Viser opslag med etiketten vores hus. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten vores hus. Vis alle opslag

torsdag den 9. juni 2011

Pyyyh, hvor vi kommer til at lugte..

For små 3 uger siden gik håndværkeren igang med at renovere vores badeværelse på 1. sal.

Han har ikke lagt skjul på, at det ville vare en måneds tid eller længere, og vi har hver især i mellemtiden badet på vores jobs, i skolen, svømmehallen og den sidste uge også på vores gæstetoilet. Det anede jeg ikke, at man kunne, men muligheden lå lige for, så nu er det helt overskueligt at skulle bade.

Men i mellemtiden er her nogle billeder af projekt nyt badeværelse fra start, og jeg glæder mig til at kunne sætte FÆRDIG-billederne på  -  hvem ved, måske allerede om et par uger?

Det øverste billede er, som badeværelset så ud, da vi flyttede ind.

Badeværelse

Badeværelse, 2. dag, 10. maj 2011 001

-Her er gulvet brækket op..

Badeværelse, 2. dag, 10. maj 2011 003

-Badekarret fjernet..

Badeværelse, 2. dag, 10. maj 2011 004

-Hvor toiletkummen var tilsluttet..

Ibis-arrangement 12. maj 2011 005

-Skunkrummet set fra – skunkrummet..

Ibis-arrangement 12. maj 2011 006

-Badekarrets plads..

Projekt nyt bad, start 9. maj 2011 012

-Installationer i skunkrummet..

Div. badeværelse, juni 2011 009

-Gulvvarmerør lagt..

Div. badeværelse, juni 2011 027

-Vådrumsplader sat på væggene..

Div. badeværelse, juni 2011 029

-Gulvet støbt..

onsdag den 17. marts 2010

Forårstur i haven

Mens skorstensfejeren i 3 stive timer borede huller i min væg i går, gik jeg først en lang tur med mine hunde og bagefter gik jeg på opdagelse i haven. Alting ser helt anderledes ud derude, nu hvor solen her mere magt og hvor sneen efterhånden er smeltet væk.





Det var først da jeg "fremkaldte" billederne her, at jeg så den lille mariehøne, som garanteret nød opholdet i haven lige så meget som jeg.


fredag den 12. marts 2010

Det trækker tænder ud

at flytte et par rummeter askebrænde, og det er med stor lettelse jeg kan sige, at det heldigvis ikke på noget tidspunkt involverede mig.. Og her må jeg hellere skynde mig at tilføje, at jeg faktisk havde andre ting at tage mig til indendørs.
Manden og mine to sønner, derimod, kan godt mærke deres rygge nu hvor hele læsset står stablet så fint på den overdækkede terrasse inde i selve haven. Og det er en dejlig fornemmelse at det nu står, hvor det skal stå og ikke ude midt i carporten.

I går købte vi pladen, som brændeovnen skal stå på, samt en hyggelig gammeldags flettet kurv til brænde, og så bliver vi næppe mere klar til den, brændeovnen.
I morgen drager vi til Ringkøbing og henter dyret.

onsdag den 10. marts 2010

Nu mangler vi bare..

brændeovnen. Som vi henter på lørdag. Og får installeret på tirsdag.

Det her stod i carporten da jeg kom hjem i dag :)

tirsdag den 23. februar 2010

Skorstensfejer'n gik en tur

-og kom forbi her hos mig - i ægte skorstensfejertøj! (har aldrig set en i levende live før)
Manden og jeg har en drøm om at få en brændeovn installeret her i huset og vi har faktisk købt en spritny en til næsten ingen penge.

MEN vi har ikke noget hul i væggen ind til skorstenen (som vi trods alt HAR - skorstenen) og derfor har vi kontaktet kommunens skorstensfejer, så han kunne fortælle om det praktiske, der skal foregå og ikke mindst... host ... prisen. For der skal åbenbart støbes en ny skorsten i den ene af de to eksisterende skorstene. Og der skal etableres renselemme. Og nogle trin-dimser på taget, som skorstensfejeren kan gå op ad, når han skal feje...

Et slag på tasken: 10.000 + moms. Host igen. Det lyder egentlig ikke af så meget, men det er i hvert fald mere end vi umiddelbart havde forestillet os med vores amatørhjerner.. Når vi er i det prisleje, skal der tænkes en ekstra gang. Også selv om det på sigt er en god investering..

tirsdag den 16. februar 2010

Lidt af hvert..

mest for at prøve..

Picnik_collage, dec. 09-feb. 10

torsdag den 25. juni 2009

Skorstensfej’ren gik en tur…

Jeg er glad for at jeg har gemt billederne af huset fra Home’s hjemmeside på min pc, så jeg kan se på mit hus engang imellem.. Det føles så uvirkeligt lige i øjeblikket, fordi der ikke umiddelbart er nogen aftaler igang med hverken mægler, advokat eller lign., som kan minde os om, at vi faktisk har købt hus!

Nå men vi skal jo ikke ligge på den lade side med hensyn til planlægning, og en ting vi i hvert fald skal have undersøgt, er hvordan vi får lavet hul i muren i stuen til skorstenen og om skorstenen i det hele taget er i en sikker forfatning, så vi ret hurtigt kan få købt og installeret en brændeovn.

 

Skorstensfejer

lørdag den 20. juni 2009

Fødselsdag mv.

Min store søn fylder 21 i dag, og han spurgte forleden om han ikke måtte komme herhjem og sove i nat , så vi kunne synge morgenfødselsdagssang for ham.. Og det måtte han da hellere end gerne, for det er så hyggeligt, og vi har altid gjort det for alle herhjemme. Han bor normalt hos sin far et par stationer herfra, skønt han næsten oftest er her hos os. Men hos hans far har de altså ikke lige dén tradition. Til gengæld holder de så fest for Mark i aften, så han bliver da fejret med manér.

Så vi har haft en hyggelig start på dagen, og nu er Mark taget hjem til sin far for at hjælpe med forberedelserne til i aften. Vasketøjet snurrer lystigt og jeg sidder og skal til at udfylde opsigelsen på vores hus. Jeg kan næsten ikke få mine fingre til at makke ret, for det bliver vemodigt at skulle sige farvel.

I aften skal vi til Mandens (og også lidt min) datter, som er i landmandslære i Ringsted.

Og ellers glæder jeg mig bare over, at vi i denne weekend bare skal drømme om vores hus og ikke ud og kigge på andre.

Nå ja, og så så jeg lige, at min smukke bonderose står i fuldt flor.

Bonderose1,_20._juni_2009, picniked Bonderose2,_20._juni_2009, picniked Bonderose3,_20._juni_2009, picniked

God weekend  :o)

fredag den 19. juni 2009

Endelig fredag

Jeg trænger til at slappe af mit hoved og min krop. –Ikke at jeg på nogen måde er overanstrengt, men jeg føler alligevel at jeg har kørt i 2 spor de sidste par måneder.

Det har været et hektisk og ret opslidende forløb, synes jeg. Jeg ved godt at det er noget langt de fleste huskøbere skal igennem, men alligevel.

Jeg har smaddertravlt på arbejdet, fordi jeg skal gøre alle de nye klasser klar til efter sommerferien. Og samtidig har jeg så sørens svært ved ikke at lade tankerne flyve de ca. 1,6 km. hen til vores nye hus, hvor de (tankerne) indretter med nye farver, møbler og alt det andet spændende, der følger med at flytte ind i et andet hus  :o)

Nu tør jeg tænke indretningstankerne til ende, og det er en fantastisk fornemmelse – for os alle sammen  :o)

torsdag den 18. juni 2009

HAR SMILET (krampagtigt)

mens jeg og manden skrev under på mit og hans livs største gældspost…

Nykredit-damen klappede i sine små hænder, mens vi skrev under dér, dér, dér, dér og dér  :o)

Nu er vi så et hus rigere, og for katten hvor vi glæder os.

Jeg har gang i en indkøbsseddel på min profil på Ikea, hvor der bl.a. er nye sofaer, lænestol, nye senge mv. Suk hvor bliver det dejligt.

onsdag den 17. juni 2009

En lille sejr tæller vel osse..

De havde ikke svaret på min ætsende mail i 2 dage, og i dag hvor der var længe åbent på ejendomskontoret, tog jeg Manden under den ene arm og min tykke mappe med bilag og dokumentationer under den anden og tænk engang; hun indrømmede hvor pinligt det er for dem, at vi stadig ikke – efter 4 år - har fået vores opgørelse. Der er opstået et problem med hensyn til om vores nedrivning af en bærende væg her i huset er godkendt til godtgørelse. Men det er vi blevet lovet og det har jeg OGSÅ dokumentation på, så det bliver ikke noget problem. Det mest interessante er dog, at jeg kan bevise, at hun har løjet os lige op i ansigtet – på skrift – flere gange, og det vil jeg gøre et stort nummer ud af at fortælle hende at jeg har også har papir på, hvis der skulle være flere problemer fra dén side.

Hun lovede at have ny opgørelse klar til os senest onsdag i næste uge, og det passer fint, for dagen efter har vi planer om at aflevere vores opsigelse vedr. huset her.

I morges var vi hos advokaten, som virkede som en kompetent og tillidvækkende person. Han gennemgik minutiøst alle papirerne for os og fortalte i detaljer om vores rettigheder fra nu og frem.

I morgen eftermiddag skal vi til Nykredit og tale lån. Det går stærkt nu, synes jeg.

-Og der er længe til 1. september  :o)

tirsdag den 16. juni 2009

Se vores nye hus

Jeg tør godt vise huset frem nu, selv om det er meget grænseoverskridende så tidligt i forløbet..

Så selv om vi altså ikke selv bor der endnu, så værsgo at kigge indenfor  :o)

Følgende skal laves om/repareres:

Alle ovenlysvinduer på første sal og alle vinduer samt terrassedøren i stueplan skal på sigt skiftes ud. Vi skal have nyt naturgasfyr med en kedel der passer til en firepersoners familie. Husets sokkel skal have en omgang flere steder. Der skal laves hul i stuevæg, så vi kan få monteret en brændeovn. Der er fliser i badeværelset og i bryggerset, som "lyder hult". I øvrigt har vi jo en drøm om at bygge det fantastiske blå badeværelse på første sal om. (Det er betydeligt hyggeligere i virkeligheden, end det ser ud på billedet) Der er nemlig badekar, og det har vi ikke tænkt at beholde. Men det bliver først lavet om om nogle år, når alt det virkeligt nødvendige er sat i stand.

Og så kan jeg ikke på stående fod komme i tanker om flere ting, men de er der skam  :o)

Hus og have Udvendig

Stuens ene ende Spisestuen

Entré Kontor og gæsteværelse Forældresoveværelse Værelse, stueplan Køkkens ene ende Køkkens anden ende  Lauras værelse  Badeværelse

Tillykke med huset

sagde ejendomsmægleren for et øjeblik siden, da han ringede for at fortælle, at sælger nu har underskrevet købsaftalen  :o)

Og så vidt jeg er orienteret, bl.a. fra sædvanligvis velorienteret kilde, så er det herfra og de næste 6 dage kun os, altså køber, der kan fortryde.

Så yay!

Ugens møder

I morgen tidlig skal vi til møde med advokaten og gennemgå købsaftalen. Torsdag eftermiddag skal vi til Nykredit og tale lånegaranti, låneform og andet interessant..

I mellemtiden kæmper jeg en drøj kamp med vores nuværende lokale ejendomskontor, som har påfaldende svært ved at indrømme hvor meget de skylder os for ret væsentlige forbedringer, som vi foretog og lagde ud for i 2005.

Forbedringerne indbefatter bl.a. nedrivning af bærende væg mv., hvilket i sig selv løb op i næsten 50.000,- kroner, så det er rimelig afgørende for os nu, at vi får pengene.

Heldigvis har vi kopier af alle aftaler og opgørelser, og det har de tilsyneladende glemt på ejendomskontoret  :o(

Vi har IKKE oplyst ejendomskontoret om, at vi har planer om at flytte, og jeg håber, vi kan nå at få den endelige opgørelse, inden vi opsiger vores lejemål  :o)  (inden 30. juni)

søndag den 14. juni 2009

Det er slet ikke gået op for mig

at vi snart skal være husejere. Jeg taler om det uafbrudt – altså praktiske detaljer som skal ordnes mv., men mest fra et sted hvor jeg kan se mig selv sådan lidt udefra. Jeg lader det vist ikke rigtig sive ind før alle har skrevet behørigt under alle de dertil indrettede steder  :o)

Vi gennemgik og skrev jo købsaftalen under i fredags – med en lykkelig Laura ved siden af – og fik også sagføreren på plads. Fik en kæmpe bunke papirer med hjem vedrørende huset, helt tilbage fra ‘66, hvor det blev bygget. Jeg har læst og læst og har bl.a. fundet et dokument hvor der står at sælger vil betale halvdelen af ejerskifteforsikringen. Nu ved VI det, og jeg er lidt spændt på, om også vores advokat finder det. Kan man kalde det en kvalitetstest?  :o)

Noget andet spændende er servitutterne omkring hele bebyggelsen, som samlet altså hedder noget så idyllisk som “Strandhaven”. Det skinner tydeligt igennem, når man kører forbi, at alle huse er opført i gule sten og i det hele taget ikke adskiller sig væsentligt fra hinanden, og derfor har jeg været spændt på, hvad vi som nye ejere i bebyggelsen må – og måske især ikke må – foretage af ændringer på huset. Murstenene skal i hvert fald forblive gule. Alt synligt træværk skal være holdt i jordfarver, herunder er nævnt en række (ok) farver. –Og andre ting som endnu ikke er så relevante, men som nok senere skal dukke op. (Bl.a. tror jeg ikke, at man må sætte en markise op! Hvilket jeg finder helt underligt..) Nå, men vi kan jo få indflydelse ved at deltage i generalforsamlingerne, og så kan vi måske være så heldige at få nedlagt nogle af de der oldnordiske regler.

I næste uge skal sælger underskrive købsaftalen og det er også i næste uge, at indsigelsesfristen for henholdsvis advokat og pengeinstitut udløber, og SÅ er handlen så vidt jeg har forstået bindende.

Er der i øvrigt nogen, der har erfaring med ovenlysvinduer (velux), og om man f.eks. kan have dem åbne, når det er (moderat) regnvejr?

fredag den 12. juni 2009

Gud ja!

Tænk, så skal vi jo også holde JUL i vores nye hus!! Ej hvor mærkeligt at tænke på…

-Sidder vi altså lige her og filosoferer over, mens vi kigger ud i alt det våde  :o)

 

Regn, regn og atter regn

Fru-Næsten-Husejer-Susanne-Lipka

Lige efter mit sidste indlæg i formiddags ringede han, mægleren. Og huset er vores fra 1. september !!!

Mit hjerte buldrer bare derudaf og jeg har helt ondt i maven og det virker helt uvirkeligt, men nu bliver det altså!  :o)

Om en halv time skal vi ned til ejendomsmægleren og skrive under på nogle papirer, og eftersom vores rådgiver fra Nykredit jo holder ferie i denne uge, så skal vi jo have nogle forbehold med ind i købsaftalen.

Jeg skriver igen når vi har været hos mægler.. Ville bare lige lade jer vide, at I ikke har krydset fingre osv. i al den tid forgæves.

Regn, regn og atter regn

Manden og jeg holder fri i dag, men det gør Laura jo ikke, så hun og jeg sad over vores morgenmad med levende lys i hele stuen og følte det helt novemberagtigt…

Jeg elsker regnvejr. Når jeg er klædt på til det, selfølgelig. Jeg bliver 5 år igen, når jeg er iført regntøj og –støvler, og i tidens løb er alle mine unger blevet slæbt med ud i de vildeste regnvejr, hvor vi fandt kæmpe-vandpytter som vi kunne hoppe og plaske i.

bears1

Hundemorgenlufteturen i dag var en fest, men kun for mig. Molly og Anton sørgede bare for at gøre det de nu skulle og forsøgte at trække mig hjem til tørvejr og morgenmad så hurtigt som muligt. Men de havde jo heller ikke gummistøvler på  :o)

Manden og jeg skal en tur hjem til min mor her i formiddag, hvor han skal lave hendes pc, og jeg skal have kaffe og hyggesludder imens  :o)

Bagefter handler vi og henter Laura fra skole, og så skal vi ellers bare holde weekend og vente på besked fra ejendomsmægleren…

torsdag den 11. juni 2009

Status

Efter at jeg havde budt 2.350.000 i morges og påpeget at det er vores sidste bud på kontantprisen, spurgte mægleren hvornår vi evt. ville kunne overtage ejendommen? Han har spurgt før, men vi har faktisk ignoreret det med held – indtil nu.

Efter en del diskuteren frem og tilbage blev Manden og jeg enige om at sige 1. august, men så ringede jeg til min bror (jeg stoler mere på hans sunde dømmekraft end på min og Mandens  :o)  og han mente –selvfølgelig- at vi skulle prøve at være en del mere fornærede end det.

Så for at være lidt mere fornæret har jeg nu meddelt mægler, at vi kan overtage de økonomiske og juridiske forpligtelser i forbindelse med huset fra 1. september, men med mulighed for evt. at overtage tidligere, hvis vores nuværende lejemål kan genudlejes fra 1. august. –Hvordan vi så lige skulle administrere dét, ved jeg ikke…

Mægler har bekræftet at have modtaget vores købstilbud, som gælder til på søndag.

Vi har tænkt alvorligt over det

og opsat alle mulige modeller for en fortsat (opslidende) forhandling med sælger, men nu har vi taget en beslutning.

Vi byder i dag 2.350.000,- som er vores absolutte smertegrænse, fordi der altså også skal være penge til istandsættelse, som min bror har beregnet til ca. 200.000,-.

Nå men dét bud er vores sidste (i hvert fald hvad angår kontantprisen) på denne ejendom, og sælger får til på søndag til at svare. SLUT PRUT.

Desværre tror jeg ikke, at sælger vil gå med til det, men det er bare ærgerligt, Sonny Boy. Der er masser af huse derude, og så meget haster det jo ikke for os. Vi bor jo så dejligt pt., og vores eneste hage er, at det er dyrt at leje, og det bliver bare dyrere og dyrere.

Jeg skal ringe til mægleren om et par timer (han har fri i dag og skal trods alt have lov at sove lidt længere – selv om det er ham selv der har sagt at vi skal ringe hjem).

Jeg lover at skrive så snart der er nyt.