Den gik hurtigt..

..den weekend. Jeg har nærmest en fornemmelse af, at tiden er gået med dobbelt fart siden fredag eftermiddag, men det er en helt normal fornemmelse, som jeg kan kende helt fra jeg startede mit første job som ganske ung. –Og jeg er sikker på, at mange har det på fuldstændig samme måde.
Manden har været på arbejde i weekenden. Og derfor var det mig og mine unger alene, der i går tog til hyggelig dobbelt fødselsdag hos de bedste venner. Ældstedatter skulle med og hentede os i sin bil. Skønt.
I dag har jeg ryddet op og været med mine piger på fyld-penalhuset-op-togt i Bog & Idé. (Det er i morgen, det er yngstens første skoledag i 5. klasse.) Jeg elsker den tradition lige så meget som mine unger altid har gjort, og jeg undres nu lige meget hver gang de når det her alderstrin, for nu begynder viljen/lysten/behovet hos dem for at få mærkevarer.. Og Laura er ingen undtagelse. I øjeblikket er det skoletasker og andet udstyr fra firmaet Paul Frank, der er det hotteste. Men for det første mener jeg ikke nødvendigvis, at hun skal have ny skoletaske hvert eneste år, og for det andet, er der ikke for to ører ergonomi i de skoletasker. (Og Laura’s skoletaske bliver tung.) Så vi landede på et kompromis, som vi begge kunne leve med: et Paul Frank viskelæder, ditto lommebog samt ditto blyant. Dertil masser af valgfri blyanter uden navn, bogbind, mere viskelæder, passersæt, lektiebog OG et rigtig flot penalhus. Vi blev enige om, at hun kan ønske sig en ny skoletaske til jul eller fødselsdag. Jeg er helt på det rene med, at det kompromis bliver for min regning til næste år ved samme tid..
I løbet af næste uge får hun årets skolebøger hjem, og jeg er spændt på, om hun kan huske, hvordan man binder bøger ind. (Det kan hun sikkert ikke – det forekommer mig, at jeg bandt ældstedatters bøger ind, indtil hun var 15..)
På en af mine egne togter rundt i blogverden forleden, var jeg faldet over Liselottes indlæg med de dejligste ovntørrede cherrytomater, og dem lavede jeg i dag. To sylteglas (næsten) fulde af de lækreste slikagtige små tomater, overhældt med olie og klar til fråds efter egen fantasi.

I morgen venter en hård dag på gymnasiet; det er lærernes første dag på job efter sommerferien, og dét plejer ikke at gå stille for sig. Det bliver herligt at se dem igen, og så har vi lige tre dage til sammen at samle kræfter til torsdag, hvor både nye elever og de mere hærdede 2. og 3. g’ere møder til et nyt skoleår.

Snart slut

Ferien lakker mod enden, og fra og med torsdag er det hverdag igen.
Vores ferie har for en stor del været præget af besøget af familien fra USA, som vi har nydt i fulde drag.

Denne lille video er ikke ment som et referat fra ferien - mere som et minde om, hvor hyggeligt vi havde det sammen, mens de var her. (Der er også en smule fra dengang min onkel og tante og deres lille datter emigrerede til USA i 1966)
Amerikanerne er forlængst rejst tilbage, og det er unægtelig tomt her uden dem. Vi savner dem - meget - men vi regner stærkt med at se dem igen i 2014, hvor vi planlægger et månedlangt besøg derovre.

Fantastisk gensyn

Forleden kom en del af min familie fra USA hertil på besøg: min onkel og hans kone, som emigrerede dertil i ‘65 samt deres datter (født samme år), hendes mand og deres barn.

De to gamle kan stadig tale – gebrokkent – dansk, mens de tre sidstnævnte kun kan ord som: Ballerup, æbleskiver, tak og farvel.. – så snakken går selvfølgelig primært på engelsk, så alle kan være med, når vi er samlet. Og NÅR vi er samlet, er vi mange, for vi tæller også min bror og hans familie samt selvfølgelig hele vores “egen” danske familie.

Vi skiftes til at spise hos henholdsvis mig og Carsten samt min bror i Allerød, sådan at “arbejdet” med at være værter fordeles nogenlunde ligeligt.

I går var de alle til middag hos os, og det var den allerhyggeligste dag/aften jeg har haft i lange tider.

Vi grinede simpelthen det meste af aftenen væk, og jeg har stadig helt ondt i enhver tænkelig smile-muskel af overanstrengelse.

Tilfældigvis var det 4. juli, som jo er amerikanernes uafhængighedsdag, og tilfældigvis havde vi 7 raketter tilbage fra nytårsaften.. Så siger jeg ikke mere..

Men en fantastisk dag var det

Dagen før dagen..

I morgen er sidste dag før 5 ugers længe ventet – og fortjent – sommerferie, og jeg har været på arbejde til ud på eftermiddagen både i går og i dag.

Solen høvler ned fra en skyfri, og på en “normal” dag ville jeg have smidt mig i liggestolen under enten æble- eller blommetræet og ladet en stille morfar komme snigende. Men helt normalt er det jo ikke lige pt., og pga. medicinen er jeg nødt til at blive indenfor i skyggen.. Det er nu ok. Og morfar’en kom snigende alligevel.

Hende her.. Hun har allerede ringet tre gange fra kolonien – i højt humør, og det er skønt.

Nedtælling

Lige om lidt kører Manden og jeg yngstedatteren afsted til feriekoloni-bussen. 8 dage skal hun være væk, og hun glæder sig! Det gør vi andre også, men det bliver nu alligevel underligt, at hun ikke er her.

Fra på torsdag har jeg ferie, men indtil da skal den have en ordentlig skalle på job, så der er så få og så overskuelige bunker som muligt at vende tilbage til d. 4. august.

Åh, hvor jeg glæder mig til den ferie!

Min kære svigerfar

og hans kæreste var på visit til “varm” frokost i går.

Carsten havde lavet sine vidt berømte hakkebøffer med den endnu mere berømte skysovs til. Mums. Rigtig fløde-vanilleis til dessert, og dertil portvin, som jeg pludselig fik lyst til.

Min svigerfar ælsker mad. Ælsker vin. I mængder. Og efter vel overstået måltid var han træt og lod sig for sjov falde om i sofaen. Jeg tog skoene af ham og lagde tæppet over ham, og to minutter efter snorkede han lifligt. Og det fik han lov til i en times tid, mens vi andre hyggede med lidt oprydning og en sludder.

Siden sidst

har der været foregået så meget på alle mulige fronter i almindelighed og på helbredsfronten i særdeleshed.

For at gøre en lang historie kort, så havde jeg vrøvl med tårnhøjt blodtryk og kunne dårligt trække vejret.
Blodprøver viste meget dårlige nyretal (det hele hænger angiveligt sammen) og jeg blev indlagt på Herlev Hospitals Nefrologisk medicinsk afd. d. 28. marts. Her viste bl.a. en nyrebiopsi, at mine nyrer har været syge i lang tid og jeg har kun 1/4 nyrefunktion tilbage. Så jeg fik besked på at tale med min familie om dialyse og hvem der kunne/turde være nyredonor. I mellemtiden fik jeg så høje doser af forskellig målrettet medicin, som HELDIGVIS fik mine nyrer til at opføre sig en smule bedre, og nu ser det ud til at jeg slipper for kniv og dialyse.
Til gengæld skal jeg (pga. al medicinen)

indenfor de kommende par uger regne med et hav af bivirkninger som måneansigt, dobbelt op på risiko for hudcancer, nedbrud af knogler og meget andet festligt. Det er dog altsammen noget, som enten går i sig selv eller som jeg allerede nu får noget forebyggende for.

En enkelt blodtransfusion blev det også til under opholdet på Herlev.

Alt i alt er jeg bare en heldig kartoffel, føler jeg. Jeg mener, tænk at få en kronisk sygdom, som faktisk kan behandles, så man kan leve med den. I hvert fald indtil videre.
Nå det blev i hvert fald ikke nogen kort historie, men det var sådan den var :o)

Stille søndag–med garanti

Vores yngste søn holdt sin 18 års ungdomsfest i går/i nat, og manden og vores voksne søn var “vagter”. Imens hyggede yngstedatter, ældstedatter og jeg os herhjemme med blandt andet en tænderskærende spændende håndboldkamp.

Inden afgang blev sønnerne og manden fodret grundigt af, så de havde noget at stå imod med (ikke at manden skulle drikke alkohold, men sønnerne.. hmm), og derfra var det ude af mine hænder. Manden sendte sms-bulletin’er undervejs gennem festen, som – i hvert fald indtil jeg gav op og gik i seng – forløb uden problemer.

Yngstesønnen havde for et års tid siden sin debut udi i spiritussens tåger, og selv om jeg allerede har været det hele igennem med de to ældste børn, så stopper min uro aldrig, og derfor var jeg så glad for at manden og ældstesønnen ville være diskrete vagter ved festen i går.

Jeg håber sådan, at han havde en fantastisk fest, sønnen, og jeg glæder mig til at høre mere.

Jeg hørte, da de kom hjem i nat, eller rettere: i morges, da klokken var halv fem, og jeg kunne høre, at de unge var glade og at Manden var TRÆT!

Om lidt står yngstedatter op og er frisk som jeg, men resten af familien.. dem ser vi ikke lige foreløbig 

Fødselsdagsbrunch

hos ældstedatteren nu til formiddag. (Hun og vores yngste søn har fødselsdag samme dato – med 7 års mellemrum.) Det var vældig hyggeligt, og der var disket op med alverdens lækre sager på morgenbordet. Jeg bagte franskbrød i morges til at tage med, ligesom vi også kunne bidrage med 2 kander frisk kaffe.

Min eks og hans kæreste og hans mor var der også, og jeg kom i selskab med Manden, vores to hjemmeboende og min mor, og det er ved at være en hyggelig tradition, sådan at mødes til fødselsdag hos vores datter og hendes kæreste i deres dejlige lejlighed.

På vej hjem “smed” vi min mor af og tog i Netto, hvor vi handlede til weekenden. I morgen fylder yngstesønnen 18, og så skal vi selvfølgelig have lækker fødselsdagsmorgenmad. Desuden har han bestilt pandekager til aftensmad, og dét ønske opfylder jeg gerne.

I Netto kom lidt ekstra i indkøbsvognen, da jeg fik øje på disse:

 

Farverne kommer ikke helt til deres ret på billedet her, men skønne og klare er de, og det er lige noget mine øjne drages af i det her grå og tågede vejr.

Fortsat god lørdag til dig!

Godt Nytår

Vi skriver 1/1-11 nu, og manden og mindsten er endelig stået op efter en lang velfortjent (og nødvendig) søvn.
Ventetiden har jeg fordrevet med at bage boller, som skal nydes sammen med det faktum, at vi har fri både i dag og i morgen.

Min søde svigerinde holder traditionen tro nytårskur i dag, og der er alle former for midler til reparation af diverse ømme hoveder og maver i oprør: iskold cola i mængder, skoldhed og stærk grøntsagssuppe samt salte chips.

Manden og mindsten tager vist derud, men jeg synes ikke, jeg orker det i dag. Har større behov for at rydde op og gøre rent her, hvor det stadig bærer præg af vores i øvrigt MEGET stille og rolige nytårsaften.

Vi var kun os tre, hvilket var fantastisk hyggeligt, men vi rodede skam med anstand, tag ikke fejl af dét. Der er serpentiner og konfetti i lange baner.

Når der er ryddet op, tror jeg nok, at hundene og jeg skal ud og nyde det vidunderlige vejr.

Og SÅ kan jeg med god samvittighed nuppe en morfar på sofaen :o)

God 1/1-11 til alle. Håber, I er kommet godt ind i den.

En dejlig dag..

har det været i dag.

I dag skulle være dagen, hvor det lykkedes mig og en kollega at vinde en lille SJÆLDEN sejr over SU og dermed redde skindet for at par elever. Det skal helt sikkert noteres i en eller anden notesbog, for det sker praktisk talt ALDRIG.

Efter arbejde var jeg med min mor på hyggelig ose-tur i indkøbscentret i Ishøj, hvor jeg mødte min store søn, som arbejder der, og som jeg ser sjældnere end jeg bryder mig om, fordi han er flyttet ind til sin kæreste, som har et barn. (Lad mig skynde mig at tilføje, at jeg er glad for hans kæreste, og det er absolut ikke hendes skyld – sådan ER det jo bare når man stifter familie..)

Vi fik en kop kaffe og en sludder i cafeteriet, vi tre, og jeg nød det sådan, fordi jeg havde savnet min søn. Hvor meget, kunne jeg først rigtigt mærke, da vi sad og fulgte op på de sidste ugers hændelser i alle lejre.

Vel hjemme blev jeg ringet op af min ældste datter, som inviterede sig selv på middag og fem minutter senere dukkede op i Aygo’en med sine to små chihuahuas.

Nu sendes mindsten i seng af Carsten, hundene ligger spredt omkring i stuen – alle sammen tæt på brændeovnen som buldrer lystigt – og nu står den på afslapning for resten af pengene :o)

Aaahhh sikke en dejlig dag det var.

Friday,

thank God it's friday! Tydeligere kan det vist ikke siges. Yngsten og jeg spiser fredagsslik og zapper ligegyldigt rundt, mens vi drøfter tunge emner som forsøgsdyr, tremmekalve-, –høns, –mink, –svin og andre former for dyremishandling.

Manden er på overarbejde, og sønnike er til intro-fest på gymnasiet, og det er hyggeligt at vi kun er mig og Laura. –Og så hundene, selvfølgelig. Som vi i øvrigt også lige har trænet og leget med.

I morgen tidlig står den på mere hundetræning ude på træningspladsen, og derefter er der igen kun afslapning på programmet. Skønt. Intet mindre. 

Må jeg præsentere

Tilde, 16 uger og og nyeste medlem af familien. Heldigvis lige så godt modtaget og højt elsket af gamle Anton som af resten af familien.

Dejlig bryllupsdag..

Vi havde bryllupsdag i går (17 år) og havde fået strenge ordrer af mindsten på at blive liggende, til vi fik lov til at stå op.. Og for en (som undertegnede) som sædvanligvis vågner kl. 5 er der længe til kl. 7,30 hvor mindsten endelig kom og sagde godmorgen. Nede i stuen ventede et overdådigt morgenbord med frisk brød, wienerbrød, ost og frugt, som ældsten havde købt med. 2 biografbilletter fik vi i gave, samt en lille sparebøssefrø, som mindsten har lavet i klubben.

Resten af dagen gik på forrygende vis med en tur til hundetræning med Tilde og bagefter tju-hej afsted til en hel dags familien-Lipka-tam-tam hos Mandens søster i hendes vidunderlig lejlighed ved Nykøbing Sj. havn.

Lykken er

når ens store børn kommer myldrende i tide og utide, selv om de er flyttet hjemmefra. Og sådan har det også været i denne weekend. Mine store unger, nogle af dem med påhæng i form af en kæreste eller en venindes 9-måneders baby samt sine 2 chihuahuaer har været her fra fredag eftermiddag til søndag eftermiddag, og vi har grinet og snakket og puslet.

Mindsten på 9, som faktisk de sidste to år har haft en alvorlig og udtalt antipati mod babyer vendte simpelthen på en 5-øre og hjalp med at skifte den lille, sang og passede hende, og uden overdrivelse kan jeg sige, at jeg var glad.

Det har været en rigtig dejlig weekend.

Ny verdensborger

Min store datters bedste veninde fødte for et par uger siden en lille dreng. Og de sad og hyggede sig hjemme hos mig alle tre, da jeg kom hjem fra arbejde i går.

Veninden har haft sin gang i vores hjem fra ungerne var fem år, så hun er nærmest en del af familien. -Og især de seneste år, hvor min datter og veninden har været kærester med to brødre. Så nu er de også svigerinder :)

Nå men puslingen. Han er en rigtig lille Charlie. Gryntende og knirkende og let krøllet i ansigtet, som han sov op ad min datters skulder. Dejlig at skue og dejlig at holde :)

Endelig kom de

vores gamle venner, også kaldet madklubben. Vi er tre par, som har holdt sammen siden folkeskolen, og som mødes ca. hveranden måned til dejlig mad og opfølgning på livet hos hinanden siden sidst. Tilfældet har villet at vi ikke har kunnet mødes de sidste 8 måneder, men i går lykkedes det, og hvor var det hyggeligt. -Og dejligt at vise dem rundt i vores nye hus, som de jo så heller ikke havde set før.

Nu er det søndag morgen, og jeg er som sædvanlig den første oppe, hvilket jeg nyder. Søndag morgen plejer jeg at lave rugbrødsdej (som jeg så bager efter aftensmaden), og i dag er ingen undtagelse. Men derudover er jeg kommet til at love Mindsten at bage bananmuffins i dag. Og Manden har spurgt om jeg ikke ville bage boller :)

Jeg tænker at jeg starter med bolledejen, og gæren er drysset med salt og sikkert næsten opløst, så 3-2-1 NU går det løs med bageriet..

Uden illustration

bliver dette indlæg, eftersom Manden og ældstesønnen i går aftes mente det var meget vigtigt at få skiftet mit styresystem her og nu.

Så jeg kan komme på, men jeg har ikke adgang til nogen programmer eller mine billeder, grafik eller noget som helst andet for den sags skyld. (ved godt hvad en stor del af i dag skal gå med..)

Det gør nu ikke så meget. Jeg ville egentlig bare skrive at de sidste par dage har været hyggelige. (I forgårs i Ikea med Manden og i går på bytur med mindsten til bl.a. Nationalmuseet.)

Mindsten (og resten af familien) har jo set filmen “Guldhornene” som er en sød og rigtig skæg film, hvor bl.a. Grauballemanden er med. I filmen genkendes han af en nordisk gud, som kalder ham Palle, og da Mindsten i går spurgte informationsdamen hvor på museet Palle var placeret, var hun straks klar over hvem vi talte om. Palle ligger pt. i Århus, så ham fik vi ikke “hilst på”, men guldhornene så vi.

I dag skal vi nyde vores sidste vinterferiedag, bl.a. i selskab med min søde svigerfar og hans kæreste.

God fredag til jer som kigger forbi.

På en normal søndag

på denne tid ville jeg så småt være i mandag-i-morgen-mode: hænge vasketøj op, gøre morgendagens tøj klar, lave tidlig aftensmad og så i øvrigt gå tidligt i seng.

MEN..

alt det behøver jeg ikke nødvendigvis, for jeg har vinterferie, og det er en skøn fornemmelse!

Hjerterne..? Jamen er det ikke Skt. Valentinsdag i dag? Manden blev kaldt på arbejde i formiddags, men jeg håber da, han kommer hjem i løbet af en times tid, den stakkels mand, og så skal han få et kys lige på trutten, skal han. Det fik han osse i morges, fuldstændig ligesom i går og i forgårs og i for-forgårs og fuldstændig ligesom han får i morgen og i overmorgen osv..

Dimission

Min søn på 16 dimitterede i dag, og dermed er en æra jo slut – og en ny begyndt, og det var med en klump i halsen, at Manden, Laura og jeg lyttede med for et par timer siden ved et fint og højtideligt arrangement i skolens gamle gymnastiksal.

Nu venter en skøn lang sommerferie og så starter alvoren på hhx i den internationale klasse til august.