Viser opslag med etiketten mad. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten mad. Vis alle opslag

onsdag den 17. februar 2010

Kitchen Aid eller ..

I julegave ønskede jeg mig et Kitchen Aid rivejern - sådan et tårn af fire sider med hver sin rivestørrelse og med en skål indeni i bunden til at opsamle alt det revne.. NOT! I dag skulle jeg prøve det for første gang, og der var lige så meget gulerod på bordet som i opsamlingsskålen..





Jeg kunne lige så godt have brugt mit trofaste gamle flade rivejern.. Det havde været mindst lige så effektivt.
Min eneste grund til at ønske et rivejern i lige dette mærke er, at det normalt er forbundet med kvalitet.. Min fantastiske røremaskine er i hvert fald.

tirsdag den 31. marts 2009

Så så man lige mig

slå æg ud i en skål – troede jeg – da jeg skulle lave røræg lige før…

�g_i_bakke, picniked

-Og så tog jeg fejl af æggebakken og skålen… tsk tsk.

søndag den 22. marts 2009

Effektiv søndag

Formiddagen er gået med at koge og bage bagels, som vi skal have til frokost med flødeost, salat, laks og div. grønt.

Derudover har jeg 2 rugbrød, som er næsten færdighævet og nu står og venter på at blive drysset med sesam- og græskarkerner og komme i ovnen.

Ældsten er kommet hjem med yngsten, som hun har passet fra i går eftermiddags. Nu er Manden og yngsten i svømmehallen, Mellemsten er stået op, ældsten sidder ved sin bærbare overfor mig, og jeg er faktisk i fuld gang med at sortere alle mine glittede magasiner, som fylder for meget i magasinkurven.

Oprydn. månedsmagasiner, marts 09

 Bagel m. laks

Rugbrød m. græskar og sesam

mandag den 9. februar 2009

VINTERFERIE STAND-BY

Stakkels Laura har været inde og vække mig 4-5 gange i nat, fordi hun skulle tisse eller havde kvalme eller havde hovedpine og generelt var meget utilpas af feberen.

Nu til morgen har hun stadig ret høj feber og ser elendig ud, og vi kan lige så godt indstille os på, at der ikke bliver den store vinterferieaktivitet i dag.

Det gør ikke spor; vi skal nok hygge os alligevel, og foreløbig ser vi “Tempelriddernes Skat 2”.

I gårsdagen indlæg talte jeg om, at vi fik tyrkiske damelår til aftensmad, og jeg glemte helt at beskrive, hvad det egentlig er, hvilket Madame og Miri så mindede mig om i morges  :o)

Tyrkiske damelår er en .. ja, tyrkisk ret. Det er hakket oksekød blandet med bl.a. hvidløg, løg, chili-peber (stærk eller medium), spidskommen og bredbladet persille, salt og peber. (søg på nettet, der er et mylder af variationer)

Kødet formes i aflange bøffer (deraf navnet :o) og steges på panden. Det smager pragtfuldt.

Bulgur, tzatziki, agurk, oliven og råkost af revede gulerødder er også lækkert tilbehør.

Det tyrkiske køkken er rigtig dejlig mad, prøv f.eks. besøge Jasmins opskriftside eller at låne/købe denne bog:

onsdag den 28. januar 2009

Newyorkerbyheart-opskrift

Jeg holder øje med opskrifterne hos Birthe på newyorkerbyheart, og i dag prøvede vi hendes kartoffel-/porrefad med bacon.

Mums, siger jeg bare, og der bøvses velbehageligt i baggrunden...

tirsdag den 20. januar 2009

Mystisk fjerkræ og smuk hjemtur


Mums, pestokartofler og en lækker grøn salat.


Sådan så der ud, da jeg gik over broen i dag. Jeg var glad for at jeg var der.

Der var måske omkring 50 af de her fjerkræ i træet da jeg gik forbi. De fleste lettede og fløj hen i et andet træ, da jeg tog kameraet frem, dér midt på broen. Hvad pokker er de for nogen? Jeg synes ellers jeg kender en del fuglearter, og de her ligner jo nærmest parakitter. Men det er nu nok ret tvivlsomt med 50 af dem i et træ i januar måned. -I Hvidovre ;o)




lørdag den 10. januar 2009

Mums


nybagt rugbrød igen efter total brødstilstand i hele juleferien..
Øgleynglet bryder sig ikke om det, men Carsten og jeg synes det er fantastisk, og jeg kværner 3 tykke skiver om dagen. Tænk at kunne spise så meget af noget så lækkert, når man er på slankekur... ;o)