Pip

er lige omkring det jeg vover at nedfælde lige nu, men det er også et stort skridt.

Ingen store detaljer om alt muligt i mellemtiden. Stress. En mild grad af angst. Ikke voldsomt, men nok til at jeg ikke har formået at dele det her. Og jeg er stadig for tyndhudet, så der kommer ikke noget resumé fra de sidste 6-7 måneder, sådan lige foreløbig. –Eller måske pletvis.

Jeg har fulgt med hos alle i blogland. Og et utal af gange været ved at kommentere – men er blevet stum, når jeg havde tasterne under mine fingerspidser. Til gengæld har jeg som regel formået at holde min og familiens hjemmeside vedlige. Det kan jeg lige overkomme. Dér kan man danse rundt på overfladen, på herlig uforpligtende vis, og jeg kan faktisk rigtig godt lide det, fordi det ikke kun handler om mig.

Men jeg har vel nok savnet mit sted her. Og kontakten. Hvor jeg godt tør åbne døren næsten helt fordi jeg føler mig dejligt anonym og alligevel kendt på en gang. Men altså alligevel ikke har været i stand til det i et stykke tid nu.

Håber jeg vover at trykke på “Udgiv”-knappen inden jeg går i seng om lidt.

Ensporet

Det er bloggen her i øjeblikket, men det er sådan det er inde i hovedet, og det må nødvendigvis afspejles her.

Vi var til konfirmation i går, og eftersom vi har kendt de fleste af de tilstedeværende i over 30 år og nogle af dem tæller som vores ældste venner, måtte jeg liiige åbne munden og fortælle om hus og nykredit og hus og nykredit og….

Og inden jeg kunne nå at sige “langsommeligkreditvurdering”, havde rygtet spredt sig i forsamlingen og alle kom hen til os for at spørge ind til huskøbet! (Det hører jo også med til historien, at vi er de eneste i hele vores omgangskreds, som endnu ikke har købt vores eget, så det var noget af et tilløbsstykke…)

Men det var befriende at give sig selv lov til bare at fortælle om drømmehuset (som jeg ved gud ikke håber er blevet solgt endnu) og vores frustrationer og ventetiden!

Med lidt held får vi besked fra Nykredit i morgen, men jeg tror vi prøver at afgive et bud i dag. Og det er så dét min nat er gået med: at tænke på, hvilket bud vi kan afgive uden at skræmme sælger væk for evigt, men som samtidig giver os luft til at få råd til forbedringer i huset. SKRÆMMENDE!

Jeg lever skam endnu..

Skriveblokering. Det må være det der har været i vejen, for jeg har haft masser af begivenheder at skrive om, og taget et hav af billeder af stort og småt, som skulle på bloggen, men når jeg så sad foran pc’en med hænderne på tastaturet, så var der blankt!

Uden de store forventninger til skrivelysten kommer jeg her forsigtigt tilbage med glimt fra haven, som den er lige nu..

Rigtig dejlig bededag til dig der kigger forbi  :o)

 

 

 

  

 

  

   

SE HVAD JEG HAR FÅET

Den fineste pakke stod der på mit spisebord, da jeg kom hjem i går. Stine havde gjort den fin, og der var ingen tvivl om, hvad det var for en pakke  :o)

Her er hvad der var i. De små gule “dimser” med en rød prik på, er skumkyllinger, som smager godt. –Laura og jeg har været der allerede. Big time.

De søde lilla kyllebasser er hjemmelavede. Jeg blev så glad for det hele, og jeg synes simpelthen den her Operation Påskeglad er en fantastisk idé  :o)

 

 

Jeg har afsendt min operation påskeglad for længe siden. Håber, den er modtaget.

Æv

og æv igen. Laura er stadig ret sløj nu til morgen, og jeg kan godt se, at vi ikke kommer afsted til blogtræf i eftermiddag.

Jeg håber, at I andre får en dejlig dag og aften, og jeg vil tænke på jer og glæde mig til at se jeres indlæg i morgen om træffet :o)

Jeg skal nu nok få dagen til at gå alligevel: Jeg har taget nogle bunker arbejde (registrering af elever til det nye skoleår) med hjem, som jeg egentlig havde forestillet mig at lave i morgen,

men først og fremmest skal jeg hygge med Laura, og så får jeg måske alligevel hilst på min søns kæreste, som vist kommer med herhjem i eftermiddag for første gang.

Fritid

-er ugens Mandagstema. Det er meget enkelt. Hvis jeg kunne vælge, ville jeg tilbringe al min fritid i Rønnen i Rørvig. Med ALLE mine børn, mine hunde og med Manden. Og hvis der var lidt bedre isoleret, ville jeg sgu flytte helt derop og blive tjener i Lyngkroen  :o)

Det bliver hektisk

i dag, for jeg skal på seminar direkte fra arbejde – lige om lidt. Det er med Miljø- og sikkerhedsudvalget, som har en stor plads i mit hjerte, og hvis fremtid lige pt. tegner lidt usikker. Det er dét, seminaret skal handle om.

Jeg kommer hjem i morgen, men prøver at blogge fra min mobil i aften – eller noget. Når vi er kommet til det punkt på dagsorden, der hedder “socialt samvær”  :o)

Fortsat god fredag over hele linien   :O)

Jeg faldt lige over denne lille sag, som jeg synes er så sød.

 

Forandring fryder

Der kommer nye farver  og lidt nyt grafik-noget og sårn her på bloggen.  Og jeg har betalt mig fra det, men ikke særlig meget, og det har været et sjovt forløb. Det er en medicinstuderende pige i USA, som har leveret designet, og man kan roligt sige, at når jeg spurgte i øst, så svarede hun i vest  :o) Og altså først omkring 8 timer senere. Jeg tænker at jeg skal ind og tjekke min blog ca. 10-12 gange i timen det næste døgns tid, bare for at se, om den har fået nyt tøj på :o)

Uklart

Min første tanke i dagens emne: uklart er vores lille hund, Milde Molly Møller. Og i Mollys tilfælde er uklarheden 3-fløjet og aldersbetinget. Molly bliver 15 år til august, og hun er desværre ret angrebet af grå stær på begge øjne. Og vi oplever flere beviser på hendes dårlige syn, fordi hun ind i mellem kommer til at gå ind i bordben mv. Det er heldigvis ikke noget hun mærker meget til, når vi har hundene med på sletten og hun strækker ud i løb over marken.

Hendes ellers knivskarpe hørelse er bestemt ikke, hvad den har været, selv om hun er der som et søm, når jeg skræller gulerødder om morgenen.

Det sidste sted, uklarheden efterhånden har sat ind, er i Mollys sind og dermed væremåde. Det sker heldigvis gradvist og langsomt, men det sker jævnligt at hun er på vej hen over gulvet i stuen, for så at stoppe op og helt tydeligt have glemt, hvor pokker hun egentlig var på vej hen…

Heldigvis er vores dejlige Molly stadig at finde inde bag de slørede øjne og den ændrede adfærd, og hun kan stadig lyse af intelligens og morskab, og hun kan skam også gå helt amok i hvalpeagtig kådhed med en bold…

Godt vi stadig har hende; det bliver tungt for os og for hendes søn Anton, når hun ikke er mere.

Hvad et stykke kridt kan gøre

Jeg fik disse billeder på en mail nu til morgen, og selv om jeg før har set eksempler på denne kunstners kunnen, så forbavses jeg stadig hver gang, jeg ser hans værker. Desværre fremgår det ikke af disse mails, hvem kunstneren er, men her kan I da se, hvad han kan med sit lille stykke kridt :o)