farver. –Og andre ting som endnu ikke er så relevante, men som nok senere skal dukke op. (Bl.a. tror jeg ikke, at man må sætte en markise op! Hvilket jeg finder helt underligt..) Nå, men vi kan jo få indflydelse ved at deltage i generalforsamlingerne, og så kan vi måske være så heldige at få nedlagt nogle af de der oldnordiske regler.

I næste uge skal sælger underskrive købsaftalen og det er også i næste uge, at indsigelsesfristen for henholdsvis advokat og pengeinstitut udløber, og SÅ er handlen så vidt jeg har forstået bindende.

Er der i øvrigt nogen, der har erfaring med ovenlysvinduer (velux), og om man f.eks. kan have dem åbne, når det er (moderat) regnvejr?

Gud ja!

Tænk, så skal vi jo også holde JUL i vores nye hus!! Ej hvor mærkeligt at tænke på…

-Sidder vi altså lige her og filosoferer over, mens vi kigger ud i alt det våde  :o)

 

Fru-Næsten-Husejer-Susanne-Lipka

Lige efter mit sidste indlæg i formiddags ringede han, mægleren. Og huset er vores fra 1. september !!!

Mit hjerte buldrer bare derudaf og jeg har helt ondt i maven og det virker helt uvirkeligt, men nu bliver det altså!  :o)

Om en halv time skal vi ned til ejendomsmægleren og skrive under på nogle papirer, og eftersom vores rådgiver fra Nykredit jo holder ferie i denne uge, så skal vi jo have nogle forbehold med ind i købsaftalen.

Jeg skriver igen når vi har været hos mægler.. Ville bare lige lade jer vide, at I ikke har krydset fingre osv. i al den tid forgæves.

Regn, regn og atter regn

Manden og jeg holder fri i dag, men det gør Laura jo ikke, så hun og jeg sad over vores morgenmad med levende lys i hele stuen og følte det helt novemberagtigt…

Jeg elsker regnvejr. Når jeg er klædt på til det, selfølgelig. Jeg bliver 5 år igen, når jeg er iført regntøj og –støvler, og i tidens løb er alle mine unger blevet slæbt med ud i de vildeste regnvejr, hvor vi fandt kæmpe-vandpytter som vi kunne hoppe og plaske i.

Hundemorgenlufteturen i dag var en fest, men kun for mig. Molly og Anton sørgede bare for at gøre det de nu skulle og forsøgte at trække mig hjem til tørvejr og morgenmad så hurtigt som muligt. Men de havde jo heller ikke gummistøvler på  :o)

Manden og jeg skal en tur hjem til min mor her i formiddag, hvor han skal lave hendes pc, og jeg skal have kaffe og hyggesludder imens  :o)

Bagefter handler vi og henter Laura fra skole, og så skal vi ellers bare holde weekend og vente på besked fra ejendomsmægleren…

Status

Efter at jeg havde budt 2.350.000 i morges og påpeget at det er vores sidste bud på kontantprisen, spurgte mægleren hvornår vi evt. ville kunne overtage ejendommen? Han har spurgt før, men vi har faktisk ignoreret det med held – indtil nu.

Efter en del diskuteren frem og tilbage blev Manden og jeg enige om at sige 1. august, men så ringede jeg til min bror (jeg stoler mere på hans sunde dømmekraft end på min og Mandens  :o)  og han mente –selvfølgelig- at vi skulle prøve at være en del mere fornærede end det.

Så for at være lidt mere fornæret har jeg nu meddelt mægler, at vi kan overtage de økonomiske og juridiske forpligtelser i forbindelse med huset fra 1. september, men med mulighed for evt. at overtage tidligere, hvis vores nuværende lejemål kan genudlejes fra 1. august. –Hvordan vi så lige skulle administrere dét, ved jeg ikke…

Mægler har bekræftet at have modtaget vores købstilbud, som gælder til på søndag.

Vi har tænkt alvorligt over det

og opsat alle mulige modeller for en fortsat (opslidende) forhandling med sælger, men nu har vi taget en beslutning.

Vi byder i dag 2.350.000,- som er vores absolutte smertegrænse, fordi der altså også skal være penge til istandsættelse, som min bror har beregnet til ca. 200.000,-.

Nå men dét bud er vores sidste (i hvert fald hvad angår kontantprisen) på denne ejendom, og sælger får til på søndag til at svare. SLUT PRUT.

Desværre tror jeg ikke, at sælger vil gå med til det, men det er bare ærgerligt, Sonny Boy. Der er masser af huse derude, og så meget haster det jo ikke for os. Vi bor jo så dejligt pt., og vores eneste hage er, at det er dyrt at leje, og det bliver bare dyrere og dyrere.

Jeg skal ringe til mægleren om et par timer (han har fri i dag og skal trods alt have lov at sove lidt længere – selv om det er ham selv der har sagt at vi skal ringe hjem).

Jeg lover at skrive så snart der er nyt.

Modbud

Jeg har simpelthen så travlt på arbejdet, og alligevel snegler tiden sig afsted. Jeg tjekker min mail adskillige gange i timen, og bliver lige frustreret hver gang, fordi der ikke er noget nyt fra mægler.

I går sendte jeg en tillægsmail til mægleren om at vores købstilbud er gældende til senest på søndag OG at købstilbuddet er betinget af, at vores advokat accepterer købsaftalen i sin helhed.

Pyyyh, mere venten.

Men så i dag ringede mægleren med et modbud på kr. 2.475.000, hvilket er 250.000 mere end vi har budt og 175.000 under den oprindelige kontantpris. “Og så kan I nærmest overtage huset efter jeres eget forgodtbefindende…”, sagde han Gudhjælpemig, som om det nærmest var en gave. Ja tak, men så har vi altså også dobbelt husleje i de næste 3-4 måneder!!

Og uden iøvrigt at turde gå i detaljer her – sælger og/eller mægler kunne jo også kigge med – så vil jeg bare sige, at det er for alt meget, og at vi nok har et andet interessant bud klar til i morgen.

Jamen er det ikke bare sindssygt spændende!!??

Og så vil jeg med det samme undskylde min inaktivitet hos alle jer andre, som jeg altså læser med hos, men næsten ingen kommentarer lægger hos. Det er virkelig ikke mangel på interesse; jeg kan bare ikke rumme mere lige i øjeblikket.

Hyggelig lørdag

Det blev en rigtig hyggelig tur i Tivoli, og alle ungerne leverede en flot præstation. De sang kun én sang, en meget svær sang, som korlederen havde komponeret. Til gengæld sang de den to gange  :o)

Vejret var ikke for godt, og vi var enige om, at vende snuden hjemad, så snart vi havde fået købt den lovede Build-a-bear til Laura. Det blev læsebamsen (selvfølgelig) og han hedder Mikkel.

Vel hjemme var det flertallet (Laura og jeg) der fik råderet over tv og sofaer, så vi så Min søsters børn i Ægypten, mens Manden måtte se bold i soveværelset.

Om et par timer kommer Mandens mor, to søstre, en bror og dennes kæreste, så jeg er i gang med lidt rengøring, og jeg skal da forresten også lige have rørt en kage sammen.. –mens Manden er til træning!    :o)

Sceneskræk

Laura har i 2 år haft sin gang i skolens meget unge (0.-2. klasse) kor, hvor de synger en time hver mandag eftermiddag.

Ingen af ungerne synger hverken specielt godt eller specielt dårligt, men de synes det er skønt at synge, og det er dét, som det drejer sig om. Og man bliver glad i låget af det.

Vi har selvfølgelig været ovre til et par eftermiddagsarrangementer og høre hvor dygtige de er, ungerne.

Nu har deres lærer tilmeldt ungerne fra “vores” skole sammen med et par andre skoler i Hvidovre til at deltage Tivolis Musikskoledage i disse dage.

Vi skal med i dag og har planer om at få en dag ud af det derinde. Laura glæder sig sådan men kan næsten ikke trække vejret af bare spænding og nervøsitet.

Update huset:

Vi har selvfølgelig ikke hørt fra sælger endnu, og kommer heller ikke til det i dag, eftersom mægleren har fri/lukket. Gad vide om det er realistisk i morgen?

Nå men nu bliver det i hvert fald nødt til at blive aktuelt med det hus, for jeg er begyndt at indrette det, og vi taler mere om “når” vi flytter end “hvis” vi flytter..

Hav en rigtig god lørdag   :o)

Bud afgivet

Jeg sank en gang ekstra nu til morgen og ringede til ejendomsmægler med vores bud på drømmehuset: Kr. 2.250.000. (kontantprisen er sat til 2.650.000)

Mægleren skrev ned og spurgte, hvornår vi så havde forestillet os at overtage huset? Det har vi ikke tænkt så meget over, men som udgangspunkt har vi jo 3 måneders opsigelse her i vores lejede rækkehus, og vi vil selvfølgelig helst ikke sidde med dobbelt husleje længere tid end højst nødvendigt.

Men nu går han i hvert fald videre til sælger med vores bud, og dermed er den virkelig spændende fase jo i virkeligheden skudt i gang.

Nu håber jeg bare ikke, at sælger er lige så langsomme i optrækket som vores rådgiver i Nykredit, men det er jo ret store tal, vi nu skal jonglere med, så selvfølgelig skal de også lige have betænkningstid.

YES! YES! YES!

Lånet er hermed godkendt og vi kan byde på huset i morgen!!

“Hun” ringede så tilpas sent på eftermiddagen, at jeg troede, vi heller ikke ville få besked i dag.

Beklagede hun den lange ekspeditionstid? Næææhh…

Beklagede hun de gange hun har forlagt vores dokumenter? Nixum-bixum…

Hun fik det til at lyde som om hun har gjort os en kæmpetjeneste, det var hvad hun gjorde…

Men F… det. For nu har vi det, lånet.

Måske kan jeg sove i nat.

Jeg er helt mundlam

I forlængelse af indlægget tidligere i dag skyndte jeg mig hjem og gjorde klar til at sende det famøse kontoudtog til Nykredit, men efter en pludselig indskydelse (lyder det ikke sådan lidt romanagtigt?!) tjekkede jeg lige Mandens “Sendt post”-bakke. Og gæt hvad jeg fandt: KONTOUDTOGET, som rådgiveren mente, at hun endnu ikke havde fået. –Men som han altså sendte til hende d. 27., altså i onsdags.

Jeg skyndte mig at trykke videresend, griflede et par kun en smule sarkastiske ord om at “vi prøver lige EEN GANG TIL og at jeg ser frem til et positivt svar i morgen” (som by-the-way er rådgiverens sidste dag inden en lang ferie, som inkluderer hele næste uge!!!!!!!!!!)

Nu spørger jeg bare: Hvordan synes Nykredit selv at det går??

Men nu kommer det allersjoveste: nederst i rådgiverens mail står et lille minireklamefremstød til modtageren, altså kunden (læs: mig)

“Overvej om I har en eller flere bekendte, familie eller naboer, der fortjener et telefonopkald fra mig. Hvis han eller hun ender med at få boligfinansiering i Nykredit, så kvitterer jeg med en hotelovernatning for to personer”.

-Som sagt: jeg er mundlam…   :o)

AAAAAAARRRRRRGGGGGHHHHH

Jeg kan ikke få luft! Jeg er så frustreret og så vred, at jeg næsten ikke kan beskrive det!

Nu har vores “rådgiver” fra Nykredit skrevet en mail til Manden om, at de kontoudtog, som hun – 2 UGER INDE I SAGSBEHANDLINGEN – var kommet i tanker om, at hun OGSÅ manglede, vist desværre ikke var kommet med, og at de altså desværre skal bruge dem for at kreditvurdere vores åbenbart VIRKELIG kringlede økonomi..

Manden er lige som sidste gang sikker på, at han HAR sendt de pågældende papirer en gang før, men…  UPS, væk er de!

I sidste uge sagde hun til Manden, at hun regnede med at have besked tirsdag i denne uge, men det var jo altså i går! –Og nu er jeg sikker på, at vi ikke ved en sk.. før i næste uge.

I morgen er det 3 ugers sagsbehandlingstid, siger jeg bare…

Larmende stilhed

Jeg kunne høre det straks jeg kom ind i haven for lidt siden… Eller rettere ikke høre det. Den manglende lyd af vildt sultne mejseunger i redekassen og deres forældres advarselsskræppen fra troldetræet lige ved siden af..

Tænk, at de altid vælger at flyve fra reden, mens vi er på arbejde! Jeg hørte dem i morges inden jeg cyklede på arbejde, og helt naivt tænkte jeg at de måske denne gang ville vente til jeg kom hjem, så jeg kunne nå at se dem flyve ud i verden.

Det er en helt tom fornemmelse, men jeg vidste det jo godt, og samtidig er det da fedt at tænke på at man igen har været vært for en lille vellykket mejsefamilie. Jeg synes, det er en lige stor begivenhed hver gang.

-At de så altid er så utaknemmelige at drage af, så snart vi vender ryggen til, det må jeg jo lære at leve med  :o)

Om lidt flyver mine mejser fra reden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I dag stak denne her sit lille frække ansigt frem fra redekassens dybe, trygge mørke. I min vildfarelse troede jeg først, at det var en af forældrene på vej ud på et af de utallige ormetogter. Men ved nærmere øjesyn kunne jeg selvfølgelig godt se, at det var en af babyerne, der allerede er blevet så stor!

Jeg blev helt bekymret for at den skulle falde ned, men hver gang den kom så tæt på kanten, kom dens mor eller far og tvang den tilbage igen, med munden fuld af saftig orm.

Det har der sikkert været en mening med.

Men tænk engang at der er kommet sådan en yndig lille skabning ud efter små 3 ugers redetid!

Jeg gætter på, at de er væk i morgen. Og så bliver der stille i haven – på godt og ondt  :o)

Ensporet

Det er bloggen her i øjeblikket, men det er sådan det er inde i hovedet, og det må nødvendigvis afspejles her.

Vi var til konfirmation i går, og eftersom vi har kendt de fleste af de tilstedeværende i over 30 år og nogle af dem tæller som vores ældste venner, måtte jeg liiige åbne munden og fortælle om hus og nykredit og hus og nykredit og….

Og inden jeg kunne nå at sige “langsommeligkreditvurdering”, havde rygtet spredt sig i forsamlingen og alle kom hen til os for at spørge ind til huskøbet! (Det hører jo også med til historien, at vi er de eneste i hele vores omgangskreds, som endnu ikke har købt vores eget, så det var noget af et tilløbsstykke…)

Men det var befriende at give sig selv lov til bare at fortælle om drømmehuset (som jeg ved gud ikke håber er blevet solgt endnu) og vores frustrationer og ventetiden!

Med lidt held får vi besked fra Nykredit i morgen, men jeg tror vi prøver at afgive et bud i dag. Og det er så dét min nat er gået med: at tænke på, hvilket bud vi kan afgive uden at skræmme sælger væk for evigt, men som samtidig giver os luft til at få råd til forbedringer i huset. SKRÆMMENDE!